Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Mangler du viden om et bestemt emne inden for erhvervsøkonomi? Så kan et HD-enkeltfag give dig den nyeste viden. Enkeltfag fra HD-uddannelsen giver dig en målrettet faglig opkvalificering inden for et enkelt erhvervsøkonomisk emne. Måske søger du specifik viden om erhvervsret, projektledelse eller økonomistyring – og har ikke behov for en fuld uddannelse i erhvervsøkonomi.
Du kan tage enkeltfag i Aarhus, Herning eller online. Hvert enkeltfag varer seks måneder og afsluttes med en eksamen – og du kan godt tage to eller flere enkeltfag på samme tid. Undervisningen foregår uden for arbejdstiden, så det er nemt at passe ind ved siden af dit arbejde.
Du kan vælge mellem en lang række fag på tværs af HD-uddannelsens to dele (HD1 og HD2), og udvalget er forskelligt fra forår til efterår.
Når du har taget et enkeltfag, kan du søge ind på hele HD-uddannelsen bagefter, hvis du opfylder adgangskravene dertil. I så fald kan du søge merit for det fag, du allerede har taget. HD-uddannelsen starter op hvert efterår.