Kender moderen sit barn bedst?

Ny forskning viser, at det går ud over mors dømmekraft, hvis hun har psykiske problemer, og at far er lige så god som mor til at vurdere sit barns faglige og sociale evner. Det er vigtigt at tage højde for i bl.a. forældremyndighedssager, mener forskerne bag undersøgelsen.

Når der lyttes mere til moderens end til faderens vurdering af barnets trivsel i sager om forældremyndighed, i skolen eller andre steder, er det muligvis ikke en effektiv praksis. Det viser ny forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS, publiceret i Review of Economics of the Household.  

Forskerne har sammenkørt resultaterne fra de såkaldte CHIPS-tests (Children's Problem Solving), der tester børnenes sproglige og kognitive niveau samt barnets psykiatriske diagnoser med forældrenes generelle vurderinger af barnets akademiske og adfærdsmæssige præstation (den sidste angivet i et Strengths and Difficulties Questionnaire). Og her viser testresultaterne blandt 6000 danske familier, korrigeret for variabler som køn, forældrenes alder, uddannelsesmæssige baggrund, arbejdssituation, indkomst, psykiske diagnoser m.m., at far bedømmer barnets kognitive og ikke-kognitive evner ligeså godt som mor.

”Det er vigtig viden ikke mindst i fx skilsmissesager, hvor langt de fleste forældremyndighedssager i mange lande afgøres til moderens fordel, blandt andet ud fra forældrenes vidneudsagn om børnenes trivsel og kunnen,” siger Nabanita Datta Gupta, som er én af tre personer bag forskningen.

Mors psykiske problemer går ud over dømmekraften

Studiet viser også, at mødre, der har det svært psykisk, ofte vurderer deres børns kunnen som værende dårligere, end den egentlig er. Det kan i værste fald give børnene mindre selvtillid og manglende tro på egne evner, vurderer forskerne bag undersøgelsen. Et andet Aarhus BSS-studie har tidligere vist, at børn af forældre med psykiske sygdomme desuden har større risiko for selvmordsforsøg.

”Mange kvinder med fødselsdepression bliver aldrig diagnosticerede, men deres psykiske tilstand har stadig indflydelse på deres liv og herunder også på, hvor gode de er til at vurdere deres børns evner. Generelt bør forældrene ifølge vores resultater sidestilles i f.eks. kliniske og skolemæssige sammenhænge, hvor lægen og læreren ligeså godt kan høre faderens vurdering af fx symptomer og trivsel som moderens. Særligt i Danmark, hvor fædrene typisk er meget aktivt involveret i pasningen af barnet,” siger Nabanita Datta Gupta og tilføjer

”Resultaterne er valide, fordi forældrenes subjektive vurderinger holdes op imod de objektive mål i CHIPS-testen og de psykiatriske diagnoser. Der er selvfølgelig en række andre ting, som også spiller ind, men vores forskning er et vigtigt bidrag til den samlede forståelse af forældrenes evne til at vurdere deres børns adfærd og kunnen," siger hun.

Yderligere information

Kontaktinformation

Professor Nabanita Datta Gupta
Aarhus BSS – Aarhus Universitet
Mail: ndg@econ.au.dk
Tlf.: 8716 5207