AU-forskere skal forhindre kvanteboble

Kvantecomputeren står på spring, og med en regnekraft, der vil overstige, hvad vi i dag kan fatte, vil den revolutionere den digitale verden, som vi kender i dag. Og i kølvandet på den udvikling, vil der blive skabt et globalt marked, som i dag estimeres til op mod 1.000 mia. dollars i 2040, og som vil generere op mod 10 mio. arbejdspladser på verdensplan. 

Hvornår kvantecomputeren kommer, vides ikke. Om fem år, om 10 år, eller om 20 år. Men den kommer, og både Kina, USA og EU har kastet store offentlige summer ind i kapløbet om at være førende på feltet. 

”Den kvanteindustri, der vil opstå i kølvandet, bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Den vil have været længe undervejs, og er allerede så småt i gang. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forbereder sig på kvanterevolutionen gennem de rigtige investeringer og uddannelse af den rigtige arbejdskraft, så man er klar. Men det skal gøres klogt, så man undgår en overophedning af markedet inden, det overhovedet er kommet, og så man undgår nye it-bobler, som vi tidligere har set,” siger professor MSO Jacob Sherson, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet. 

Vi kan udnytte den viden, vi har på Institut for Virksomhedsledelse omkring tidligere it-revolutioner, og hvordan forskellige industrier udvikler sig.

^{Jacob Sherson, professor MSO på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.}

“First mover” eller afventende 

Han og hans kolleger på Institut for Virksomhedsledelse skal blandt andet bidrage med analyser af, hvilke brancher og sektorer, der vil have mest gavn af at forberede sig, og ikke mindst hvordan og hvornår de bør gøre det, så de undgår enten at være for tidligt ude eller komme for sent. 

”Vi så i 1990’erne, hvordan bristede forventninger omkring kunstig intelligens (AI) førte til en ”AI-vinter”, der varede helt frem til 2010’erne. Derfor kan vi udnytte den viden, vi har på Institut for Virksomhedsledelse omkring tidligere it-revolutioner, og hvordan forskellige industrier udvikler sig, så man investerer i den rigtige rækkefølge, om man skal være ”first mover” eller være mere afventende,” siger Jacob Sherson. 

Et andet aspekt af forberedelserne til den kommende kvanterevolution er uddannelse af virksomhedernes medarbejdere, som Jacob Sherson og hans forskerkolleger skal bidrage til. 

”Der vil være mange forskellige faggrupper, der skal kende til kvanteteknik på ét eller andet plan. Derfor er det vigtigt at udvikle et fælles sprog og et framework for, hvilke kompetencer og skills der er brug for,” siger han. 

Bevillingen til virksomhedsanalyserne er på 50 mio. kr., hvoraf AU’s andel er 5 mio. kr. 

Fakta om kvantecomputeren: 

I en almindelig computer, som vi kender i dag, er bits enten 0 eller 1. I en kvantecomputer kan en kvantebit være både 0 og 1 samtidig. Det giver en kraftigt forøget regnekapacitet, der betyder, at en kvantecomputer vil kunne løse problemstillinger, som i dag er alt for komplicerede for sågar en supercomputer. Faktisk vil en kvantecomputer på kort tid kunne bryde enhver kode, som vi kender i dag. 

Men kvantecomputeren vil også kunne løse nogle af de store udfordringer, som verden står med i dag, som for eksempel klima, fødevaremangel, energioptimering, logistik og sundhed. 

”Kvantecomputeren er på vej, men den er her ikke endnu. Kvantebits er nemlig meget let påvirkelige og holder derfor ikke så længe. Man vurderer, at man skal op på cirka 1 mio. kvantebits, før man har en brugbar kvantecomputer. Rekorden er lige nu omkring 100 kvantebits,” forklarer Jacob Sherson.