Jeffrey Andrew Smith er udnævnt til æresdoktor
Verdensførende økonometriforsker Jeffrey Andrew Smith er udnævnt til æresdoktor på Aarhus Universitet. Aarhus har en særlig plads i hans hjerte. Han har haft mange ophold på AU, hvor han samarbejder tæt med forskere ved Institut for Økonomi.
Aarhus har en særlig plads i professor Jeffrey Andrew Smiths hjerte. Den nyudnævnte æresdoktor ved Aarhus Universitet samarbejder tæt med forskere ved Institut for Økonomi og har også været vært for flere af disse, når de har været på forskningsophold ved hans hjemuniversitet University of Wisconsin-Madison.
Jeffrey Andrew Smith er en af verdens førende forskere i økonometri. Gennem sin forskning har han gjort os klogere på, hvordan vi skal evaluere tiltag inden for social- og uddannelsespolitik. Hans forskning har for eksempel givet indsigt i, hvordan beskæftigelsestiltag virker og ikke virker og for hvem. Et område, der er højt på dagsordenen internationalt og ikke mindst samfundsrelevant i Danmark i disse år.
Læs mere om æresdoktorerne på au.dk https://medarbejdere.au.dk/strategi/tilbagevendende-events/aarsfest/aeresdoktorer
Læs mere om professor Jeffrey Andrew Smith på hans personlige hjemmeside https://sites.google.com/site/econjeffsmith/home