Borgerne bidrager selv til politikerlede
Mennesker har en særlig evne til at opfange og videreformidle informationer om egoistiske og selviske ledere. Dermed bidrager borgerne i høj grad selv til udbredelsen af politikerlede og mistillid til politikerne, viser nyt studie fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
20.10.2020 | INGRID FOSSUM
Der går næppe mange dage, uden at medierne i USA skriver om Donald Trumps skattesager eller andre negative historier om ham og andre politikere. I USA har medierne et voldsomt fokus på personsager og politikernes vej til magten frem for på politiske forslags indhold og formål. Også i Danmark ser vi, at mediernes søgelys rettes mod politikernes spin, strategier for genvalg og styrkelse af image frem for løsningen af konkrete problemer og politikkens samfundsnytte. Konsekvensen bliver, at tilliden til politikerne svækkes.
Ny forskning fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at den tillidskrise, som vi ser i mange vestlige demokratier, imidlertid ikke blot kan tilskrives mediernes nyhedskriterier og deres interne prioritering af personsager. Borgerne spiller selv en væsentlig rolle i, at de disse nyheder spredes særligt hurtig og på bekostning af mere positive historier.
Læs også: Overdrivelse fremmer modstand
Borgerne overdriver
”Folk husker informationer om egennyttemaksimerende politikere bedre og er dygtigere og mere motiverede til at sende den slags information videre til andre borgere set i forhold til information, som fokuserer på politisk substans,” forklarer lektor i statskundskab Troels Bøggild fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
”Det skyldes, at der er en medfødt tendens i menneskets hukommelse, som påvirker, hvilken type politisk information, vi sender videre i vores sociale netværk. På den måde er borgerne med til at overdrive problemet med selviske politikere,” fortsætter han.
Troels Bøggild er førsteforfatter til studiet, ”Citizens as Complicits: Distrust in Politicians and Biased Social Dissemination of Political Information”, som netop er udkommet i det anerkendte tidsskrift American Political Science Review. Lektor Lene Aarøe og professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet er medforfattere.
"Når negativ information om politikere bliver overrepræsenteret, får også de personer, der modtager det gennem anden og tredje hånd, mindre tillid til politikerne og støtter i mindre grad op om de politiske beslutninger. Det er hele humlen i det."
Troels Bøggild, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Sladder overlever
Grundlaget for forskernes konklusioner er en række internetbaserede eksperimenter med 3.353 repræsentativt udvalgte deltagere i USA, som er gennemført som en form for hviskeleg: Deltagerne i den første gruppe læser en fuld nyhedsartikel, som de så genfortæller til dem i den næste gruppe, som så genfortæller igen. Det er kun den information, der anses for vigtig, der overlever en sådan behandling.
”Vi observerer, hvilke informationer der kommer videre i informationskæderne, når folk fortæller ting til hinanden baseret på nyhedsartikler. Folk opfanger og videreformidler mere om strategi og politikerens selviske adfærd end selve politikkens indhold,” siger Troels Bøggild og fortsætter:
”Vi kan også se, at mistillid spredes. Når negativ information om politikere bliver overrepræsenteret, får også de personer, der modtager det gennem anden og tredje hånd, mindre tillid til politikerne og støtter i mindre grad op om de politiske beslutninger. Det er hele humlen i det,” siger Troels Bøggild.
Læs også: Danske vælgere er dårlige tabere
Det var en gang en overlevelsesmekanisme
Ifølge Troels Bøggild og kollegaerne Lene Aarøe og Michael Bang Petersen stammer den medfødte psykologiske bias fra menneskets udviklingshistorie, hvor det har været en evolutionær fordel at have særlig opmærksomhed på ledere, der rager til sig på fællesskabets bekostning.
”Den gang var der ingen formelle kontrolinstanser til at kigge lederne efter i kortene, så dette var deres måde at gardere sig mod autoritære ledere og ikke-samarbejdsvillig adfærd,” siger Troels Bøggild.
Forskerne overfører nu dette til en politisk sammenhæng, hvor de kæder det sammen med de negative konsekvenser, det kan få for den politiske samtale. Negative nyheder om politikere i medierne og blandt befolkningen sænker vores tillid til politikere og øger modstanden mod deres politik. Politikernes adfærd, mediernes nyhedskriterier, men også borgernes stærke opmærksomhed og hukommelse for politikere, der bruger deres magtposition til at fremme egne interesser, er alle centrale ingredienser i denne dynamik.
”Vores forskning forklarer, hvorfor personsager, hvor politikerne tilsyneladende misbruger deres magt, er så farlige for politikerne. De rodfæster sig i borgernes sind, og vi motiveres i højere grad til at sprede dem videre. De dør simpelthen ikke ud,” siger lektor i statskundskab Lene Aarøe.
En ekstra megafon
Med internet og sociale medier som hjælpemidler kan vi sprede de negative nyheder hurtigere og længere ud i vores netværk end nogen sinde før.
”Når vi får indtryk af, at ledere misbruger deres magt, reagerer vi og fortæller det videre til andre. Vi mobiliserer et kollektivt forsvar. Sammen er vi stærkere end lederen. Derfor er der et stærkt grundlag for, at personsager i så høj grad florerer på sociale medier i dag, hvor der er en ekstra megafon, vi kan holde op foran vores harme,” siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen.
Forskerne understreger også, at borgernes opmærksomhed på personsager ikke nødvendigvis er et problem. I samspil med medierne kan borgernes årvågenhed netop modvirke, at korrupte politikere kommer til magten.
Lyt også til podcast: Ind i hovedet på en Trump-vælger
Fakta:Læs hele studiet: “Citizens as Complicits: Distrust in Politicians and Biased Social Dissemination of Political Information.” (American Political Science Review) |