Imødekom fremtidens udfordringer

I efteråret 2015 udbyder Aarhus BSS fagpakken Ledelse af virksomhedsarkitektur.

Effektiv ledelse af virksomhedsarkitektur giver virksomheden grundlaget for at udnytte eksisterende it-systemer optimalt og samtidig arbejde hen mod en arkitektur, der kan imødekomme fremtidens komplekse og til dels ukendte udfordringer på det globale marked.

Fagpakken Ledelse af virksomhedsarkitektur møder disse udfordringer, og deltagerne lærer at forstå virksomhedsarkitektur som et strategisk værktøj, at skabe sammenhæng mellem virksomhedsarkitekturen og virksomhedens forretningsmodel og at etablere de betingelser, der er nødvendige for, at den planlagte arkitektur kan realiseres.

Målgruppe
Målgruppen er nuværende og kommende beslutningstagere i private eller offentlige virksomheder samt konsulenter, der har ansvar for strategi og implementering, drift eller udvikling af virksomhedens forretningsprocesser og it-systemer.

Fagpakken er relevant for dig, hvis du arbejder med at udnytte eksisterende it-systemer optimalt og samtidig køre virksomheden i stilling til at udføre fremtidige forretningsprocesser på højeste konkurrencemæssige niveau.

Undervisere
Fagpakken er udviklet af lektor, ph.d. Andrea Carugati fra Aarhus BSS.

Andrea Carugati inddrager bl.a. kolleger fra andre universiteter og praktikere med kernekompetencer inden for de forskellige emner.

Du vil blandt andre møde:

  • Professor Martin Mocker fra CISR, MIT Sloan School of Management og ESB Business School
  • Research affiliate Nils Fonstad fra CISR, MIT Sloan School of Management
  • Professor Joao Vieira da Cunha fra European University of Lisbon

Sagt om fagpakken
Jakob Skyberg, som er applikationsarkitekt hos CSC Scandihealth, udtaler:

”Fagpakken har styrket mit fokus på at etablere en enterprise arkitektur, som optimerer vores kerneprocesser. Uden en optimal arkitektur til at understøtte kerneprocesserne er begreberne agilitet og continuous delivery inden for levering af it-systemer til sundhedsvæsenet ikke andet end smarte ord.”