Ny Lundbeckfonden fellow fra Aarhus BSS
Bjarni Vilhjálmsson fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS skal som ny Lundbeckfonden fellow udvikle nye statistiske metoder inden for forskning i psykisk sygdom. Ved hjælp af metoderne vil man bedre kunne udforske samspillet mellem arv og miljø i jagten på årsagen til psykiske lidelser.
Bjarni Vilhjálmssons styrke er at udvikle statistiske metoder. Med sin baggrund fra bioinformatik og statistisk genetik kan han noget, som få kan – nemlig at koble de to forskningsverdener inden for epidemiologi og genetik. Denne gang i jagten på årsagerne til psykiatriske lidelser.
”Vi ved at både genetik og miljø bidrager til en persons risiko for at udvikle psykiatriske lidelser. Ved at koble både helbredsdata, DNA-informationer og sociale data på én gang, kan vi høste meget mere viden og både finde flere genetiske varianter og andre risiko faktorer for psykiatriske lidelser,” forklarer Bjarni Vilhjálmsson, seniorforsker ved Center for Registerforskning, Institut for Økonomi og nyudnævnt Lundbeckfonden fellow.
”Det er et stort privilegium at blive en Lundbeckfonden fellow. Jeg er vanvittig glad for det. Bevillingen gør det muligt at etablere en selvstændig forskergruppe, som fokuserer på metodeudvikling. Vi vil lave metoder, der er skræddersyet til at analysere de exceptionelle danske data – både registerdata og genomer for 130.000 individer. Disse metoder vil gøre det muligt for både genetikere og epidemiologer at få mere ud af dataene,” siger Bjarni Vilhjálmsson.
Det er især de alvorlige psykiske lidelser som ADHD, depression og skizofreni, som Bjarni Vilhjálmsson og hans kommende forskergruppe skal arbejde med de næste fem år.
Ved at identificere de genetiske og miljømæssige faktorer, der øger en persons risiko for at udvikle psykisk sygdom, kan man fjerne ”støjen” fra de genetiske data og på den måde bedre finde frem til de miljømæssige faktorer bag psykiatrisk sygdom, og ligeledes modsat: når man fjerner ”støjen” fra de miljømæssige faktorer, kan man bedre se de genetiske faktorer, der spiller ind. Det kan føre til nyskabende forskningsresultater ikke bare i Danmark, men ud over Danmarks grænser, f.eks. ved UK Biobank i England, hvor der også forskes i data fra elektroniske patientjournaler.
”Jeg tænker tit på det, som om vi er ved at forbedre infrastrukturen på dette område til gavn for både danske og internationale forskere. Jeg tror det kan blive stort, og jeg glæder mig til at komme i gang.” afslutter Bjarni Vilhjálmsson.
Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden, støtter op om dette:
”Vores fellowship-program handler om at styrke talentet og udvikle yngre forskeres karriere. Projekterne spænder bredt, men har alle potentiale til at ændre vores forståelse af deres felt ret markant,” siger han i en pressemeddelelse fra fonden.
Et Lundbeck fellowship er på 10 millioner kroner og gives til ’en yngre forsker, der har opnået en ph.d.-grad inden for de sidste otte år, og som er kvalificeret til at etablere eller videreføre sin egen forskergruppe inden for sundhedsvidenskab.’
Per Baltzer Overgaard, som er prodekan for forskning på Aarhus BSS, roser den unge forsker:
”Et Lundbeckfonden fellowship er én af de største individuelle bevillinger til yngre forskere inden for sundhedsvidenskab og derfor en meget stor anerkendelse af Bjarnis hidtidige forskning. Derfor glæder jeg mig på Bjarnis vegne, og jeg glæder mig også over, at forskergruppens arbejde kan ske i regi af Institut for Økonomi, Aarhus BSS, som danner en oplagt ramme med dets meget stærke statistiske miljø og eksisterende forskningsinfrastruktur,” siger han.
