Mindeord: Professor emeritus Jørgen Dalberg-Larsen

Professor emeritus på Juridisk Institut Jørgen Dalberg-Larsen sov den 20. marts 2016 stille ind efter kort tids sygdom. Han blev 75 år.

Det er med stor sorg, at vi på Juridisk Institut og Aarhus BSS har modtaget meddelelsen om, at vores kollega Jørgen Dalberg-Larsen er gået bort som følge af kort tids alvorlig sygdom. Jørgen var en vellidt kollega, en dygtig underviser og ikke mindst en stor kapacitet og ekspert inden for retssociologi og retslære. Han vil blive savnet for såvel sin store faglighed som sin person.

Jørgen var uddannet jurist og tilknyttet Juridisk Institut gennem mere end 40 år. Her var han især optaget af at opbygge faget Retssociologi ved jurauddannelsen og skrev flere bøger og lærebøger inden for dette emne. I 1977 blev han dr. jur. med afhandlingen ”Retsvidenskaben som samfundsvidenskab”, og i 1996 blev han professor i retslære og retssociologi. Jørgen har igennem sin lange ansættelse sat sit tydelige præg på Juridisk Institut, hvor han altid loyalt har deltaget i at udvikle instituttet, især i perioden som leder for Afdelingen for Retslære, der i de år nåede op på et tocifret antal medarbejdere, som med forskellige vinkler arbejdede med at studere retten i et bredt samfundsperspektiv.

Jørgen var med sin store bredde inden for retsvidenskaben en internationalt anerkendt forsker, og hans bidrag til den retssociologiske forskning i så forskellige emner som voldgift som alternativ til domstolene, andelsselskaber, familieretspolitik, pragmatisk retsteori, mægling og globalisering af retten vil blive husket meget længe i især Danmark og det øvrige Norden. Han var til stadighed optaget af generelle udviklingstendenser i retten og i rettens virkninger i samfundet. Således var han også aktivt medlem af forskningscentret INTRALAW på Aarhus Universitet helt frem til sin død.

Jørgen har igennem sin lange ansættelse været en meget afholdt og vellidt kollega. Kendetegnende var hans store hjælpsomhed, imødekommenhed og fortsatte nysgerrighed på, hvad hans kolleger – ung som ældre – beskæftigede sig med. Jørgen tog sig altid tid, hvad enten det drejede sig om at vende en faglig problemstilling, drikke en tår kaffe eller – mens man endnu måtte det – nyde en cigaret i en god kollegas selskab. Jørgen var en meget generøs og varm personlighed med et stort og smittende engagement. Han var en højt skattet og respekteret kollega, vejleder og underviser. Jørgen var i ordets bedste forstand et ordentligt menneske. Han vil blive savnet.

Æret være hans minde.