Vanskelige verdensmål - Den psykologiske vej
Om, man som ejerleder overhovedet beslutter at gå i gang med at arbejde med verdensmålene, er et psykologisk forhold, som er afhængig af tre ting: 1. virker det overskueligt? 2. er man personligt engageret? 3. kan man se en business-case? Det fortæller psykolog og ekstern lektor ved Aarhus BSS Simon Elsborg Nygaard.
19.12.2019| SANNE OPSTRUP WEDEL
”Skal man i gang, er det nødvendigt at bryde processen ned i mindre bidder for at gøre det overskueligt. Dernæst skal man være personligt engageret, og det er ikke nødvendigvis objektivt. Som privatperson kan man synes, at bæredygtighed er vigtigt, men som ejerleder kan der være nogle forretningsmæssige begrænsninger. Så man skal også kunne se en business-case,” forklarer Simon Elsborg Nygaard, der blandt andet forsker i de psykologiske aspekter ved omstillingen til bæredygtighed og miljøvenlig adfærd.
Bekymring og angst
Processen kan således være drevet af de muligheder, man ser for sin virksomhed, men ens handlinger kan også være baseret på frygt for ikke at gøre noget – enten i forhold til at blive kørt over af konkurrenter, som det skete for Kodak, da ledelsen valgte det digitale foto fra i stedet for at vælge det til. Eller i forhold til klodens tilstand i det hele taget. Udenlandske tal viser en stigende tendens, som under forskellige navne som klimaangst eller klimadepression dækker over, at flere befinder sig på et kontinuum mellem bekymring og angst i forhold til klodens overlevelse.
”Nogle er så bange, at de ikke har lyst til at sætte børn i verden, fordi de antager, at der ligger ressourcekrige lige rundt om hjørnet, som gør, at planeten bliver ubeboelig. Og selv om vi ikke har danske undersøgelser, er det mit indtryk, at bekymringen også her er tung at bære på for mange,” siger Simon Elsborg Nygaard.
Det skyldes ikke mindst, at vi på daglig basis hører historier om klimaets forfærdelige tilstand i alle medier: fortsætter vi som nu, kommer det ikke til at gå os vel. Og samtidig er klimaets - og dermed vores - endelige tilstand afhængig af en uoverskuelig mængde af andre ting uden for vores egen kontrol, hvilket er psykologisk meget belastende, uanset om historierne er sande eller ej.
”Så længe folk tror, det er sandt, gør bekymringen det samme ved dem mentalt, så i psykologisk forstand er det vigtige folks oplevelse af, hvor verden er på vej hen,” siger Simon Elsborg Nygaard.
"At arbejde med verdensmålene er et moralsk stempel, som man ikke skal undervurdere betydningen af"
Simon Elsborg Nygaard, psykolog, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus BSS
Se muligheder frem for dommedag
Kigger man på data, ligger det fast, at vi ikke kan gøre det samme, som vi gør i dag, idet vi i så fald vil have brug for tre jordkloder allerede i 2050. Men spørgsmålet er, hvor det ender?
”Det ved vi ikke, og derfor er mediernes dommedagsagtige måde at kommunikere på temmelig skidt. For har man konsekvent oplevelsen af, at det hele er håbløst, så gider man fra et psykologisk synspunkt slet ikke gøre en indsats. I stedet burde man understrege, at det er alvorligt, men samtidig vise, at der er håb. Og det er der helt sikkert. Vi kan jo for eksempel sætte vores lid til, at vi udvikler nye løsninger på den uholdbare bæredygtigheds-situation, vi står overfor, og desuden er der noget nær global opbakning til at arbejde med verdensmålene,” siger han.
For SMV’erne ligger potentialet lige præcis i at fokusere på udviklingsmuligheder frem for skrækscenarier – og dét er de i forvejen gode til, eftersom de aldrig ville lede deres virksomhed ud fra dommedagsscenarier og fokus på, hvad folk skal lade være med. Overfører SMV’erne denne strategiske viden på verdensmålene, kan de stille sig et rigtig godt sted både i forhold til medarbejdere og kunder.
”At arbejde med miljømæssig bæredygtighed giver medarbejderne en oplevelse af meningsfuldhed, af stolthed og af at gøre en forskel. Det fører til en højere grad af tilfredshed med arbejdet og er en ny kilde til motivation, som er tæt forbundet med commitment til virksomheden. Så det er en måde at differentiere sig positivt fra andre virksomheder på – at arbejde med verdensmålene er et moralsk stempel, som man ikke skal undervurdere betydningen af,” fastslår Simon Elsborg Nygaard.
Det spiller også ind i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Ikke mindst når det gælder de unge, som ikke kun vil tjene penge, men også have et arbejde, som er meningsfuldt og på den ene side udtrykker, hvem de er, men også skaber, hvem de er: Er jeg en person, der arbejder for en positiv udvikling i verden, eller ej?
Bæredygtighed er merværdi
Samtidig agerer mennesker ikke kun som medarbejdere og ansatte, men også som forbrugere. Derfor spiller arbejdet med verdensmålene også en stor rolle eksternt for SMV’erne, fordi bæredygtighed bliver en merværdi, der kan lægges ned i produktet, i takt med at det er anerkendt af de fleste, at vi alle er nødt til at gøre noget for miljøet – og dermed kan de sælge deres produkter dyrere.
”I stedet for at købe en almindelig appelsin vil forbrugerne heller købe en appelsin, hvor de udtrykker og skaber en identitet i forlængelse af, at de gør noget godt for verden. De søger en meningsfuldhed i produktet, som dels kommer af at kunne handle i overensstemmelse med sine værdier, men også af at kunne knytte sig til noget, der er større end en selv. Og der har bæredygtighedsdagsordenen virkelig potentiale. Det er en stor sag, hvor hele menneskeheden kan stå sammen om at løse en fælles udfordring,” vurderer Simon Elsborg Nygaard.
