Nå et niveau højere

Hold dig opdateret

Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

Udbytte og netværk for bestyrelsesuddannelsen 


Bestyrelsesarbejdet i andelsvirksomheder og andre demokratiske virksomheder ligner på mange måder arbejdet i mere traditionelle bestyrelser. Men der er alligevel væsentlige forskelle. Der kan for eksempel være et stort krydspres mellem ejernes interesser (for eksempel højere afregningspriser eller lavere priser, afhængig af sektoren) og hensynet til virksomhedens konkurrencekraft på markedet. Samtidig skal der ofte arbejdes proaktivt med at involvere ejerskabet, så bestyrelsen kender andelshavernes eller medlemmernes ønsker og kan navigere efter dem. 
På denne bestyrelsesuddannelse lærer du at forstå processerne og udfordringerne i demokratiske virksomheder og anskue dem fra forskellige vinkler. Du tilegner dig den fornødne viden til at navigere i de komplekse rammer for demokratiske virksomheder og skabe værdi som bestyrelsesmedlem.


Det skal bestyrelsen i en andelsvirksomhed kunne


Bestyrelsen i en andelsvirksomhed eller lignende demokratisk virksomhed skal kunne varetage:

  • Juridiske pligter, rettigheder og ansvar
  • Problemstillinger omkring habilitet, uafhængighed, loyalitet og tavshedspligt
  • Økonomi, herunder regnskab, budgettering, rapportering og risikostyring
  • Forretningsorden, årshjul og dynamisk dagsorden
  • Samarbejdet i bestyrelsen og formandens rolle som bestyrelsesleder
  • Strategiarbejde, inklusive særlige temaer som digitalisering og FN’s 17 verdensmål
  • Internationale markeder og omverdensforståelse
  • Krydsfeltet mellem ejere, kunder og myndigheder
  • Arbejdsdelingen mellem direktion og bestyrelse
  • Aktivering af ejerskab eller repræsentantskab
  • Kompetenceafklaring og rekruttering
  • Finansiering af vækst
  • Organisationsudvikling
  • Ejer- og generationsskifte
  • Konflikter i ejerkredsen
  • Evaluering af bestyrelsens værdiskabelse

Bestyrelsesuddannelsen for andelsvirksomheder og øvrige demokratiske virksomheder styrker din evne til at indgå i lige præcis denne type bestyrelsesarbejde.

Se forløbets opbygning og moduler // Læs mere om undervisningens form