Formålet med projektet var at undersøge mulige ’afkast’ af at omlægge individuel vejledning til kollektiv vejledning på Arts.
AU’s Studiemiljøundersøgelse 2011 viste, at mange studerende på Arts oplever den faglige vejledning og feedback som mangelfuld. Undersøgelsen konkluderer, at der er behov for prioritering og nytænkning af vejledningen og dens organisering, f.eks. i form af flere forskellige vejledningsaktiviteter og øget brug af peer-feedback. Nærværende projekt tog direkte afsæt i denne anbefaling ved at implementere og videreudvikle en model for kollektiv akademisk vejledning, som var pilottestet i et udviklingsprojekt, der startede i efteråret 2010 på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Arts, AU.
Datamaterialet består af videooptagelser (i alt 6 timer og 37 minutter) af faciliterede kollegiale netværksmøder, hvor 5 vejledere mødtes 3 gange i ét semester og drøftede deres vejledning. De 5 vejledere havde video-optaget deres kollektive vejledningspraksis og hver havde udvalgt et klip, som de medbragte til mødet og fik feedback på. Videomaterialet fra møderne blev induktivt kodet og meningskondenseret.
Projektet peger på, at vejledningsressourcerne bruges bedre og de studerendes læring øges når skrive- og opgavevejledning praktiseres kollektivt. Projektet har samtidig vist, at vejlederne oplever en række udfordringer med at drive kollektiv vejledning. Især er forberedelsesfasen op til de enkelte vejledningsmøder krævende, ligesom facilitator-rollen under selve vejledningsmøderne opleves svær.
ERROR: Content Element with uid "227325" and type "media" has no rendering definition!