Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.
Bæredygtighed og grøn omstilling er i dag en forudsætning for at drive forretning som SMV. Øget international lovgivning, nye forbrugerkrav, store virksomheders krav til deres underleverandører, det offentliges indkøbspolitik mv. kræver, at SMV’erne arbejder strategisk med bæredygtighed og grøn omstilling.
Grøn omstilling handler ikke kun om CO2-regnskaber, men også om at skabe nye indtægtsstrømme gennem bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Uddannelsen fokuserer på, hvordan bestyrelsen i en SMV kan arbejde strategisk med den grønne omstilling for at fremtidssikre virksomheden og opnå nye konkurrencemæssige fordele og vækstmuligheder. Uddannelsen er tilrettelagt, så viden kobles med hands-on arbejde med problemstillingerne.
Bestyrelsesuddannelsen er relevant for nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at skabe værdi i små og mellemstore virksomheder ved at kunne arbejde strategisk med grøn omstilling med henblik på at fremtidssikre virksomheden.
I kan overveje, om I vil deltage flere bestyrelsesmedlemmer fra virksomheden, eventuelt sammen med medlemmer fra direktionen. På den måde kan uddannelsen indgå direkte i jeres strategiske arbejde med bæredygtighed og understøtte jeres samlede grønne omstilling. I får desuden rabat på uddannelsen, når I er flere fra samme virksomhed.
På uddannelsen får du adgang til den nyeste viden og til redskaber, som er udviklet sammen med og testet af SMV’er og SMV-bestyrelser gennem en række forskningsprojekter ved Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus BSS.
Aarhus BSS er en del af Aarhus Universitet. Det betyder, at vores bestyrelsesuddannelser altid er baseret på solid viden fra anerkendte forskere og nye studier på området.
Med en bestyrelsesuddannelse på Aarhus BSS får du rig mulighed for at styrke og udvide dit netværk. Det sker blandt andet gennem internatophold på uddannelsen og ved at videndele og diskutere problemstillinger, som kan hjælpe dig med dit bestyrelsesarbejde.
Ved uddannelsens afslutning får du et uddannelsesbevis fra Aarhus BSS, som dokumenterer dine bestyrelseskompetencer.
Som deltager eller tidligere deltager på uddannelsen tilbyder vi dig at deltage i tre til fire gratis brush-ups om året. På den måde kan du vedligeholde dit netværk og fortsat få din rygsæk fyldt med den nyeste viden om bestyrelsesarbejde.