Derfor skal vi tale åbent om vaccinernes bivirkninger

Ny forskning fra Aarhus BSS viser, at åbenhed om vaccinernes effekter og bivirkninger underbygger tilliden til sundhedsmyndighederne, som er vigtig, hvis vi skal få bugt med corona-pandemien.

08.07.2021 | Ingrid Marie Fossum

"Når man ikke kommunikerer transparent om vaccinerne, bliver folk mistroiske og tænker, at der må stikke noget under,” siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet. Foto: AU

AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne er udskældt for deres skræmmende bivirkninger som lave blodplader og blodprop med døden til følge. Nyligt rapporteres det, at også Pfizer-BioNTech-vaccinen har en sjælden, men ikke desto mindre farlig bivirkning: hjertebetændelse. Vaccineskepsis er et faktum og står på WHO’s liste over ’Ti trusler mod den globale sundhed’. En nøgleudfordring i corona-pandemien er derfor at sikre tilstrækkelig vaccine-tilslutning både nu og i fremtiden.

Men hvordan kan man som sundhedsmyndighed og politikere være med til at sikre opbakning til vaccinerne, der trods de sjældne bivirkninger har vist sig at være effektive mod udvikling af alvorlige Covid-19-forløb? Det gøres bedst ved at tale åbent om alle forhold ved vaccinerne.

”Det er et reelt dilemma, hvordan man skal kommunikere om vaccinerne. Som politiker med et ønske om at få stoppet pandemien så hurtigt som muligt kan man have et incitament til at nedtone de negative sider ved vaccinerne for derved at vaccinere så mange som muligt,” siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.

”Vores forskning viser dog, at det ikke skaber større opbakning til vaccination at kommunikere på en betryggende men vag måde om vaccinerne. Tværtimod mindsker det befolkningens tillid til sundhedsmyndighederne og skaber grobund for konspirationsteorier. Når man ikke kommunikerer transparent, bliver folk mistroiske og tænker, at der må stikke noget under,” siger Michael Bang Petersen.

Sammen med kollegaer fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet har han undersøgt effekten af forskellige måder at kommunikere om vacciner på. Studiet med 13000 deltagere, halvdelen amerikanere og halvdelen danskere, er netop udkommet i toptidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS).

Vag kommunikation giver grobund for konspirationsteorier

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at åben kommunikation øger vaccinestøtten, hvis den omhandler neutral og positiv information om vaccinen. Villigheden til at tage den pågældende vaccine falder dog, når man er åben om negative forhold ved vaccinen.

”Transparens om negative forhold ved en vaccine skaber skepsis mod den pågældende vaccine. Men omvendt er det en rationel begrundet skepsis, hvor du som sundhedsmyndighed fortsat har en mulighed for at kommunikere med borgerne og forklare dem, hvorfor det stadig væk kan være hensigtsmæssigt at tage imod vaccinen,” siger Michael Bang Petersen.

På den anden side medfører vag eller betryggende kommunikation, hvor negative sider ved vaccinerne nedtones, en lavere vaccineaccept. Det skyldes, at vag kommunikation skaber en følelse af skepsis og usikkerhed, som igen danner grobund for konspirationsteorier og faldende tillid til sundhedsmyndighederne.

Tillid er afgørende

Fordelen ved åben kommunikation – også om de negative forhold – er, at den forhindrer konspirationsteorier i at sprede sig samt øger tilliden til sundhedsmyndighederne. Dette er ifølge forskerne meget centralt for at overvinde corona-pandemien.

”At opretholde tilliden til sundhedsmyndighederne er enormt vigtigt, da det er den mest afgørende faktor bag den generelle vaccineopbakning. Når man lægger tingene åbent frem, er man med til at understøtte den faktor, som betyder allermest for vaccinetilslutningen,” siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

”Åbenhed sikrer den langsigtede tillid, som er vigtig, også hvis vi skal revaccineres, eller i forhold til den næste store sundhedskrise.”

Bag om forskningen:

  • Forskningen er gennemført i regi af HOPE-projektet under ledelse af professor Michael Bang Petersen med støtte fra Carlsbergfondet.
  • Metode: Præregistrerede eksperimentelle studier med i alt mere end 13.000 deltagere, halvdelen danskere og halvdelen amerikanere.
  • Forskningen er udgivet i artiklen “Transparent communication about negative features of COVID-19 vaccines decreases acceptance but increases trust” i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS): https://www.pnas.org/content/118/29/e2024597118
  • Forfattere: Professor Michael Bang Petersen, postdoc Alexander Bor, postdoc Frederik Jørgensen og videnskabelig assistent Marie Fly Lindholt fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet

Kontakt:

Professor i statskundskab Michael Bang Petersen,
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
michael@ps.au.dk,
+45 20775944

Forskningsnyhed