Ny bog: ”Når embedsmænd lovgiver”

I deres nye bog ”Når embedsmænd lovgiver” viser de fire Aarhus BSS-professorer Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen, at det er blevet mere almindeligt med rammelovgivning, som nu under corona-krisen, hvor regeringen udstikker konkrete forbud og påbud til danskerne.

22.04.2020 | Ingrid Marie Fossum

Bogen er udgivet på Djøf Forlag i april 2020. Foto: Djøf Forlag

Under corona-krisen har vi set flere eksempler, hvor Folketinget har givet regeringen bemyndigelse til at udstede ganske indgribende regler om forbud og påbud, så som forbud mod forsamlinger på over ti personer, lukning af Danmarks grænser og forhøjet straf ved tyveri af håndsprit og værnemidler.

Det er dog ikke et nyt fænomen, at ministre og andre myndigheder får bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser, som omsætter intentionerne bag rammelovgivning til specifikke regler. Danmarks første store rammelov var Miljøbeskyttelsesloven fra 1973, og siden er der kommet mange bemyndigelser og bekendtgørelser til. Alene siden 1990 er antallet af gældende love kun vokset med 21 %, imens antallet af bekendtgørelser er vokset med 54 %. Vi har i dag ca. 1370 gældende love og 5700 gældende bekendtgørelser i Danmark. Så mange, at Folketinget ikke har kapacitet til at forholde sig til dem alle, og i vidt omfang overlader arbejdet med at udforme reguleringen til embedsmændene i departementer og styrelser.

I bogen ”Når embedsmænd lovgiver”, som lige er udkommet på Djøf Forlag, har Jørgen Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen analyseret brugen af bemyndigelseslovgivning i Danmark fra 1990 og frem til i dag. De har i sær fokuseret på reguleringen af folkeskolen, beskæftigelsesindsatsen, finansiel virksomhed samt miljøbeskyttelse.

Forskerne finder generelt, at embedsmændene løfter det store ansvar, der er blevet dem givet.

”Intet indikerer, at embedsmændene udsteder regler i modstrid med lovgivers politiske hensigter. Embedsmændene er i høj grad politisk lydhøre og optaget af at implementere lovens hensigt og af at sikre, at det sker på et grundlag, som er politisk bæredygtigt,” skriver forskerne i ForskerZonen.

Men er det ikke problematisk, at Folketinget ikke er mere inde over, hvilke love og bekendtgørelser der bliver udstedt? Jo, til en vis grad, siger forskerne:

”Det er i folkestyret et grundlæggende princip, at den regulering, der påvirker alle borgeres, virksomheders og foreningers hverdag, skal hvile på et demokratisk mandat. Det mandat er kun sikret, hvis de valgte politikere har fået og har sikret sig viden om reguleringens præcise karakter og dens samfundsmæssige effekter. Det er jo også et grundlæggende demokratisk princip, at Folketinget fører kontrol med regeringens embedsførelse. Det gælder selvfølgelig også, når Folketinget delegerer kompetence til at udstede yderligere regler til embedsværket. Det er vanskeligt for borgere så vel som folketingsmedlemmer at følge med i beslutningsprocesserne og få indsigt i de overvejelser og valgmuligheder, der ligger bag.”

Forskerne håber derfor, at Folketinget vil forholde sig til, om udviklingen i brug af bemyndigelser er hensigtsmæssig, og om der eventuelt skal gøres noget for at kvalificere denne del af lovarbejdet. Konkret giver bogen en række forslag til, hvordan man kan opnå større gennemsigtighed, bedre kontrol og mere demokratisk legitimitet i udmøntningen af bemyndigelseslovgivning.

Forfatterne:

• Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab
• Jørgen Albæk Jensen, professor i jura
• Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab
• Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab

Forskningsnyhed