Business Process Management and Innovation

I foråret 2015 udbyder Aarhus BSS en ny fagpakke, som tidligere har været udbudt på Aalborg Universitet: Business Process Management and Innovation

It i form af store, komplekse virksomhedssystemer giver en lang række muligheder, men it lægger også nogle begrænsninger på moderne organisationers muligheder for at skabe forretningsmæssig innovation. Gennem innovation af interne forretningsprocesser kan virksomhederne imidlertid opfylde de høje krav til agilitet, som udspringer af de hyppige ændringer i markedsvilkårene og de nye teknologier.

Fagpakken Business Process Management and Innovation møder disse udfordringer og sætter deltagerne i stand til at analysere, planlægge og lede udvikling og drift af integrerede forretningsprocesser. Et særligt fokus er på store, komplekse virksomhedssystemer
som f.eks. SAP.

Målgruppe
Fagpakken retter sig mod kommende forretningsproceseksperter i private eller offentlige virksomheder, som arbejder på tværs af forretning og it.

Fagpakken er målrettet dig, der arbejder i grænselandet mellem forretning og it. Du
arbejder eksempelvis som proceskonsulent, it-projektleder og leder eller medarbejder
med ansvar for it-understøttelse og integration på tværs af fysiske lokationer, forretningsenheder,
eller funktionsområder (salg, indkøb, R&D etc.).

Fagpakken er relevant for dig, hvis du arbejder med effektivisering, integration og innovation af forretningsprocesser ved hjælp af ERP og tilsvarende virksomhedssystemer.

Undervisere
Ansvarlig for fagpakken er lektor Sune Dueholm Müller fra Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus BSS.

Sune Dueholm Müller inddrager bl.a. kolleger fra andre universiteter og praktikere
med kernekompetencer inden for de forskellige emner.

Du vil blandt andre møde:

  • Professor Dr. Jan vom Brocke fra Universität Lichtenstein
  • Professor Charles Møller fra Aalborg Universitet
  • Adjunkt Nikolaus Obwegeser fra Aarhus BSS.

Sagt om fagpakken
Hans Ole Hauge, som er Service Level Manager hos Vestas Global IT, udtaler om fagpakken:

”Som noget nyt arbejder vi med procesintegration på tværs af organisationer og globale forhold. I denne forbindelse har jeg fungeret som facilitator på en række medarbejder-workshops, hvor jeg aktivt har trukket på en række af de begreber og redskaber, jeg lærte på fagpakken.”

-> Der er stadig få ledige pladser, så skynd dig at sende din ansøgning.

Læs mere om fagpakken

Download ansøgningsskema