Send din ansøgning før 2. juni

Aarhus BSS udbyder i efteråret 2014 to fagpakker: ”It i sundheds- og plejesektoren: implementering og gevinstrealisering” og ”It-projektledelse”.

De to fagpakker på specialiseringen i organisation er deltidsuddannelser og kan enten tages som enkeltfag eller indgå som en del af den fulde Master i it.

It i sundheds- og plejesektoren er målrettet ledere, mellemledere og projektmedarbejdere, der arbejder med implementering af it i private og offentlige sundheds- og plejeorganisationer. Derudover retter fagpakken sig mod leverandører af it-systemer til sundheds- og plejesektoren. 
Fagpakken starter med et kick-off seminar 28. august. Send din ansøgning inden 2. juni.

Sagt om fagpakken:
”På fagpakken lærte jeg rigtig meget om implementering af it og om sundhedsvæsenet samt om de specifikke problemstillinger, der er i det faghierarki, der findes på et sygehus.”
Anne Mette Møller, direktør, Netplan Care

  • Læs mere om fagpakken
  • Hent ansøgningsskema

It-projektledelse er målrettet ansatte i private og offentlige virksomheder samt konsulenter, der arbejder som projektledere med ansvar for it-udviklingsprojekter eller it-implementeringsprojekter.
Fagpakken starter med et kick-off seminar 1. september 2014. Send din ansøgning inden 2. juni.

Sagt om fagpakken:
”Kombinationen af teori og praksis skaber en ramme, hvor det er muligt at reflektere over egen praksis samtidig med, at man lærer nyt. Både igennem plenumdiskussionerne på seminarerne, men i høj grad også igennem fagpakkens opgaver.”
Toke Dam, Teamleder, Dotmer A/S

  • Læs mere om fagpakken
  • Hent ansøgningsskema