Sådan påvirker nye teknologier arbejdsmarkedet

Lige siden den første industrielle revolution i midten af 1700-tallet har mennesker været drevet af at kunne producere mere og billigere. Den udvikling er som bekendt bare fortsat helt op til i dag, men hvor vi i stedet for vævemaskiner og dampmaskiner nu taler om robotter og kunstig intelligens (AI).

I to forskellige studier viser forskere fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, hvordan netop robotter og AI indtil videre har påvirket arbejds- og lønforhold i henholdsvis USA og Tyskland.

I det første af de to studier har lektor Daisuke Adachi set nærmere på, hvordan japanskproducerede industrirobotter har påvirket arbejdsmarkedet i USA i perioden 1990-2007.

“Jeg har indskrænket det til japansk producerede robotter af to grunde. Dels udgør de japanske robotter en meget stor andel på det amerikanske marked. Dels indeholder de japanske datasæt for industrielle robotter et væsentligt parameter, nemlig prisen pr. enhed, hvilket er vigtigt, når man skal tegne det samlede billede af robotternes påvirkning af arbejdsmarkedet,” forklarer Daisuke Adachi.

Ved at følge prisudviklingen på industrielle robotter, der kan udføre helt specifikke opgaver som for eksempel svejsearbejde, kan forskeren tegne et nuanceret billede af, hvor og hvornår det kan betale sig for en virksomhedsejer at erstatte menneskelig arbejdskraft med robotter.

Effekten på arbejdsmarkedet kan forskeren analysere ved at sammenholde data fra Japan Robot Association (JARA), som står for cirka en tredjedel af verdens robot-salg, og data for det amerikanske arbejdsmarked. Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Monetary Economics. 

Der er vindere og tabere, når man i stigende grad udvikler automatisering af arbejdsopgaver.

^{Lektor Daisuke Adachi, Institut for Økonomi, Aarhus BSS}

Vindere og tabere

Og konklusionen er temmelig klar: Robotter erstatter langt fra alle typer af menneskelig arbejdskraft ens. Tværtimod. Studiet viser derimod tydeligt, at det især er inden for masseproduktion og tungere lagerarbejde, at robotterne har gjort deres indtog, har erstattet en stor del af den hidtidige menneskelige arbejdskraft og dermed påvirket lønstruktur og arbejdsforhold indenfor disse arbejdsområder. Ofte med negative konsekvenser for lav- og mellemindkomstgrupperne.

“Der er vindere og tabere, når man i stigende grad udvikler automatisering af arbejdsopgaver. Produktiviteten stiger, hvilket er positivt for økonomien generelt. Derfor skal vi også omfavne den teknologiske udvikling. Men der er også arbejdstagergrupper, der enten erstattes helt eller mister indtægt ved indførelsen af robotter,” konkluderer Daisuke Adachi, som mener, at studiet viser, at der er brug for politisk handling, hvis man ikke vil risikere, at store grupper af arbejdstagere mister deres livsgrundlag helt eller delvist.

“Mit studie kan blandt andet bruges til at identificere, hvor på arbejdsmarkedet og hvilke grupper af arbejdstagere, der er truet af eller i risiko for at blive truet af automatisering. Derfor er det vigtigt at opkvalificering og efteruddannelse af disse grupper sættes på dagsordenen. I Danmark har vi i modsætning til USA stærke fagforeninger, der har fokus på dette, hvilket er godt. Men der er også brug for, at der fra centralt politisk hold er fokus på dette dilemma,” siger Daisuke Adachi. 

Nye teknologier er langt fra ens. Og måden de påvirker arbejdsmarkedet på, afhænger af, hvilke opgaver de skal udføre, og hvilke mennesker der skal udføre dem.

^{Lektor Michael Koch, Institut for Økonomi, Aarhus BSS}

AI og robotter

Nogenlunde samme konklusion kommer lektor Michael Koch, Institut for Økonomi, frem til i et andet studie, som er publiceret i det velansete tidsskrift Research Policy. I hvert fald, når det gælder automatisering. Sammen med tre forskerkolleger viser Michael Koch, at automatisering påvirker lønningerne i negativ retning, fordi robotter ofte kan erstatte menneskelig arbejdskraft.

I studiet har forskerne nærmere analyseret den tyske kvalifikations- og karriereundersøgelse (BIBB-BAuA) i årene 2006, 2012 og 2018, hvor cirka 20.000 lønmodtagere over 15 år og med en arbejdstid på mindst 10 timer pr. uge, deltager i en spørgeskemaundersøgelse.

Michael Koch og hans kolleger har imidlertid også undersøgt anvendelsen af kunstig intelligens (AI) som værktøjer for en række forskellige arbejdsopgaver og set på, hvordan denne nye teknologiske udvikling har påvirket arbejdsmarkedet. Og her ser billedet anderledes ud. Når det gælder AI, ser man - i hvert fald indtil videre – generelt og overordnet set en positiv påvirkning af lønningerne på de arbejdsopgaver, som er eksponeret for brug af AI.

“Nye teknologier er langt fra ens. Og måden de påvirker arbejdsmarkedet på, afhænger af, hvilke opgaver de skal udføre, og hvilke mennesker der skal udføre dem. Mens robotter ofte er egnet til rutineprægede og fysiske opgaver, har AI mere fokus på it-, service- og udviklingsopgaver. Så det er forskellige job og forskellige mennesker med forskellige kompetencer,” forklarer Michael Koch.

For selv om forskerne identificerer nogle arbejdsopgaver som særligt eksponerede for AI-baserede værktøjer, så vil de ikke nødvendigvis erstatte den menneskelige arbejdskraft på linje med robotter, konstaterer de i den videnskabelige artikel. Men det vil stadig kræve opkvalificering af medarbejderne, og det bør politikere og virksomhedsejere være opmærksom på, påpeger de.

Derudover understreger forskerne, at studiet bygger på et forholdsvis tidligt stadie i brugen af AI, og derfor opfordrer de til, at kommende forskning følger området tæt.

“AI i sig selv og brugen af AI er inde i en rivende udvikling, og det kan sagtens ændre sig i de kommende år. Jobfunktioner, hvor AI eventuelt medfører store ændringer, kan derfor medføre negative effekter på lønningerne,” siger Michael Koch.

Fakta

Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Studietype	Studie 1: ‑Fagfællebedømt artikel i økonomisk tidsskrift, der kombinerer (i) empirisk estimering på grundlag af et instrumentelt‑variabelt design baseret på robotprischok og (ii) en kvantitativ generel ‑ligevægtsmodel. Data: Forsyningen af japanske robotter (værdi/mængde) efter anvendelse (Japan Robot Association) er anvendt til at konstruere prisen pr. robotenhed; sammenholdt med amerikanske jobfunktioner på grundlag af værdier for match af arbejdsopgaver/applikationer fra O*NET; kombineret med amerikanske løndata for 1990-2007. Design/validitet: Identifikation er støttet på eksogen variation i omkostningerne ved at anskaffe japanske robotter (”Japan Robot Shock, JRS”). For at adressere den resterende endogenitet (korrelation mellem automatiseringschok og JRS) konstruerer artiklen en model‑afledt optimal IV. Der anvendes et antal specifikationer og robusthedstjek; estimater fremhæver heterogenitet på tværs af erhverv. Studie 2: Med henblik på en dybdegående analyse af indholdet af arbejdsopgaver og færdighedskrav inden for forskellige erhverv benytter vi de tyske kvalifikations- og karriereundersøgelser fra 2006, 2012 og 2018. Undersøgelserne udføres som telefoninterview af det føderale institut for erhvervsuddannelse i Tyskland (BIBB) og det tyske institut for arbejdsmiljø og arbejdsmedicin (BAuA). Undersøgelserne er baseret på omkring 20.000 lønmodtagere på 15 år og derover of med en ugentlig arbejdstid på mindst 10 timer. BIBB-BAuA-rapporterne indeholder detaljerede oplysninger om arbejdstagere og arbejdsgivere. Vi anvender desuden eksisterende målinger af udbredelsen af AI og robotter i forskellige erhverv. Data vedrørende udbredelsen af robotter på erhvervsniveau (4-cifrede ISCO-koder) er hentet fra Webb (2020), som er baseret på sammenfald mellem robotpatenttekster og erhvervsmæssige opgaveprofiler i O*NET. Udbredelsen af AI baseres på Dynamic Artificial Intelligence Occupational Exposure (DAIOE)-indekset fra Engberg et al. (2024). I sidste del af analysen fremlægger vi dokumentation på arbejdstagerniveau for AI’s indvirkning på lønforholdene. Til dette formål benytter vi et udvalg af integrerede arbejdsmarkedsbiografier (SIAB), som leveres af det tyske institut for arbejdsmarkedsforskning (IAB). SIAB er baseret på et tilfældigt udvalg på 2 % af alle personer, der nogensinde har været registreret i det tyske socialsikringssystem.
Eksterne samarbejdspartnere	Studie 1: Nej Studie 2: Nej
Ekstern finansiering	Studie 1: Japan Society for the Promotion of Science (JSPS), Bevilling nr. 23K12498.   Studie 2: Nej
Interessekonflikt	Studie 1: Nej Studie 2: Nej
Andet	Studie1: Resultater rapporteret i en fagfællebedømt artikel (Journal of Monetary Economics, vol. 152, artikel 103782, udgivet juni 2025). Oplysning om væsentlige begrænsninger: Estimaterne beror på en sammenholdning af robotapplikationer og erhverv (matchværdier fra O*NET) samt på en fortolkning af variation i priserne på japanske robotter som et eksogent omkostningschok. Kvantitative kontrafaktiske forhold bygger på strukturen/kalibreringen af GE-modellen. Studie 2: Nej
Link til videnskabelig artikel	Studie1:  Elasticity of substitution between robots and workers: Theory and  evidence from Japanese robot price data  Studie 2:  Artificial intelligence tasks skills and wages_Worker-level evidence from Germany
Kontakt	Studie 1: Lektor Daisuke Adachi, Institut for Økonomi. Email: daisuke.adachi@econ.au.dk Studie 2: Lektor Michael Koch, PhD, Institut for Økonomi. Email: mkoch@econ.au.dk