Framing og ordspin påvirker vores holdninger

Et nyt studie fra Aarhus BSS undersøger, hvordan interesseorganisationer framer deres budskaber i medierne. En viden, der kan gøre os bedre til at gennemskue, hvordan vores opfattelse af emner som SU eller lærernes arbejdstid bliver påvirket af organisationernes ordspin, så vi i sidste ende kan træffe mere oplyste valg.

^{30.08.2019 | SANNE OPSTRUP WEDEL}

^{FOTO: Colourbox}

Der er en verden til forskel på at få cafépenge eller uddannelsesstøtte. Med betegnelsen ’cafépenge’ bliver SU til en overflødig luksusydelse til forkælede hjemmeboende unge – men det svarer til at kalde efterløn for golf-tillæg, som Lisbeth Simonsen, daværende medlem af det nu nedlagte SU-rådet, sagde i 2011, da debatten om SU til hjemmeboende endnu engang var på mediedagsordenen.

”Framing styrer vores måde at opfatte verden på og påvirker dermed også vores holdninger. Det er naturligvis helt essentielt at have veldokumenterede fakta, men en gennemarbejdet frame har vist sig at være et stærkt værktøj til at påvirke den offentlige debat, fordi den sætter billeder i hovedet på os og påvirker, hvad vi synes om bestemte emner eller personer. Og dermed også om vi er tilbøjelige til at støtte den pågældende sag eller person. Det er f.eks. meget nemmere at skære ned på SU-området, når det hedder cafépenge, end når det hedder uddannelsesstøtte. Og på den måde er det genialt at få folk til at bruge sådan et udtryk,” forklarer professor Anne Binderkrantz, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS.

Mange forskellige typer af frames

Også interesseorganisationer ved selvsagt, at frames påvirker vores opfattelse af bestemte emner. I et nyt studie undersøger Anne Binderkrantz, hvordan interesseorganisationer bruger frames i medierne for at fremme deres synspunkter og skubbe de politiske processer i den retning, de ønsker, samtidig med at de opretholder støtten i baglandet hos medlemmerne.

Datagrundlaget er en kortlægning af, hvordan interesseorganisationer optræder i nyhedshistorier i to danske og to britiske aviser (Jyllands-Posten og Politiken samt The Daily Telegraph og The Guardian): Hvilken type organisation er der tale om (økonomisk organisation eller civilsamfundsorganisation)? Og hvilken type argument bruger organisationen (medlemsfokus, samfundsøkonomi, almeninteresse eller andre grupper)? Eksempel: hvis Danmarks Lærerforening i en nyhedshistorie udtaler sig om lærernes arbejdstidsaftale i folkeskolereformen, er argumentet så, at lærerne bliver stressede, eller at samfundsøkonomien er i fare, fordi børnene bliver dårligere uddannet?

”Det er efterhånden blevet et argument, at interesseorganisationer skal appellere så bredt som muligt, når de skal sælge deres budskaber. Dvs. at når pædagogerne taler om bedre normering, så skal de ikke begrunde det med, at det er hårdt at være pædagog, men med at det er hårdt at være børnehavebarn. Men her viser min analyse, at interesseorganisationerne bruger mange forskellige typer af frames og argumenter, når de optræder i medierne. Så det er altså ikke sådan, at de kun appellerer til deres medlemmer eller til samfundsinteresser,” siger Anne Binderkrantz, der mener, at det er et sundhedstegn.

”Jeg synes, at det er godt, at man ikke partout skal tvinge sine argumenter ind i en ramme, der kan blive kunstig, hvis alting altid skal pakkes ind i at være godt for fællesskabet. Det er godt også at repræsentere en balance mellem bestemte grupper, der bliver ramt eller får fordel af noget,” siger hun.

"Det er godt også at repræsentere en balance mellem bestemte grupper, der bliver ramt eller får fordel af noget."

Anne Binderkrantz - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

Forskel mellem lande, organisationer og politik-områder

Efter kortlægningen er datagrundlaget blevet delt op i tre analyser af, hvad der påvirker de forskellige organisationers argumenter og frame-valg: forskellen mellem landene, typer af organisationer samt politik-områder.

Først landeforskellen: Når man sammenligner Danmark og Storbritannien viser det sig, at danske interesseorganisationer er lidt mere tilbøjelige til at tale om egne medlemmer end de britiske.

”Det er faktisk lidt overraskende for mig, at egne medlemmer fylder så meget i Danmark,” siger Anne Binderkrantz, der forklarer, at forskellen formentligt skyldes den arv og tradition, vi i Danmark har for at inddrage interesseorganisationerne.

”Med blot to lande i undersøgelsen kan der selvfølgelig være mange andre forklaringer på landeforskellene. Men der er ingen tvivl om, at det spiller en stor rolle, at vi har et meget veletableret organisationssystem i Danmark, hvor der er en fagforening for enhver lønmodtager og en brancheorganisation for enhver arbejdsgiver. Samtidig har vi en tradition for, at embedsmænd og politikere lytter til interesseorganisationerne, fordi de repræsenterer bestemte medlemsgrupper,” siger hun.

I Danmark synes vi altså i højere grad, det er legitimt, at Danmarks Lærerforening taler om lærernes vilkår, fordi det er dem, de repræsenterer, men i Storbritannien ser det anderledes ud. Her har man ikke den samme tradition for en systematisk opdeling af interesseorganisationer og brancheorganisationer, og med et meget mere fragmenteret billede konkurrerer organisationerne langt mere om både medlemmer og politisk opmærksomhed, fordi den ikke er givet.

”Det gør, at man hele tiden er nødt til at appellere til de brede, samfundsmæssige ting for at trænge igennem,” siger Anne Binderkrantz.

^{Grafen viser fordelingen af forskellige typer frames i nyhedshistorier. Farverne illustrerer andelen af frames, hvor organisationerne primært peger på konsekvenser for: 1) deres egne medlemmer, 2) andre samfundsgrupper, 3) samfundsøkonomien og 4) andre almene interesser som menneskerettigheder eller klima. De fire kolonner viser hhv. økonomiske organisationer og civilsamfundsorganisationer i Danmark og Storbritannien. GRAFIK: Simon Andersen Nørredam}

Læs også: Sænkning af kriminel lavalder uden afskrækkende effekt

Nogle er mere legitime at støtte end andre

Udover landeforskellen viser studiet også, at der er forskel på, hvilke frames interesseorganisationerne bruger, alt efter hvilken type organisation de selv er.

I begge lande benytter de økonomiske organisationer, der organiserer bestemte sektorer (som Dansk Industri), sig mest af frames, der appellerer til medlemmerne.

Modsat forholder det sig med civilsamfundsorganisationerne, dvs. de organisationer, som ikke er knyttet til ydelser på arbejdsmarkedet (som Danmarks Naturfredningsforening, Ældre Sagen eller patientorganisationer). De benytter generelt oftere frames knyttet til mere brede samfundsinteresser.

”På det punkt ser vi også, at der er nogle grupper, som det er mere legitimt at pege på end andre. F.eks. er det nemt for Ældre Sagen at tale om dem, de selv repræsenterer, fordi alle kan se sig selv som ældre. Men er man en organisation for virksomheder, der fremstiller kemikalier, er der måske ikke helt samme sympati,” forklarer Anne Binderkrantz.

Når det gælder politik-områder, viser studiet, at interesseorganisationerne oftest bruger medlems-frames i de nyhedshistorier/på de områder, der knytter sig til økonomisk regulering af bestemte sektorer i erhvervslivet – f.eks. når der diskuteres nye regler for arbejdsmiljø, eller hvordan støtteordninger til landbruget skal administreres.

”Til gengæld bliver der malet mere med den brede pensel på områder som retspolitik eller indvandrerspørgsmål, hvor der er tale om mere generel regulering”, siger Anne Binderkrantz.

Lyt til podcast: Vælgernes dagsorden

Frames farver vores opfattelse af hinanden

Denne viden kan ifølge Anne Binderkrantz bruges, når man som borger eller politiker følger med i eller er en del af dagligdagens debatter, hvor rigtig mange interessenter forsøger at få indflydelse og påvirke opfattelsen og udfaldet af en lang række sager.

”Frames er strategiske våben, som både borgere og politikere bør kende til for bedre at kunne vurdere, hvordan politisk kommunikation egentligt foregår, både når interesseorganisationer skal sælge deres budskaber, men også i al almindelighed. Hvad er det egentligt de forskellige aktører peger på? Hvem taler de til? Og hvad betyder det så for min opfattelse af sagen?” siger hun.

Ift. borgerne er viden om frames altså relevant for at kunne grave et spadestik dybere, når man åbner avisen og får argumenterne præsenteret. Hvad er det, organisationerne forsøger at gøre? Taler de mest til medlemmernes hjerte eller mere til brede samfundsinteresser? Og hvad er konsekvensen ift. hvem eller hvad man selv er tilbøjelig til at støtte? Og ift. politikerne er det relevant at huske på, at måden, man får præsenteret sit argument på, betyder rigtigt meget i forhold til, hvilke personer og organisationer, der får indflydelse i sidste ende.

”De forskellige frames farver vores opfattelse af vores medborgere. Med en større viden om mekanismerne bag, bliver vi bedre til at gennemskue virkemidlerne og dermed også de påstande om årsagssammenhænge, som de forskellige frames postulerer. Og dermed bliver vi også bedre til at gennemskue kommunikationen og efterfølgende vurdere, hvad vi egentligt selv synes, så vi i sidste ende kan træffe mere oplyste valg,” siger Anne Binderkrantz.

Kilde:

Anne Skorkjær Binderkrantz (2019): Interest group framing in Denmark and the UK: membership representation or public appeal?, Journal of European Public Policy.