Projektets formål er todelt. Dels vil det tilvejebringe viden, som tillader undervisere at gøre bedst mulig brug af undervisningssamværet. Dels vil det bidrage til universitetspædagogisk forskningslitteratur, som fokuserer på undervisning som en social praksis.
Vi rejser følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan påvirker undervisningspraksisser de studerendes villighed til og mulighed for at tage ansvar for egen læring? Hvad kan der gøres for at støtte og fremme de studerendes villighed til og mulighed for at tage ansvar for egen læring?
Et universitetsstudium er i høj grad båret af, at de studerende er villige til og evner at tage ansvar for egen læring. Dette kommer blandt andet til udtryk, når studerende tager ansvar for at studere mellem undervisningsgangene og tager ansvar for at deltage aktivt i undervisningen. Mange studerende evner dette, men undersøgelser viser også, at nogle studerende finder det svært at administrere den meget store frihed, der er kendetegnende for en universitetsuddannelse. Evnen og villigheden til at tage ansvar for egen læring er imidlertid ikke kun et spørgsmål om den enkelte studerende som individ. Den er også et udtryk for en socialiseringen, der sker i løbet af uddannelse, mere specifikt de til hver en tid eksisterende social praksisser, der knytter sig til at undervise og studerende på en given uddannelse.
Undersøgelsen vil basere sig på semi-strukturerede interviews med undervisere og studerende samt observationen af undervisning, hvor de interviewede undervisere og studerende deltager. Data vil blive indsamlet og analyseret for seks uddannelser, som hver udgør en case.
Foruden analyser af hver case vil vi foretage en tværgående analyse for at identificere, hvorvidt nogle undervisningspraksisser (på tværs af uddannelser) er mere egnede til at fremme studerende villighed til og mulighed for at tage ansvar for egen læring.
Foreløbigt er der foretaget et case studie med en underviser og denne studerende på et humanistisk bachelorseminar (Herrmann & Bager-Elsborg 2018, læs studiet her). Underviseren havde indført en forberedelsespligt, som de studerende fandt legitim, og som de (rapporterede) havde haft en positiv indflydelse på deres forberedelse forud for og deltage i undervisningen. Analysen viste de omstændigheder under hvilke underviseren lykkedes med at fremme det studerende evne og villighed til at tage ansvar for egen læring:
Analysen er visualiseret i nedenstående figur.
Kilde: Herrmann, K. J., & Bager-Elsborg, A. (2018). Når forberedelse er en pligt, og undervisningen er et privilegium: et casestudie af universitetsstuderendes forberedelsespraksis. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 13(24), 37-54.
Perspektiver
Det foreløbigt enkeltstående studie antyder, at undervisere kan have stor betydning for sociale praksisser, der vedrører undervisningen, og at det for underviserne er muligt at påvirke de studerende villighed og evne til at tage ansvar for egen læring.
Ved at identificere såkaldte best practices kan projektet bidrage til, at undervisere på Aarhus BSS genovervejer og eventuelt udvikler deres egen undervisningspraksis med henblik på at støtte de studerenes evne og villighed til at tage ansvar for egen læring, hvilken er en afgørende forudsætning for uddannelsens kvalitet såvel som den enkelte studerendes viden, færdigheder og kompetencer.
ERROR: Content Element with uid "226603" and type "media" has no rendering definition!