Tilsvining koster tillid til politikerne


Vores tillid til politikerne daler, når de taler grimt til og om hinanden. På den anden side må politikerne gerne være meget uenige om politik. Det påvirker ikke tilliden til dem. Ny forskning adskiller effekten af uenighed og tilsvining i politik.

23.11.2020 | INGRID FOSSUM

FOTO: Annie Spratt/Unsplash

Vi kender det fra et utal af politiske debatter: Politikere er totalt uenige og ryger i totterne på hinanden. Det er nu en gang, hvad politik går ud på. Eller er det? 

Er det godt, når eksempelvis den amerikanske præsident Donald Trump knapt kan skrive et tweet uden også at rakke ned på modstanderen og sågar ynder at give dem lidet flatterende øgenavne? 

Vi har tidligere hørt fra forskere på Aarhus BSS, at angreb til en vis grad kan betale sig i politik – da det svækker rivalernes omdømme1). Nu viser ny forskning, at man måske skal holde lidt igen med de nedsættende ord om modstanderne, da det svækker vælgernes tillid til politikere generelt – ikke kun til modstanderne, men også til dem fra eget parti. 

”Heldigvis viste mine resultater, at forsøgsdeltagerne ikke mistede tillid til politikerne, når uenigheden voksede. Til gengæld reagerer de, hvis politikerne er respektløse og bruger nedsættende ord over for andre politikere”   

Rasmus Skytte, adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

Hårde ord og uenighed

Adjunkt i statskundskab Rasmus Skytte fra Aarhus BSS forsker i politisk holdningsdannelse, hvor tidligere forskning har haft svært ved at adskille effekten af hårde ord fra effekten af uenighed om politik. For eksempel har man i mange tidligere forsøg præsenteret folk for debatter, hvor politikerne både var meget uenige om substansen og opførte sig uhøfligt over for modstanderne. 

Ved hjælp af randomiserede forsøg, hvor de to faktorer varierer uafhængigt af hinanden, viser Rasmus Skytte, at det er den hårde tone politikerne imellem, som skader tilliden, mens uenighed ikke har denne effekt2). Forskningen, som er udkommet i tidsskriftet British Journal of Political Science, er positivt nyt: 

”Det ville være bekymrende, hvis folk reagerede negativt på uenighed, da det trods alt er er en vigtig del af politik. Heldigvis viste mine resultater, at forsøgsdeltagerne ikke mistede tillid til politikerne, når uenigheden voksede. Til gengæld reagerer de, hvis politikerne er respektløse og bruger nedsættende ord over for andre politikere,” siger Rasmus Skytte. 

Faldende tillid til politikerne skyldes altså den nedsættende tone og ikke uenigheden som sådan.

Uenighed øger polarisering

Til gengæld har uenighed om politik en anden konsekvens. Rasmus Skytte viser i sine studier, at når politikerne er meget uenige om et politisk spørgsmål, så smitter det af på vælgerne. Partitilhængere overtager de ekstreme synspunkter, som deres foretrukne parti har, hvilket øger polariseringen i befolkningen. 

Omvendt fører en grov tone blandt politikerne ikke til mere ekstreme holdninger blandt partitilhængere.  For at reducere polariseringen mellem vælgerne kræves det altså, at partierne nærmer sig hinanden i deres politiske holdninger og bliver mere enige i grundlæggende spørgsmål. 

Endelig er Rasmus Skytte også nået frem til, at begge faktorer – dvs. både mudderkastning og stor splittelse mellem partieliters holdninger – bringer sindene i kog hos vælgerne, hvilket skaber negative følelser over for politikerne på den anden fløj.

Lyt også til podcast: Urmennesket i stemmeboksen