Modulbeskrivelser

Retshistorie

Vægt: 5 ECTS

For fuldt ud at kunne forstå, hvorfor vi i dagens Danmark har indrettet retssystemet, retsreglerne og de retlige institutioner, som vi har, er det nødvendigt at kende den historiske udvikling, der har formet vores måde at tænke ret på. I faget Retshistorie udforskes fortidens retsregler, retsbegrebet og retlige institutioner samt retsvidenskabens rolle og holdes op mod det moderne samfunds indretning. Resultatet af denne udforskning giver et indblik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling.

Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større historisk perspektiv, herunder ved sammenligning med andre, primært europæiske, retssystemer, forstås strukturen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelse af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stadie. Faget indbyder derfor til kritisk refleksion over retlige problemstillinger og konstruktioner og styrker den studerendes kendskab og evne til at identificere, analysere, beskrive og reflektere over juridiske problemstillinger.

Undervisningsform og omfang:
OBS: Undervisningen i Retshistorie udbydes kun på dagsstudiet. Studerende, der ønsker Retshistorie i stedet for Retssociologi på 8. semester, skal derfor følge faget i dagstimerne

Prøve:
Der afholdes prøver i december/januar med omprøve i februar og maj/juni. Prøverne afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 3 timer. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.    

Retssociologi

Vægt: 5 ECTS

Retssociologi er et forholdsvis nyt fag. Det hænger sammen med, at det er knyttet til et andet ikke-juridisk fag, sociologien, der først opstod som en selvstændig disciplin i slutningen af det 19. århundrede. Hvor retshistorie og almindelig retslære har været anerkendt som en vigtig del af retsvidenskaben gennem århundreder, har retssociologien først fået denne placering inden for de seneste årtier.

Retssociologien beskæftiger sig med studiet af retten ud fra samfundsvidenskabelige synsvinkler og er, som navnet antyder, især knyttet til faget sociologi. Man søger at finde frem til de samfundsmæssige årsager til givne retsregler og retlige institutioner, og man søger at beskrive virkningerne ude i samfundet af den retlige regulering og de retlige institutioner. Man beskæftiger sig altså ikke alene med studiet af retsregler, men i høj grad også med studiet af domstole og forvaltning og lovgivningsorganer, der her opfattes som institutioner af afgørende betydning for dels produktionen af nye regler og dels virkningerne af de eksisterende retsregler. Eftersom den juridiske profession har en række vigtige roller at udføre inden for retssystemet, bliver også undersøgelser af selve den juridiske profession et vigtigt forskningsfelt.

Retssociologiens opgave er ikke at beskrive de enkelte regler eller organer i alle detaljer, men fx at påvise generelle træk ved virkningerne af visse typer af regler og visse typer af institutioner. Faget får herved en international orientering, idet analyser af sådanne generelle retsfunktioner vil angå rettens rolle generelt og ikke alene dens rolle i enkelte lande. Der bliver dog lagt afgørende vægt på at skildre rettens funktioner i det danske samfund.

Faget kan have en praktisk betydning, bl.a. i en retspolitisk sammenhæng, idet et vigtigt tema er, hvilke forhold der betinger, at en retsregel virker efter hensigten.

Retssociologien kan også analysere generelle træk ved rettens historiske udvikling, og den nærmer sig her faget retshistorie.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen udbydes på 8. semester med 20 timer.

Prøve:
Der afholdes prøver i december/januar med omprøve i februar og maj/juni. Prøverne afholdes i form af en skriftlig prøve med en varighed på 3 timer. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Bachelorprojekt

Vægt: 10 ECTS

Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i og selvstændigt bearbejde en afgrænset juridisk problemstilling.

Bachelorprojektet kan enten skrives i slutningen af 8. semester (omprøve) eller i begyndelsen af 9. semester (ordinær). I begge tilfælde foregår tilmelding ved henvendelse til bachelor.bss@au.dk

I slutningen af 8. semester skrives projektet efter følgende tidsplan:

·       Offentliggørelse af emner: ultimo maj

·       Valg af emne: primo juni

·       Kollektiv vejledning: primo juni

·       Aflevering: primo juli

De eksakte datoer fremgår af Brightspace, og det er også her de tilgængelige emner offentliggøres.

I begyndelsen af 9. semester skrives bachelorprojektet samtidig med de fuldtidsstuderende efter følgende tidsplan:

·       Offentliggørelse af overordnede emnetitler: primo juni

·       Offentliggørelse af emner samt tilmelding til emner: primo august

·       Kollektiv vejledning: medio august

·       Aflevering: primo oktober

Ud over perioderne, adskiller forløbene sig ved, at der ved forløbet på 9. semester udbydes flere emner end på 8. semester. Forløbet på 9. semester strækker sig over længere tid, da studerende forventes at tage yderligere fag sideløbende.
Der er begrænsning på antallet af tilmeldinger på hvert emne, og studerende der skriver i grupper, vil have fortrinsret.

Prøve:
Bachelorprojektet må ikke overstige 15 normalsider (A4-sider á 2.400 anslag inkl. noter). Ved aflevering af bachelorprojekt skal det være ledsaget af et resumé på engelsk på maksimalt 20 linjer indeholdende en beskrivelse af centrale emner og konklusioner i projektet. Projektet karakterbedømmes. 

Første eksamensforsøg i bachelorprojektet skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på bacheloruddannelsens Modul 3.

Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for bachelorprojektet inden for studieordningens rammer.    

Obligationsretlige valgfag

Vægt: 10 ECTS

Der udbydes to valgfag inden for det formueretlige fagområde. Hensigten med valgfagene er at genopfriske og videreudvikle de studerendes evne til at analysere formueretlige problemer og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.

Valgfagene søges tilrettelagt således, at de bidrager til forståelsen af centrale obligations- eller tingsretlige problemstillinger.

Undervisningsform:
Udbydes i efterårssemestret på bacheloruddannelsens 9. semester. Undervisningen udbydes som holdundervisning og udgør 26 timer.

Prøve:
Prøven er skriftlig og afholdes i januar med omprøve i februar.     

Formuerettens almindelige principper og Formueret 1 og 2

Formuerettens almindelige principper vægt: 5 ECTS

Formueret 1 og 2 vægter: 30 ECTS over tre semestre

Formuerettens almindelige principper og Formueret 1 og 2 omfatter formueret med international privatret, selskabsret, konkursret, introduktion til fogedret og insolvensret.

I faget Formueret 1 og 2 behandles de regler, som regulerer borgernes indbyrdes økonomiske aktiviteter. På bacheloruddannelsens modul 1 omfatter formueretsundervisningen fagene aftaleret, erstatningsret og køberet. På modul 3 får du – ved en gennemgang af de formueretlige retsinstitutter – en indføring i samtlige øvrige, centrale formueretlige fag (såvel obligationsretlige som tingsretlige), idet et mindre antal emner dog er overladt til selvstudium.

Undervisningen på modul 3 indledes med introduktionsforelæsninger, der giver et overblik over sam­men­hængen i de formueretlige emner. Heri indgår også grundtræk af reglerne om fogedret og insolvensret.

På modul 3 gennemgås: Dele af obligationsret (misligholdelseslæren, især misligholdelsesformerne, inkl. insolvens og konkurs som misligholdelse samt misligholdelsesbeføjelserne), tinglysning, kreditor- og omsætningsbeskyttelse, konkurs, personskifte i skyldforhold (overdragelse af fordringer), international privatret, panteretten, fordringers ophør, selskabsret samt solidaritet (solidariske skyldforhold).

Undervisningsform og omfang: Der udbydes ca. 180 undervisningstimer i faget (8.-10. semester).

Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen.

Eksami­nerne i formueret på modul 3, jf. nedenfor, omfatter foruden det formueretlige pensum på modul 3 også pensum i aftaleret og købe­ret, jf. faget Dele af formueret på deltidsforløbets modul 1.

Prøve:
Der afholdes prøve i Formuerettens almindelige principper i januar med omprøve i februar. Prøven er skriftlig og uden andre hjælpemidler end en lovsamling.

Der afholdes prøver i Formueret 1 og 2 i maj/juni med omprøve i august og december. Prøverne er skriftlige, og alle hjælpemidler er tilladt. De to prøver har hver en varighed på 6 timer. Der kan stilles én eller flere opgaver til hver prøve. Stilles der flere opgaver ved en prøve, angives det ud for hver opgave, med hvilken vægt, besvarelsen af vedkommende opgave vil indgå i bedømmelsen.