Konferencen

100 danske SMV'ere og Center for Små og Mellemstore virksomheder er gået i maskinrummet sammen for at knække koden til, hvordan man bedst skaber og styrer vækst og udvikling, og hvordan man udnytter de nye digitale muligheder til at skabe stærkere værditilbud og nye forretningsmuligheder.

Selvom alle projekterne endnu ikke er afsluttet præsenterede vi på konferencen Vækstledelse i en digitaliseringstid en del af de konklusioner vi kunne drage på daværende tidspunkt. Forskere, ejerledere og sparringspartnere tog deltagerne med på en rejse mod vækst og digitalisering, delte ud af deres viden og erfaringer og kom med gode råd til, hvordan du kan udvikle dig og din virksomhed.


Hør hvad deltagerne fik ud af dagen










Vækst og højkonjunktur lyder godt, men hvordan udnytter du mulighederne?

Sker vækst for tilfældigt og for hurtigt drukner du let i driften og kan blive flaskehals, ligesom vækstrejsen kan blive som et skib uden ror, hvis du ikke får organisationen ordentlig med ombord.

Kan du skabe og styre vækst i din virksomhed? Svar på spørgsmålene og vurdér, om du er på rette kurs:

  • Er du knivskarp på, hvor din virksomhed differentierer sig fra konkurrenterne både nu og i fremtiden?
  • Bruger du din energi dér, hvor du skaber størst værdi?
  • Får du den rigtige strategiske sparring og tør du lade dig udfordre?
  • Kan du delegere og eksekvere?

På konferencen fik deltagerne konkret viden og inspiration til, hvordan de udvikler sig som leder og deres virksomhed.


Digitalisering – trussel eller vækstmulighed?

Ny forskning viser, at ejerledere og deres bestyrelser har svært ved at vurdere, hvor digitalisering skaber værdi. Det kan blive dyrt fordi virksomheden derved går glip af nye muligheder og mister konkurrencekraft. I en SMV med begrænsede økonomiske og organisatoriske ressourcer handler det derfor om, hvordan digitalisering kan understøtte den eksisterende strategi, virksomhedens konkurrenceevne og skabe nye muligheder. 

Ved du:

  • hvordan du arbejder strategisk med digitalisering?
  • hvad digitalisering kræver af ledelse og organisation?
  • at digitalisering ofte kræver en ny organisations-struktur?
  • at digitalisering sagtens kan brydes ned i bidder, der passer til en SMV?

På konferencen fik deltagerne viden om og inspiration til, hvordan de og deres bestyrelse styrer rejsen mod en værdiskabende digitalisering. 





Se hvem du kunne møde

På konferencen tog forskere, samarbejdspartnere og ikke mindst ejerledere deltagerne med på en rejse med inspiration og konkrete råd og værktøjer til udviklingen af egen virksomhed.



Program



Formiddagens program

8.30: Kaffe og registrering
Der er kaffe, let morgenmad og god mulighed for at netværke med de øvrige deltagere.

Kl. 9.00 byder vi velkommen og introducerer dagen.

Hvorfor rejste forskere og SMV’er ned i maskinrummet sammen?
Viden om at danske SMV’er var og er udfordret i forhold til at udnytte deres fulde potentiale satte gang i rejsen mod svarene på, hvordan man skaber og styrer vækst. Oplægget satte fokus på de udfordringer og muligheder, der blev identificeret i projekterne ’Vidensforum’ og ’Vækstledelse for fremtiden’.

Investorer: Lene Qvist og Christian Brøns 
Forsker: Mette Neville

Første stop: Overblik skaber muligheder
Overblik over virksomhedens forretningsmodel og -miljø er afgørende for at identificere og analysere mulighederne. Indlægget gav indsigt i og redskaber til, hvordan man skaber overblik, gør værditilbuddet skarpere og dermed differentierer sig fra konkurrenterne.

Partner: Nils H. Wegener
Ejerledere: Claus Møller og Jørgen Jakobsen

Andet stop: Sparringspartner, bestyrelse og advisory board – værdiskabelse eller utidig indblanding?
Forskning viser, at ejerledere er fanget i drift og savner strategisk og ledelsesmæssig sparring. Men hvor trykker skoen, og hvornår og hvordan skaber sparring værdi for ejerleder og virksomhed? 

Ejerledere: Lars Petrowsky
Partner: Niels Buchholst
Forsker: Mette Neville 

10.40 - 11.00: Pause
Tid til kaffe, netværke med de øvrige deltagere og besøge standene.

Tredje stop: Netværk – hvordan understøtter det udviklingen af virksomheden og dig som leder?
SMV’er nedprioriterer ofte netværk, men det er måske en fejl. Vi ser på, hvad du og din virksomhed kan få ud af at netværke med andre SMV’er og giver gode råd til, hvordan du kommer i gang med at netværke.

Partnere: Ellen Vejle og Torsten Westh
Forsker: Henrik B. Sørensen

Hjemme igen - gav rejsen værdi?
Virksomheder og forskere evaluerer vækstrejsen. Virksomhederne fortalte om deres udfordringer, og hvad der har skabt størst værdi for dem og hvorfor. Forskerne fortalte, hvad de så før, under og efter forløbene.

Ejerledere: Jørgen Jakobsen og Jan Hoggins, Claus Møller, Lars Petrowsky, Guldbrit og Jakob Usen Jensen  
Forskere: Tove Brink og Mette Neville

Hovedpointer fra formiddagen:

1. Du skal være knivskarp på dit værditilbud både i dag og i morgen
2. Overblik over din forretningsmodel synliggør vækstmulighederne
3. Ledelse, intern styring og struktur i vækstprocessen er en forudsætning for succes
4. Sparring og netværk er nødvendigt - ikke mindst i en tid med store forandringer

12.20 - 13.10: Frokost 
Smag på lidt af verden og hygge med de andre deltagere, samt mulighed for at besøge standene.

Eftermiddagens program fortsatte rejsen ind i en digital tidsalder – og mod nye forretningsmuligheder.

Eftermiddagens program

SMV’er i den digitale tidsalder – fra BUZZ-word til nye forretningsmuligheder
SMV’er halter bagud i forhold til de store virksomheder, når det kommet til at udnytte ny digital teknologi. Det betyder, at de ikke får del i de forretningsmuligheder digitaliseringen medfører og at de risikerer at miste konkurrencekraft og måske endda at stå med en forretningsmodel, der ikke længere skaber værdi for kunden. Det er derfor helt afgørende, at SMV’erne arbejder strategisk med digitalisering.

Investor: Thomas Hofman-Bang
Forsker: Mette Neville

Ikke science fiction - men virkeligheden her og nu!
Nikolaj Sonne tog os med på en finurlig rejse rundt til digilands både mørke og lyse steder. Hvordan kom vi hertil, og hvor er det vi - måske - er på vej hen? Alt er forbundet, og fremtiden er ikke, hvad den har været - den er mere gak og på mange måder nok tættere på, end du tror.

Foredragsholder: Nikolaj Sonne

Digitalisering – hvis du også vil drive virksomhed i morgen
Vi står midt i den fjerde industrielle revolution båret af en række nye teknologier, som sammenkæder den fysiske og digitale verden. Mens industri 3.0 i høj grad handlede om optimering og effektivisering, påvirker digitalisering hele den måde, du driver forretning på i dag. Digitale teknologier kan f.eks. anvendes til at opnå en højere produktivitet, til at udvikle nye produkter og services, til at skabe en bedre kunderejse og til at få adgang til nye markeder.

Partner: Sam Kondo Steffensen    

Digitalisering - ikke kun for se store
To ejerledere fortalte, hvad digitaliseringen har betydet for dem og deres virksomhed.

Ejerledere: Poul Konrad Bech og Karl-Anker Krath 

14.45 - 15.05: Pause

Mulighed for at besøge stande og netværke 

Kan bestyrelsen være katalysator for digitalisering?
Mange ejerledere er fanget i driften, hvilket øger behovet for, at bestyrelsen kan arbejde strategisk med, hvor og hvordan en SMV bedst udnytter ny digital teknologi. Projektet ’SMV-bestyrelsen som digital katalysator’ viser dog, at bestyrelserne føler sig udfordret på denne opgave. Vi satte derfor fokus på, hvilke krav digitalisering stiller til fremtidens bestyrelser, og hvordan man kan arbejde strategisk med digitalisering.

Partnere: Laura Vilsbæk Olesen og Jesper Broberg Bang
Forsker: Mette Neville

Hvordan påvirker digitalisering ledelse og organisation?
Digitalisering påvirker SMV’er både ledelsesmæssigt og organisatorisk. Ejerledere er ofte udstyret med et meget stærkt kontrolgen og kan have svært ved at delegere. Samtidig udfordrer en digital transformation de traditionelle organisationsstrukturer, som anvendes i mange SMV’er. I indlægget så vi nærmere på, hvad digitalisering kræver af dig, og hvordan du undgår at blive en barriere, ligesom man fik inspiration til, hvordan organisationen bliver en aktiv medspiller.

Ejerleder: Dorte Zacho Martinsen
Forsker: Henrik B. Sørensen

Paneldebat, digitalisering - ikke kun for de store
Paneldebat med ejerledere, som viser vejen og fortæller om faldgruberne i digitalisering. Deltagerne havde mulighed for at blande sig i debatten ved at stille spørgsmål undervejs.

Ejerledere: Poul Konrad Beck, Dorte Zacho Martinsen, Karl-Anker Krath 
Bestyrelsesformand: Maj-Brit Andersen


Hvor kommer inspirationen og hjælpen fra?
Viden om og inspiration til, hvor man kan få hjælp og økonomisk støtte til dine digitaliserings-projekter.

Formand for Regeringens SMV:Board: Dorte Zacho Martinsen
Partnere: Repræsentant fra Erhvervshusene og Jeanette Brogaard

16.50 – 17.00: Afslutning og hvad vi byder på i 2020 og i 2021


Hovedpointer fra eftermiddagen:
1. Digitalisering – venter du til i morgen kan det være for sent!
2. Digitalisering ændrer din virksomheds forretningsmiljø
3. Digitalisering handler ikke kun om teknologi, men også om ledelse og organisation
4. Digitalisering stiller nye krav til bestyrelsens sammensætning og arbejdsmåde 



Hvad fik man ud af deltage?

  • Indsigt i, hvordan du skaber lønsom vækst
  • Redskaber til at blive knivskarp på virksomhedens værditilbud
  • Viden om, hvordan strategisk sparring og netværk kan styrke dig og din virksomhed
  • Overblik over, hvordan du agerer i et forretningsmiljø, som er under konstant forandring
  • Hjælp til at identificere og arbejde med de muligheder digital teknologi giver

 


Hvem henvender vores konferencer sig til?

Indholdet på centrets konferencer er særlig målrettet ejerleder og direktioner i små og mellemstore virksomheder,
samt deres eventuelle bestyrelsesmedlemmer og sparringspartnere.


Tid og sted

Tirsdag 8. oktober 2019, kl. 8.30 til 16.30 i Multisalen, Aarhus BSS, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V
Kort - kørselsvejledning - til stedet




Viden der virker

  • Vidensforum er skabt og afviklet i et samarbejde mellem Nykredit, PwC og Center for Små og Mellemstore Virksomheder.
    Læs mere  

  • Vækstledelse for Fremtiden sker i samarbejde med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune, Erhverv Randers, Sparringspartnerne og
    Center for Små og Mellemstore Virksomheder.

    Projektet er støttet af: Randers Kommune, Region Midtjylland og Nykredit.
    Læs mere her.

  • Bestyrelsen som digital katalysator for vækst er etableret i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU Business),
    Syddansk Universitet (SDU), Erhvervshus Midtjylland, Gejst/Studio og Center for Små og Mellemstore Virksomheder.

  • Projektet er støttet af: Industriens Fond.
    Læs mere her.

  • Konferencen er gennem projekterne støttet af:
    Industriens Fond, Randers Kommune, Region Midtjylland, Nykredit og PwC.
    Sponsor: EGN Netværk Danmark


Logoet for Center for Små og Mellemstore Virksomheder hos Aarhus BSS

Center for Små og Mellemstore Virksomheder er ledet af professor Mette Neville og forsker i, hvordan man skaber og fastholder vækst og udvikling i SMV’er.

Al forskning foregår i tæt samarbejde med SMV’erne selv, deres organisationer og rådgivere, ligesom samarbejdspartnere med erfaring inden for det aktuelle område inviteres med. Udover at påvirke og følge de deltagende virksomheder, er målet at skabe ny viden og redskaber til gavn for andre SMV’er.

Centret har en målsætning om at skabe ’viden der virker’, og processen er derfor først slut, når resultaterne er formidlet og aftagerne kan anvende dem i praksis.

Ny viden og redskaber stilles løbende til rådighed gennem aktiviteter målrettet SMV’er og deres rådgivere, herunder også SMV konferencen og Bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV, som udbydes ved Aarhus BSS.

Læs mere om centret her.