Samtale-demokrati kan begrænse polarisering
Borgere kan afværge polarisering og være garanter for fornuftige politiske beslutninger. Det er hovedbudskabet i en artikel fra professor Rune Slothuus fra Aarhus BSS og en række internationale forskerkolleger i tidsskriftet Science.
17.09.2019 | MIA ULVGRAVEN
Aldrig før har vi som borgere haft så mange muligheder for at ytre os i den offentlige debat, som vi har i dag. Det kunne lyde som en succes for demokratiet. Men det er det ikke.
Der er opstået en overflod af ytringer og unuancerede holdninger, som sammen med en rå, uciviliseret tone skaber polarisering og udgør et problem for vores demokrati, påpeger tyve forskere fra blandt andet Harvard, Stanford, Yale og Aarhus BSS. Jo mere polariseret og uciviliseret det politiske miljø bliver, jo mindre lytter borgerne til substansen i politiske budskaber, og jo mindre tillid har de til demokratiske institutioner.
Men polariseringen er et problem, der er råd for, skriver forskerne i et af verdens mest anerkendte tidsskrifter, Science.
Rådet hedder deliberativt demokrati.
Deliberativt demokrati Deliberation betyder grundig overvejelse, og essensen af deliberativt demokrati er, at beslutninger træffes på baggrund af en grundig, kvalificeret debat, hvor deltagerne respektfuldt lytter og reflekterer og er åbne for at lade deres holdninger rykke sig. |
”Man kan også kalde det samtale-demokrati. Idéen er, at man taler sig frem til fornuftige beslutninger ved at diskutere og lytte åbent til andres argumenter. I det idéelle deliberative demokrati fortsætter samtalen, indtil alle er enige. Det er utopisk, men vi kan sagtens bruge elementer af deliberativt demokrati til at bekæmpe den aktuelle polarisering i samfundet,” siger den ene forfatter - Rune Slothuus, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
"Når partierne står polariseret over for hinanden, slår vi som borgere autopiloten til og holder med vores eget parti, uden selv at tage stilling"
Rune Slothuus - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Medier og politikere kan gøre en forskel
I Danmark har vi repræsentativt demokrati, men elementer af deliberativt demokrati bliver allerede brugt. Flere ministerier holder folkehøringer, hvor de inviterer repræsentative udsnit af befolkningen til grundige, saglige debatter med eksperter og politikere om emner som klima og EU for at få en pejling på, hvad den samlede befolkning ville mene, hvis alle var velinformerede.
”Folkehøringer er dyre og tidskrævende, men idéen om at præsentere borgerne for mange sider af en sag kan sagtens rulles ud i større skala. Medierne kan være med til at skabe en stemning, der fremmer det samarbejdende folkestyre ved at fokusere mindre på konflikt og gå mere i dybden med forskellige argumenter. Og de politiske partier har et meget stort ansvar for at tage de vigtige emner op til offentlig debat i en sober tone,” siger Rune Slothuus, der med sin egen forskning har vist, at vi lukker af for gode argumenter, når politikerne strides.
I 2013 udgav han en række eksperimenter i American Political Science Review, som viste at vælgere rent faktisk er lydhøre over for gode argumenter fra andre partier end deres eget, så længe partierne ikke står stejlt over for hinanden.
”Vi er villige til at ændre holdninger og i stand til at træffe fornuftige beslutninger, så længe politikerne er uenige, uden at der er dyb splid. Men når partierne står polariseret over for hinanden, slår vi som borgere autopiloten til og holder med vores eget parti, uden selv at tage stilling. Så politikerne har et stort ansvar for at sikre et deliberativt debatmiljø,” siger Rune Slothuus.
Læs også: Mudderkastning betaler sig i politik
Deliberative miljøer mindsker ekstreme holdninger
I Science-artiklen "The crisis of democracy and the science of deliberation" gennemgår Rune Slothuus sammen med 19 øvrige forskere en række af de deliberative eksperimenter, som er blevet praktiseret de seneste år, og samler op på forskningsresultater på området.
Forskningen viser, at almindelige borgere er i stand til at debattere på højt niveau og træffe fælles beslutninger, når processen er organiseret godt – når de modtager balanceret information og ekspertudtalelser, og når processen er godt faciliteret.
En analyse af en EU-folkehøring i 2009 (EuroPolis) viste, at holdningsændringer fandt sted, og at de skete som følge af overbevisende argumenter. Ikke som følge af gruppedynamikker.
”Det tyder på, at debatformen afværger polarisering,” siger Rune Slothuus.
Anden forskning viser mere direkte, at deliberation er et effektivt middel mod polarisering. Grupper af ligesindede bliver nemlig mindre ekstreme i deres holdninger i deliberative miljøer. Uden for deliberative miljøer bliver de mere ekstreme.
Deliberation kan sågar afhjælpe dyb splid. Metoden har vist sig effektiv i lande med etnisk, religiøs eller ideologisk konflikt. I eksempelvis Bosnien, Nordirland og Colombia har deliberation fremmet forståelse og anerkendelse af modparten.
Læs også: Danske vælgere er dårlige tabere
Grund til optimisme i Danmark
Forskningen inden for deliberativt demokrati giver altså grund til at være optimistisk omkring borgernes evner til at afværge polarisering og manipulation og træffe fornuftige beslutninger, men der er ikke tale om noget mirakelmiddel.
”Deliberativt demokrati er meget, meget ressourcekrævende og tungt, og der er bestemt udfordringer forbundet med det. Men det, man kan bruge til noget, er altså at plukke i elementer derfra, som virker. For eksempel at sikre en mere saglig og mindre konfliktpræget politisk debat i medierne,” siger Rune Slothuus.
Han fortæller, at der har været lovende forsøg med at moderere debatter på sociale medier, så tonen bliver mere sober, og brugerne i højere grad overvejer modstridende synspunkter. Og han mener, at der er rigtig god grobund for deliberativ diskussion her i Danmark.
”Der er uenighed, men der er ikke dyb polarisering. Den danske valgkamp i år – og partiledernes ageren i den – gav særlig god grund til optimisme for en politisk debat, hvor argumenter kan flytte holdninger,” siger professor Rune Slothuus fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
Deliberativt demokrati i praksis
Se interaktivt verdenskort med deliberative projekter og eksperimenter. Læs hele artiklen i Science: ”The crisis of democracy and the science of deliberation”
|