Power posing gør dig næppe til Super Woman

En ny meta-analyse fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS afslører vigtige mangler i hidtidige forsøg på at påvise, at man gennem to minutters power posing kan manipulere sig selv til at blive mere selvsikker, og at det kan gøre dig bedre til jobsamtalen.

15.09.2020 | MICHAEL SCHRØDER

FOTO: Priscilla du Preez/Unsplash

Power posing har været heftigt diskuteret blandt psykologer og adfærdsforskere, siden den amerikanske professor i socialpsykologi Amy Cuddy i en TED talk i 20121) lancerede begrebet med de effektive slagord ”Fake it ’till you become it”.

Den dag i dag ligger Amy Cuddy’s TED talk nummer to på listen over alle tiders mest afspillede TED talks med mere end 58 millioner afspilninger.

Men hjælper det virkelig på jobsamtalen, den forestående forhandling eller den offentlige præsentation at stille sig op i to minutter op til showtime i en åben positur? Vil HR-chefen, forhandlingspartneren eller publikum få et mere positivt indtryk af dig fordi, du simpelthen præsterer bedre efter de to minutters forberedelse i power posing?

Ja, siger Cuddy i sin TED talk med henvisning til et studie, som hun og kollegerne Dana Carney og Andy Yap udførte i 20102).

Næppe, siger Ph.d.-stipendiat Emma Elkjær Poulsen, Psykologisk Institut på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet, efter at have gennemgået stort set alle de studier, der er lavet om emnet, hvoraf en stor del er blevet foretaget siden 2010, i forsøg på at underbygge og reproducere det oprindelige studie.    

Lyt også til podcast: Mangfoldighed på jobbet

Punkterer myten

”Resultatet er en meta-analyse, hvor vi punkterer myten om, at du kan forvandle dig selv til Super Woman ved at bruge power posing i to minutter. Det kan i hvert fald ikke påvises i forskningslitteraturen. Faktisk ser det ud til, at der ikke er forskel på en neutral positur og en power positur. Hvis man endelig skal påvise noget, er det, at en sammenkrøben eller lukket positur tilsyneladende kan have en negativ effekt men ikke omvendt. Det har altså tilsyneladende større effekt at undlade at krybe sammen, end det har at stille sig i en power positur,” siger Emma Elkjær Poulsen.

Hun har lavet meta-analysen sammen med en række danske og internationale forskere som led i hendes ph.d.-studie, og meta-analysen er publiceret i det anerkendte, videnskabelige tidsskrift Perspectives on Psycological Science3).    

"Det er en metodefejl, at man i mange studier ikke har haft en kontrolgruppe, for uden den kan man reelt ikke sige, om effekten skyldes tilstedeværelsen af power posing eller fraværet af at krølle sig sammen."

Emma Elkjær Poulsen, Ph.d.-stipendiat, Psykologisk Institut, Aarhus BSS

Kontrolgruppe savnes

Forskerne har blandt 5.819 publiceringer identificeret 73 relevante, uafhængige studier, der i alt omfattede 7.038 deltagere, og som var blevet publiceret i perioden 1982-2019. Alle studier omhandlede manipulerede motoriske udtryk til at være kropsligt åben eller lukket, og som undersøgte effekten af disse udtryk i forhold til affekt, hormoner og adfærd. Ud af de 73 studier egnede de 48 sig direkte til den større meta-analyse, mens de resterende 25 lagde sig tæt op ad problemstillingen.

Et af problemerne i Cuddy’s, Carney’s og Yap’s 2010-studie var manglen på en neutral kontrolgruppe.

”Det er en metodefejl, at man i mange studier ikke har haft en kontrolgruppe, for uden den kan man reelt ikke sige, om effekten skyldes tilstedeværelsen af power posing eller fraværet af at krølle sig sammen. Det vil derfor være meget relevant at gennemføre forskning på dette område, hvor man også har en neutral kontrolgruppe,” forklarer Emma Elkjær Poulsen.

Lyt også til podcast: Adfærd i en coronatid

Hormonel effekt eller ej

Et andet stridspunkt, som forskerne har diskuteret intenst siden 2010, er, at Cuddy, Carney og Yap hævder at kunne påvise, at power posing har en hormonal effekt. Om en åben og overskudsagtig positur udløser mere af det mandlige kønshormon testosteron, mens kroppens produktion af stress-hormonet cortisol falder. Og vice versa i en sammenkrøben og lukket positur, altså mere cortisol og mindre testosteron.

”Dette er simpelthen ikke undersøgt godt nok, og derfor kan man heller ikke sige så meget om den hormonelle effekt. Alene metoden, hvor man målte hormonindholdet på baggrund af spytprøver er tilsyneladende problematisk. Også her opfordrer vi til, at fremtidig forskning undersøger dette mere nøje og inddrager forskellige metoder,” siger Emma Elkjær Poulsen.    

Et ekperimentelt miljø

Endelig er det problematisk, at 2010-studiet og mange andre lignende studier alle foregår i et lukket miljø i et laboratorium, og at eksperimenterne ikke tager højde for deltagernes følelsesmæssige tilstand, mål og ønsker, påpeger forskerne.

”Det siger næsten sig selv, at situationen er afgørende for, hvordan man agerer. Det giver jo nok ikke så meget mening at lege Super Woman, hvis man i virkeligheden er rigtig ked af det eller ikke ønsker et nyt job. Derfor er det vigtigt, når man undersøger den slags, at sætte det ind i en kontekst. De fleste eksperimentelle setups er, hvor man skal forestille sig selv i en situation, men det siger ikke altid noget om, hvordan det så er i det virkelige liv,” siger Emma Elkjær Poulsen.

Sammenfattende peger forskerne således på, at fremtidig forskning på dette felt bør indeholde neutrale kontrolgrupper, arbejde med forskellige metoder i afdækningen af en mulig hormonel effekt, og så endelig at sætte disse mulige effekter ind i en kontekst, hvor der tages højde for individuelle forskelle og mål. Til dette formål har forskerne fået en bevilling på 5,3 mio. kr. fra Velux-fonden til at starte en ”MOTOR group”, som ledes af lektor, Mia Skytte O’Toole, Psykologisk Institut på Aarhus BSS.    

Kilder:

  1. TED Talk: Your body language may shape who you are. Amy Cuddy.
  2. Dana R. Carney, Amy J. C. Cuddy, Andy J. Yap: Power Posing: Brief Nonverbal Displays Affect Neuroendocrine Levels and Risk Tolerance. Psychological Science (2010).
  3. Emma E. Poulsen, Mai B. Mikkelsen, Johannes Michalak: Expansive and Contractive Postures and Movement: A Systematic Review and Meta-Analysis of the Effect of Motor Displays on Affective and Behavioral Responses. Perspectives on Psychological Science (2020)