Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Grundforskningscenter i diskrimination åbner på Aarhus BSS

Hvad er diskrimination? Hvorfor er diskrimination moralsk kritisabelt? Hvorfor diskriminerer vi, og hvad kan vi gøre for at forhindre diskrimination? Disse spørgsmål vil grundforskningscentret CEPDISC besvare, når det efter planen åbner i august 2020. CEPDISC er indstillet af Danmarks Grundforskningsfond til en centerbevilling over 6 år. I spidsen står professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen.

22.10.2019 | Ingrid Marie Fossum

Folk er ikke nødvendigvis klar over, at de diskriminerer. Det sker ofte helt ubevidst. Spørger man folk direkte, om de diskriminerer, vil de ofte svare nej. Når man så tester dem i eksperimenter, forskelsbehandler de ikke desto mindre ofte på baggrund af race, køn og andre parametre.

”CEPDISC vil levere forskningsresultater, der i høj grad vil være interessante for den bredere offentlighed. Det vil forhåbentlig få folk til at reflektere over, hvad diskrimination er, og hvad de ser som problematisk ved diskrimination, og måske være med til at give dem bud på, hvad vi kan gøre for at mindske mængden af diskrimination i samfundet,” siger professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen og kommende leder af Aarhus BSS’ nye grundforskningscenter CEPDISC.

”Vi lever i et samfund, som bliver mere diverst og derfor rejser flere diskriminationsproblematikker. Der er stigende opmærksomhed på diskriminationsspørgsmål, og folk italesætter mere situationer, som indebærer diskrimination. Tidligere var der især tale om diskrimination på baggrund af race og køn, mens vi i dag også taler om diskrimination mod overvægtige eller diskrimination afhængig af, hvor attraktiv man ser ud. Det er en illustration af, at stadig flere samfundsmæssige problemer bliver italesat i en diskriminationsoptik,” fortsætter Kasper Lippert-Rasmussen.

Apartheid i Sydafrika og kvinders manglende stemmeret flere steder i verden er klassiske eksempler på diskriminerende forskelsbehandling. Når en domstol frikender uskyldig anklagede og i stedet idømmer straf til de skyldige, har vi derimod et klart et eksempel på forskelsbehandling, som ikke er diskriminerende. I mellem disse tydelige eksempler er der en gråzone, hvor det er mere uklart, hvorvidt forskelsbehandling udgør diskrimination eller ikke. Her er forskerne bl.a. interesserede i almindelige folks opfattelser, som godt kan adskille sig fra forskernes.

Tag for eksempel Det Kongelige Teaters forsøg på at etablere en rabatordning til ikke-etniske danskere. Da indvandrere var klart underrepræsenterede blandt teatrets publikum, gjorde teatret et forsøg på at lokke flere personer med indvandrerbaggrund til ved at tilbyde dem billetter til en gunstig pris. Det endte med en offentlig debat, hvor teatret blev beskyldt for racediskrimination og dermed så sig tvunget til at opgive rabatordningen, før den overhovedet kom i gang. Men var der tale om racediskrimination? Teatret giver i forvejen rabatter til de unge, de handicappede og til pensionister, hvilket vi normalt ikke betragter som aldersdiskrimination eller diskrimination mod folk, der ikke er handicappede.

Hvorfor diskriminerer vi?

Der er altså forskellige opfattelser af begrebet diskrimination, og det første, forskerne ved det nye grundforskningscenter på Aarhus BSS vil bidrage med, er en diskussion af diskriminationsbegrebet og et forsøg på at komme nærmere en målbar definition, som er nødvendig, hvis man vil undersøge, om diskrimination stiger i et samfund, og hvad konsekvenserne af diskrimination er.

For det andet vil forskerne undersøge, hvorfor folk mener, at diskrimination er moralsk kritisabelt. Det kan f.eks. være aldersdiskrimination, hvor ældre kommer bagerst i køen i sundhedsvæsenet, fordi man får større gevinst af at donere et organ til en ung person, som har flere år tilbage af livet.

Det tredje hovedspørgsmål, som CEPDISC vil besvare, er, hvorfor folk diskriminerer, og hvad man kan gøre for at forhindre diskrimination. Folk er ikke nødvendigvis klar over, at de diskriminerer. Det sker ofte helt ubevidst. Spørger man folk direkte, om de diskriminerer, vil de ofte svare nej. Når man så tester dem i eksperimenter, forskelsbehandler de ikke desto mindre ofte på baggrund af race, køn og andre parametre. Formodentlig ligger der mange psykologiske mekanismer bag. Har man f.eks. boet i områder med mange indvandrere, kan dette spille ind på ens mere eller mindre ubevidste holdninger og dermed potentielle diskrimination af denne gruppe mennesker.

Langsigtet værdi for Aarhus BSS’ forskningsmiljø

CEPDISC vil være en del af Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, hvor størstedelen af centrets forskere er ansat. Desuden vil det trække på flere internationale samarbejder. Bl.a. i form af et advisory board med forskere fra bl.a. Harvard og Oxford, samarbejdscentre ved og gæsteforskere fra de samme institutioner samt Stanford og Institute for Futures Studies i Stockholm og en årlig international konference, hvor centret vil fremlægge sine resultater. Kasper Lippert-Rasmussen har forsket i diskrimination i over 10 år og har blandet andet udgivet Born Free and Equal? (Oxford University Press, 2013) og udgiver marts næste år Affirmative Action: The Key Arguments (Oxford University Press).

”Det giver blivende værdi for Aarhus BSS og forskningsmiljøet her at få en så stor og langsigtet bevilling som den til et centre of excellence. Det giver en betydelig synlighed – ikke mindst internationalt – og en økonomi til at tiltrække topkapaciteter, som vil danne relationer til forskerne her og øge rekrutteringen af nye store forskere nu og for eftertiden.

Det er glædeligt, at Danmarks Grundforskningsfond vil støtte vores faglighed. Det viser, at vi er blandt de ypperste i dansk forskningssammenhæng.

Endelig er det spændende, at Kasper Lippert-Rasmussen samler så mange forskellige fagligheder til at forske i diskriminering. Der vil blive brudt nyt land i forhold til de metoder, som nu vil blive brugt på dette forskningsområde,” siger prodekan for forskning på Aarhus BSS Per Baltzer Overgaard.

Institutleder Peter Munk Christiansen er også glad for bevillingen: ”Bevillingen er en anerkendelse af, at instituttet også på dette faglige område kan måle sig med de store og stærke miljøer i udlandet,” siger han.

Fakta:

  • CEPDISC står for The Center for the Experimental-Philosophical Study of Discrimination.
  • CEPDISC er indstillet af Danmarks Grundforskningsfond til en centerbevilling over 6 år fra august 2020. Nu indleder parterne kontraktforhandlinger.
  • Professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen vil være centerleder.
  • Andre forskere tilknyttet CEPDISC er lektor Göran Duus-Otterström, docent Marion Godman, lektor Lasse Laustsen, professor Michael Bang Petersen, professor Kim Mannemar Sønderskov, professor Lotte Thomsen og adjunkt Fabio Wolkenstein.
  • CEPDISC kobler perspektiver fra etik og politisk filosofi med indsigter fra socialpsykologi og politisk psykologi, noget som ikke er set før.
  • CEPDISC vil bl.a. lave studier med registerdata og eksperimenter med befolkningen.
  • Aarhus BSS huser i forvejen grundforskningscentret CON AMORE (Center for selvbiografisk hukommelsesforskning), og har i nyere tid også modtaget finansiering fra Danmarks Grundforskningsfond til grundforskningscentret CREATES (2007-2017) samt Niels Bohr-professorater til nobelprisvinder Dale T. Mortensen og John McGrath.

Kontaktinfo:
Kasper Lippert-Rasmussen
Professor i statskundskab, Aarhus BSS
Aarhus Universitet
60 65 87 80
lippert@ps.au.dk

Link til Danmarks Grundforskningsfonds nyhed

Bevillinger