Vanskelige verdensmål - Bæredygtig forretning
For en ejerleder, som er fanget i driften og ofte også er presset på forretningsmodel og ressourcer, kan det i bedste fald virke temmelig besværligt og i værste fald som en uoverstigelig opgave at gå i gang med at arbejde med FN’s verdensmål. Særligt når vi ved, at alle 17 mål i sidste ende skal opfyldes for at opnå reel bæredygtighed, påpeger lektor Annabeth Aagaard, International Centre for Digital Business Development, Aarhus BSS.
19.12.2019 | SANNE OPSTRUP WEDEL
Selv om målene godt kan virke lidt diffuse for en virksomhedsleder, så har mange SMV’ere allerede brugt dem som løftestang for at optimere og udvikle deres forretning (se faktaboks). Og her gælder det om at tage udgangspunkt i de to-tre mål, som giver bedst mening i forhold til ens kerneforretning eller rammer dér, hvor man har den mest negative effekt på miljø og samfund.
Det fortæller Annabeth Aagaard, centerdirektør lektor, ph.d. Aarhus BSS, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Interdisciplinary Centre for Digital Business Development.
”Det, der afholder SMV’erne fra at gå i gang, er, at de ikke kan overskue, hvor de skal begynde. Derfor er det vigtigt at begynde i kendt territorium, samle erfaringer og så efterhånden turde mere og mere,” siger hun.
Fakta: SMV'er med klimasucces En række danske SMV-virksomheder har allerede vist, at der er god forretning i at være bæredygtig – her er nogle eksempler:
|
Genanvendelse er godt
Uanset om man er en produktions- eller servicevirksomhed, så er genanvendelse ifølge Annabeth Aagaard et godt sted at begynde i forhold til verdensmålene, da minimering af spild og overforbrug af ressourcer altid er godt købmandskab. I produktionsvirksomhederne arbejder man ofte med det i forvejen, så kan man optimere sine processer her, kan det mærkes direkte på bundlinjen. Et eksempel er Egetæpper i Herning, som har lavet et takeback-system for gamle tæpper, som de så genanvender til at lave nye tæpper. Er man en servicevirksomhed, er genanvendelse ikke lige så konkret som hos en produktionsvirksomhed, men her er stadig mange muligheder: Som bank eller konsulentvirksomhed kan man for eksempel se på sit papirforbrug og transportregnskab, så man minimerer print af papir, afholder møder digitalt for eksempel via skype for at minimere kørsel og/eller lader medarbejderne køre elbil. Og arbejder man med mennesker, er der meget verdensmåls-ræson i for eksempel at engagere minoriteter, handicappede eller folk med langtidssygdom.
”Alle - uanset branche - er tvunget til at tage bæredygtighedsdagsordenen meget seriøst. Ikke mindst fordi kravene til SMV’erne som underleverandører bliver højere og højere, og at det fremover bliver meget afgørende at blive valgt til som underleverandør. Og for at være firstmover,” understreger Annabeth Aagaard.
"Bæredygtighedsagendaen er ikke bare et spørgsmål om branding, men skal være en strategisk agenda, der gennemsyrer hele værdikæden"
Annabeth Aagaard, lektor, Interdisciplinary Centre for Digital Business Development, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS
Stigende dokumentationskrav
Bæredygtig virksomhedsledelse har længe været i fokus for store virksomheder, som jf. Regnskabslovens paragraf 99 skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar - herunder hvordan deres underleverandører opfører sig på området. Derfor vælger de ofte kun de underleverandører, der kan leve op til kravene, og det betyder, at SMV’erne bliver valgt fra, hvis de ikke kan dokumentere CO2-udledning, håndtering af skrald, minimering af ressourcespild etc.
”Jeg møder flere og flere SMV’ere, som synes, at dokumentationskravene bliver højere og højere. Det er sandt, og det fortsætter,” siger Annabeth Aagaard.
Hun ser til gengæld store fordele for de danske SMV’ere, som er virkelig gode til dokumentation: Mange udenlandske leverandører er ikke nemlig ikke i stand til at dokumentere så intensivt på bæredygtighed, og derfor vil flere og flere af de store, danske virksomheder hellere betale en lidt højere pris end at risikere at ende på forsiden af Bloomberg Businessweek pga. mistanke om for eksempel børnearbejde.
”Data og troværdighed kommer til at skille fårene for bukkene, og her har danske SMV’ere virkelig en mulighed,” siger hun.
Fra optimering til innovation
Derudover er det helt afgørende, at man ikke sammenligner sig alt for meget med andre i sin branche, men i stedet finder ud af, hvad man selv er rigtig god til.
”Det er fint nok at se på, hvor konkurrenterne i industrien er, for det er det laveste niveau, man skal holde for overhovedet at være med. Men skal man opnå konkurrencemæssige fordele, kan man ikke nøjes med at kopiere naboen – så er man nødt til at finde ud af, hvor man selv kan noget, som de andre ikke kan. Kun på den måde kan man gå fra optimering til innovation,” siger Annabeth Aagaard og tilføjer:
”Så kan det godt være, at man som firstmover betaler nogle lærepenge. Men de lærepenge kommer tifold tilbage i forhold til at eje produktet og have patent på teknologien bag. Dét bliver et konkurrenceparameter,” fastslår hun.
Ikke bare branding
Formår man det, opstår mulighed for at opfinde helt nye produkter og forretningsmodeller. Et eksempel er Hotel Guldsmeden, som begyndte med et håndklædeprogram som alle andre hoteller, men i dag er Green Globe-certificeret1) og har et omfangsrigt program for bæredygtighed, som hotelgæster udvælger dem for.
”De begyndte i det sikre, men bare det, at de fik sat læringskurven i gang, betød, at de gik fra håndklæder over madspild til at udgive en kogebog og sælge deres økologiske, bæredygtige produkter i genbrugsplast som for eksempel sæbe, shampoo og tandpastaperler på nettet.”
Det giver altså rigtig god mening at arbejde med verdensmålene både fra et forretnings-, innovations- og miljømæssigt synspunkt: Verdensmålene kan bruges til at optimere eksisterende forretning og processer. De kan bruges til at skabe helt nye, bæredygtige forretninger, produkter og services. Og de kan hjælpe SMV’erne med at differentiere deres ydelser og skabe konkurrencemæssige first-mover-fordele. Når Danmark tilmed har en høj position på bæredygtighed, kan det være en fordel for SMV’erne at ride med på den bølge, hvis de gør et seriøst stykke arbejde.
”Men det bliver aldrig til noget, hvis ikke man flytter CSR fra corporate communication til topledelsen og ud i hele organisationen. Bæredygtighedsagendaen er ikke bare et spørgsmål om branding, men skal være en strategisk agenda, der gennemsyrer hele værdikæden. Ellers er det bare dress up, og så kommer man aldrig frem i forhold til innovation, udvikling og forretning. Det skal være DNA,” fastslår Annabeth Aagaard.
Noter:
