ERC Consolidator Grant: Vi har brug for modstandsdygtig viden for at kunne stå imod fake news
Hvordan skal medier og politikere kommunikere faktuel viden, så den lagrer sig som modstandsdygtig viden i befolkningen? Kan case-historier være vejen frem? Det tror professor i statskundskab, Lene Aarøe, som nu har modtaget 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge emnet.
Et velfungerende demokrati kræver, at borgere aktivt er opmærksomme på sand faktuel viden, husker den og bruger den til at danne egne opfattelser og holdninger om politiske emner samt til at afvise misinformation.
Ikke desto mindre er modstandsdygtig viden under alvorligt pres på en række afgørende områder, herunder klimaforandring, immigration, kriminalitet og demokratiske valg. Faktisk er misinformation den mest presserende globale trussel ifølge the World Economic Forum, og nyhedsvægring, faldende tillid til faktuel viden og øget populisme forstærker udfordringen.
Hvordan kan vi komme denne globale trussel til livs? Svaret ligger muligvis i et nyt ERC-projekt ledet af Lene Aarøe, som er professor i statskundskab på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet. Med en ERC Consolidator-bevilling på 15 millioner kroner vil hun nu undersøge, hvilken type viden der fæstner sig hos os på en måde, så den gør os bedre til at danne holdninger og tage stilling på oplyst grundlag samt stå imod overfor fake news og anden misinformation, for eksempel som følge af kunstig intelligens.
Lene Aarøe forklarer det med et eksempel fra coronatiden: Under pandemien blev folk informeret om, at vacciner reducerer risikoen for alvorlig sygdom. Hvis de ikke hørte det, glemte informationen med det samme eller afviste den, når de blev konfronteret med falske rygter, havde de ikke den nødvendige viden til at træffe et oplyst valg, om hvorvidt de ville lade sig vaccinere eller ej. Da borgerne fik de faktuelle oplysninger, huskede dem og brugte dem til at træffe beslutningen om vaccination, blev det i praksis modstandsdygtig viden.
Modstandsdygtig viden (resilient knowledge) er et nyt begreb, som projektet FACTRES bringer på banen: ”Modstandsdygtig viden er robust og vedvarende. Det er viden, som vi kan arbejde med. Den er modstandsdygtig over for forfald og konkurrence fra misinformation og vores flyvske opmærksomhed i det hele taget, hvilket er vigtigt i en tid, hvor vores opmærksom konstant er udfordret,” forklarer Lene Aarøe.
Følelser skal i spil
Lene Aarøes hypotese er, at case-historier sammenkoblet med statistisk information kan være et redskab til mere effektivt at opbygge modstandsdygtig viden:
”Det er vidt udbredt blandt menneskelige kulturer, at vi fortæller historier til hinanden og bruger dem som et redskab til læring. Forskningslitteraturen peger på, at vi har lettere ved at forholde os til de konkrete personhistorier, som giver os nogle levende billeder på et givent emne. Case-historier tiltrækker vores opmærksomhed. Vi kan bedre huske og genfortælle dem. Og vi har nemmere ved at danne meninger ud fra dem sammenlignet med abstrakt information,” siger Lene Aarøe og fortsætter:
”Folk er ikke særligt opmærksomme på statistikker og grafer og bliver ikke særligt følelsesmæssigt påvirket af den slags informationer. Derfor har de ikke den store effekt. Konkrete historier kan til gengæld være med til at belyse virkeligheden og hjælpe til at forstå, hvad for eksempel et nyt politisk forslag går ud på. Hvis der sker en kobling til en konkret persons historie, er den med til at illustrere, hvad det politiske forslag går ud på.”
Hvem gavner det?
Det er Lene Aarøes forventning, at det især er to grupper af mennesker, der kan have en særlig positiv effekt af sammenkoblingen af historier og statistisk information: Folk, der har svært ved at forstå abstrakt information såsom statistikker, og borgere med populistiske holdninger.
”Vi ved fra eksisterende forskning, at antielitisme og mistillid hænger sammen med populistiske holdninger. Statistik er en traditionel type information, som ofte bliver mødt med mistillid med hensyn til, hvor tallene kommer fra, og hvem, der har sagt det,” siger Lene Aarøe.
”Case-historier bringer derimod informationen tættere på folks hverdag ved at knytte dem til nogle konkrete personer. Dem, der vil have størst gavn af, at den abstrakte information bliver koblet sammen med en konkret case-historie, er på den ene side dem, der traditionelt har svært ved at forstå statistik, og på den anden side dem, der traditionelt har svært ved at stole på den,” fortsætter hun.
Nogen at spille bold med
At udfærdige en ERC-ansøgning er en krævende og tidskrævende proces. Lene Aarøe er meget glad for at komme ud på den anden side med en af de eftertragtede bevillinger i hånden.
”Jeg synes, jeg har et rigtig vigtigt forskningsprojekt, som fokuserer på en væsentlig samfundsmæssig udfordring. Jeg glæder mig rigtigt meget til at finde ud af, hvordan vi kan opbygge modstandsdygtig viden. Det er ekstremt meningsfuldt, at jeg og resten af projektgruppen skal arbejde de næste 5 år på det,” siger hun.
Lene Aarøe er desuden meget taknemmelig for den hjælp og opbakning, hun har fået fra forskellige dele af universitetet i arbejdet med ansøgningen. Det gælder AIAS, hvor en del af idegrundlaget spirede, forskningsstøtteenheden og et fakultetsreview arrangeret af viceinstitutlederen, der gav værdifuld feedback fra forskere på tværs af institutter. Hun fremhæver især kollegaerne på Institut for Statskundskab – inklusive institutlederen – for deres afgørende feedback og interviewtræning:
”Samtalerne med mine kollegaer her på instituttet har været ekstremt inspirerende og en meget positiv del af den her proces. Dem er jeg rigtig taknemmelig for. Det er et privilegium at være en del af et forskningsmiljø, hvor man på den hjælper hinanden. At sparre med hinanden i forbindelse med ideudvikling, hvor der skal innoveres på et højt niveau – og at opleve det som seniorforsker, hvor man jo ellers tit er lidt mere alene i sin hverdag – er meget positivt.”
Institutleder ved Institut for Statskundskab, Christoffer Green-Pedersen, er stolt over, at Lene Aarøe og instituttet endnu en gang – 3. gang på et halvt år – kan trække en ERC-bevilling hjem:
”Lenes projekt er både originalt og innovativt og handler samtidig om et højaktuelt samfundsspørgsmål, så det er er fantastisk at se, at det nu bliver belønnet med en meget attraktiv forskningsbevilling. Som institut er vi også utroligt stolte af, at vi har kunnet hjemtage 3 ERC-bevillinger i år. Det viser, at vi har forskere, der hører til i den international top, og som vi samtidig kan give den støtte, der skal til for at have succes i en meget kompetitiv ansøgningsproces.”
Yderligere info
ERC Consolidator Grants tildeles unge lovende forskere mellem 7-12 år efter opnået ph.d.-grad, som er ved at konsolidere deres egen uafhængige forskningsgruppe.