Fars pige: Hvordan førstefødte døtre får mandlige chefer til at ansætte mere retfærdigt
Ny forskning viser, at mandlige ledere, hvis første barn er en datter, træffer mere kvindevenlige beslutninger på arbejdspladsen. Resultaterne kaster nyt lys over ubevidste fordomme – og giver et overraskende håbefuldt perspektiv på kønsulighed på arbejdspladsen.
Kønsulighed på arbejdsmarkedet diskuteres ofte i forhold til politikker, kvoter og virksomheders mangfoldighedsprogrammer. Men hvad nu, hvis noget så personligt – og ukontrollerbart – som kønnet på en leders første barn kunne gøre en målbar forskel?
Det er den slående konklusion i en ny forskningsartikel, ”Daddy’s Girl: Daughters, Managerial Decisions, and Gender Inequality”, af Maddalena Ronchi fra Northwestern University og Nina Smith, professor i økonomi ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Artiklen er accepteret til publikation i Review of Economic Studies og har allerede vakt opmærksomhed langt ud over akademiske kredse.
Ved hjælp af detaljerede danske registerdata viser forskerne, at når mandlige ledere i små virksomheder får en datter i stedet for en søn som deres første barn, stiger kvinders løn og beskæftigelse i virksomhederne markant. Kort sagt: At blive far til en datter ser ud til at gøre chefer mere tilbøjelige til at ansætte kvinder – og betale dem bedre.
Tallene viser, at mandlige ledere i små virksomheder generelt udvikler et mere positivt syn på kvinder, når de får en datter
Nina Smith, professor, Institut for Økonomi, Aarhus BSS
En hypotese mødt med skepsis
Ideen bag undersøgelsen blev først fremsat af Maddalena Ronchi, som dengang var ph.d.-studerende, der henvendte sig til Nina Smith med en dristig hypotese: At mandlige lederes holdning til køn kan ændre sig, når de bliver fædre til døtre.
Nina Smith indrømmer, at hun i første omgang var skeptisk.
»Da Maddalena først kontaktede mig, syntes jeg ærligt talt, at ideen lød usandsynlig,« siger Nina Smith. »Jeg troede ikke, at noget så tilfældigt som kønnet på en leders første barn kunne have en betydelig indflydelse på beslutninger på arbejdspladsen. Men jeg tænkte: vi har dataene – lad os tjekke det.«
Og skepsissen forsvandt, da resultaterne begyndte at dukke op.
»Da jeg så resultaterne, tænkte jeg, at det næsten var for godt til at være sandt,« siger Nina Smith. »Effekterne var ikke kun statistisk signifikante – de var også store nok til at være virkelig interessante.«
Unikke data om ledere, virksomheder og familier
Undersøgelsen er baseret på omfattende, anonymiserede administrative data fra Danmarks Statistik, der dækker det danske arbejdsmarked mellem 1993 og 2017. Ved at sammenkæde arbejdsgiver- og medarbejderoplysninger med detaljerede oplysninger om husstandssammensætning kan forskerne følge familie- og virksomhedssituationen for titusinder af danske ledere over tid.
Analysen fokuserer på mandlige ledere i små virksomheder med én leder – typisk ejerledede virksomheder – hvor ansættelses- og lønbeslutninger træffes af lederen selv. Ved at sammenligne ændringer inden for samme virksomhed før og efter lederens første barns fødsel og udnytte det tilfældige køn på det nyfødte barn kan forskerne identificere kausale effekter frem for simple korrelationer.
To tal, der skiller sig ud
Resultaterne er slående. Efter en mandlig chefs første datters fødsel stiger de kvindelige ansattes relative indtjening i virksomheden med 4,4 procent, mens antallet af kvindelige ansættelser stiger med 2,9 procent.
Disse effekter viser sig umiddelbart efter fødslen og varer ved i mange år. De skyldes primært ændringer i ansættelsespolitikken: Ledere, der får en førstefødt datter, bliver mere tilbøjelige til at ansætte kvinder, især kvinder med lang uddannelse, i fuldtidsstillinger og til en højere løn.
»Tallene viser, at mandlige ledere i små virksomheder generelt udvikler et mere positivt syn på kvinder, når de får en datter,« siger Nina Smith. »Den ændrede holdning afspejles meget konkret i, hvem de vælger at ansætte.«
Det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke finder beviser for, at virksomheder med fædre til døtre klarer sig dårligere. De gennemsnitlige lønomkostninger, salg og produktivitet forbliver uændrede. Kvinder, der ansættes, efter at lederen har fået en datter, erstatter ofte mænd med lignende kvalifikationer og løn.
Hvorfor gør en datter en forskel?
Undersøgelsen kan ikke direkte observere, hvad der foregår i ledernes hoveder, men tidspunktet for effekterne giver vigtige fingerpeg. Hvis ledere ændrede deres adfærd for at forbedre de fremtidige arbejdsmarkedsforhold for deres egne døtre, ville effekten forventes at vise sig meget senere. I stedet sker ændringerne umiddelbart efter fødslen.
Resultaterne tyder på, at fødslen af en datter gør kønsuligheden mere fremtrædende og medfører en ændring i, hvordan mandlige ledere opfatter kvinder på arbejdspladsen, dvs. det ændrer deres opfattelse af kvinder.
Lektioner for ligestilling mellem kønnene
På trods af Danmarks ry som et ligestillet samfund tjener kvinder stadig mindre end mænd, og ubevidste kønsfordomme er stadig udbredt på tværs af sektorer. For Nina Smith indeholder undersøgelsen et klart budskab til virksomhedsledere – især i små og mellemstore virksomheder.
»Store virksomheder har ofte HR-procedurer og uddannelse på plads,« siger hun. »Men små ejerledede virksomheder tegner sig for omkring en tredjedel af beskæftigelsen i Danmark. Hvis man har ubevidste fordomme, risikerer man at overse kvinder, der måske er de mest kvalificerede til jobbet.«
Undersøgelsen antyder ikke, at det at have døtre er en politisk løsning. Men den viser, at ledelsesholdninger ikke er faste, og at selv små ændringer kan føre til betydelige ændringer i resultaterne på arbejdspladsen. »Fars pige«-effekten understreger, hvordan personlige oplevelser kan omforme adfærd på måder, der ikke kun har betydning for familier, men også for virksomheder og samfundet som helhed.
Fakta
Vi bestræber os på at leve op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. Derfor er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
| Studietype | Registerdata som gør det muligt at estimere kausale effekter |
| Eksterne samarbejdspartnere | Ingen |
| Ekstern finansiering | Ingen |
| Interessekonflikt | Ingen |
| Andet | Nej |
| Link til videnskabelig artikel | Artiklen er accepteret til publikation i Review of Economic Studies og vil være tilgængelig via Nina Smiths website når den er publiceret: https://econ.au.dk/contact/show/person/nsmith@econ.au.dk |
| Kontakt | Professor Nina Smith, nsmith@econ.au.dk |