Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Finanskompetencepuljen er skabt i fællesskab mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Som medarbejder i den finansielle sektor kan du søge støtte til kurser på uddannelsesinstitutioner. Du kan søge op til tre kurser om året, dog maksimalt 15 ECTS point per løbende år.
Du har mulighed for at søge om støtte fra Finanskompetencepuljen til udvalgte fag på HD2 i forbindelse med næste ansøgningsrunde. Ansøgningsfristen er den 1. maj for efterårets fag og den 1. november for forårets fag.
Du søger om støtte ved at udfylde en online ansøgning på Finanskompetencepuljens hjemmeside.
For at sikre at du kan nå at søge om optag på kurserne, skal du ansøge ved Finanskompetencepuljen senest 14 dage inden vores ansøgningsfrist, da der kan være sagsbehandlingstid. Hvis du får bevilliget støtte fra Finanskompetencepuljen til det fag, du søger, bliver du kontaktet af os vedrørende det videre forløb.
Du skal stadig opfylde adgangskravene for at blive optaget på faget.
Der bliver tilføjet fag til listen, efterhånden som de bliver godkendt.
Læs mere om støtte fra Finanskompetencepuljen på www.finanskompetencepuljen.dk