Nyt ERC-projekt undersøger partiernes betydning for borgernes politiske holdninger

I en tid med mistillid til de politiske institutioner, populisme og opbrud i de europæiske partisystemer har vi hårdt brug for at forstå, om de politiske partier stadig har betydning for borgernes politiske holdningsdannelse. Og i givet fald om partierne kan spille en positiv rolle som pejlemærker, der kan hjælpe borgerne til bedre at forstå og tage stilling til politiske emner.

Det er ideen i et nyt forskningsprojekt, som professor i statskundskab Rune Slothuus fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet netop har fået en af de eftertragtede Consolidator Grants på knap 15 millioner kroner fra European Research Council (ERC) til at gennemføre.

”Projektet har den hypotese, at politiske partier faktisk kan oplyse borgernes holdningsdannelse. Partierne kan hjælpe folk med at forstå, hvad de politiske forslag handler om, så de kan tage bedre stilling til politiske emner,” siger professor Rune Slothuus.

Det er kun sket to gange før, at forskere fra Aarhus BSS har modtaget en bevilling fra ERC, nemlig da professor Martin Bækgaard og professor Carsten Jensen, begge fra Institut for Statskundskab, sidste år modtog henholdsvis en Starting Grant og en Consolidator Grant.

”For mig er det en stor ære og et stort ansvar at modtage en ERC-bevilling. Internationalt giver en ERC-bevilling synlighed som en indikator for høj kvalitet i forskningen, og bevillingen giver mig optimale muligheder for at kaste mig ud i et ambitiøst forskningsprojekt, der kan gøre os klogere på, hvordan vores demokrati fungerer,” siger Rune Slothuus.

Peter Munk Christiansen, institutleder ved Institut for Statskundskab er også glad:

”Det er rigtig flot gået af Rune, for konkurrencen er skarp. Jeg er glad for, at vi kan være med der. Og så er det et rigtig interessant projekt, fordi det sætter fokus på det demokratisk vigtige forhold mellem vælgere og partier.”

Partierne oplyser borgerne

Forskning viser, at vælgere ofte tager partifarvede briller på og følger partier blindt uden at sætte sig ind i de (måske uheldige) konsekvenser, som nye politiske forslag fører med sig.

”Partierne har en tendens til at blænde folk til at følge deres parti i tykt og tyndt. I nogle tilfælde går det i mod vælgernes egne interesser. De opdager det bare ikke, fordi de ikke har sat sig ind i politikken. Det er også det, noget af min egen forskning har vist,” siger Rune Slothuus.

Derfor er der ifølge Rune Slothuus brug for ny forskning, der undersøger, om og hvordan partier også kan oplyse borgerne, så de kan danne politiske holdninger på et mere oplyst grundlag.

Projektets ide er, at partierne kan hjælpe borgerne med at besvare spørgsmål som: Hvad indebærer de politiske forslag egentlig? Hvem i samfundet vil de komme til at gøre noget godt og skidt for? I hvilken retning vil konkrete forslag skubbe samfundet – i en mere venstreorienteret eller mere højreorienteret retning?

I et politisk landskab i forandring med nye partier, vælgerflugt og faldende tillid til de traditionelle partier, og med Trump og Brexit i baghovedet, kan det virke, som om de politiske partier handler mere om forudindtagede meninger og polarisering mellem forskellige grupper, end det egentlig handler om at informere vælgerne.

Man kan godt blive bekymret, når vi plejer at tænke, at de politiske partier er vigtige for den måde, demokratier fungerer på. Men måske kan partierne spille en mere positiv og produktiv rolle, end vi hidtil har tænkt.

”Partierne, som vi kender dem, har stadig væk den vigtige rolle med at oplyse borgerne. De er vigtige som forbindelsen mellem almindelige mennesker og de politiske institutioner og de politiske beslutninger,” fremhæver Rune Slothuus.

High risk – high gain

Over de næste 5 år vil Rune Slothuus sammen med tre nyansatte postdocs undersøge, om hypoteserne empirisk kan underbygges, når de ved hjælp af randomiserede surveyeksperimenter undersøger det på tværs af fem lande (Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Irland). Det er aldrig gjort før, fordi det indebærer en stor udfordring at lave stimulus-materiale til forsøgspersonerne, der passer til forskellige lande på en gang. Et andet risikoelement i projektet er at teste hypotesen ude i den virkelige verden, nemlig før, under og efter Europaparlamentsvalget i 2024.

”Med eksperimenterne kan jeg selv styre, hvilke informationer respondenterne bliver præsenteret for. Men ved Europaparlamentsvalget bliver det mere risikofyldt, for der bliver vi afhængige af, at de politiske partier bringer nogle bestemte emner op, og at vi er ude i marken og måle holdningerne, inden det sker. Så vi kan følge borgernes holdninger før og efter emnerne bliver bragt op,” siger Rune Slothuus.

”Vi får Jackpot, hvis der nogle emner, som kommer op i valgkampen i nogle lande, og ikke i andre. Da kan vi bruge den variation til at finde ud af partiernes rolle. Det kan f.eks. dreje sig om fælles EU-regler for grænsekontrol eller beskatning af kapitalbevægelser eller beskatning af tech-giganter som Google og Facebook,” forklarer Rune Slothuus.

• Vilde Djuve og Svend-Erik Skaaning involveret i norsk ERC-projekt
  Uddelingen af ERC Consolidator Grant indeholdt også gode nyheder for andre forskere på Institut for Statskundskab, idet både Vilde Djuve og Svend-Erik Skaaning er involveret i et andet finansieret projekt, ELDAR (Emergence, Life, and Demise of Autocratic Regimes), anført af professor Carl Henrik Knutsen fra Universitetet i Oslo.

• Fakta om Det Europæiske Forskningsråds (ERC) Consolidator Grant
  Consolidator Grants tildeles fremragende forskere 7-12 år efter opnået ph.d.-grad. For at modtage bevillingen skal man have en lovende videnskabelig publikationsliste samt et projektforslag til ny potentielt banebrydende forskning. Bevillingen skal gøre den enkelte forsker i stand til at konsolidere sig selv og sit forskerhold.