27.03.2013 | ANDREAS G. JENSBY
Foto: Colourbox
Mens politisk konkurrence og uenighed er et grundvilkår for demokratiet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet nu, at for meget konkurrence i form af politisk polarisering og ideologisk distance svækker betydningen af de gode argumenter, når borgerne danner deres holdninger. I stærkt polariserede politiske miljøer danner befolkningen nemlig i højere grad deres meninger ud fra, hvilket parti der står bag en given politisk holdning eller forslag og fjerner dermed fokus fra substansen i diskussionen.
Det er en af konklusionerne, som professor Rune Slothuus fra Aarhus Universitet drager efter en stor undersøgelse blandt demokratiske og republikanske vælgere i USA. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med professor James N. Druckman fra Northwestern University og ph.d.-studerende Erik Peterson fra Stanford University. Forskningen er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift American Political Science Review.
"Når der er konflikt mellem partierne, vækkes folks partipolitiske identitet og kampgejst. Så følger man sit parti blindt og forsøger at rive modstanderens argumenter fra hinanden, uanset om argumenterne er svage eller stærke"
Rune Slothuus - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Amerikansk politik har gennem de sidste 30-40 år oplevet en øget politisk splittelse, og det er første gang forskere undersøger, præcis hvordan politisk polarisering påvirker holdningsdannelsen. Det har de gjort ved at se på, hvordan borgerne vægter politiske argumenter, når de ved/ikke ved hvilket parti, der står bag forslaget, og når de får at vide, om de to partier er langt fra eller tæt på hinanden i det politiske spørgsmål.
- Polariseringen medfører en fundamental ændring af, hvordan folk danner holdninger. Når partierne er polariserede, bakker folk i høj grad op om forslag, som det parti, de støtter, er afsender af. Og det uanset om argumenterne imod forslaget egentlig er bedre end dem for. Når folk modsat ikke ved, hvem der står bag et forslag, eller får at vide, at partierne er tæt på hinanden i det givne politiske spørgsmål, er argumenterne derimod styrende, forklarer Rune Slothuus.
En anden – og lidt ironisk – pointe, som fremgår af undersøgelsen, er, at polarisering mellem partierne gør folk mere sikre på deres egen holdning – selv om denne holdning altså bygger mindre på substansen i de fremførte argumenter. Det forklarer Rune Slothuus således:
- Når der er konflikt mellem partierne, vækkes folks partipolitiske identitet og kampgejst. Så følger man sit parti blindt og forsøger at rive modstanderens argumenter fra hinanden, uanset om argumenterne er svage eller stærke, siger han.
Dansk politik er langt mindre polariseret end i USA. Men resultaterne kan alligevel sagtens overføres til Danmark og andre lande, siger Rune Slothuus.
- De psykologiske mekanismer er grundlæggende de samme. Hvis partierne er i konflikt og står stejlt over for hinanden, ser folk bort fra argumenterne, så længe deres eget parti bare bakker op om det. Nogle gange er fronterne også trukket skarpt op mellem de danske partier, mens der andre gange er mere tale om et samarbejdende folkestyre, som trods uenighed godt kan nå i mål med en politik, siger han.
Rune Slothuus mener ikke nødvendigvis, at polariseringen direkte er til skade for demokratiet, men politikerne skal være bevidste om, at konflikter, hård retorik og skarpt optrukne fronter fører til, at borgerne danner holdninger, som hviler mindre på substans og mere på, hvem der fremfører forslaget.
- Den politiske retorik og måden, hvorpå den politiske debat foregår på, smitter af på borgernes holdning. Når partierne gennem diskussion søger kompromisser og samarbejde, får de derfor også befolkningen til at fokusere på de substantielle argumenter for og imod, forklarer Rune Slothuus.
Professor Rune Slothuus
Institut for Statskundskab
Aarhus BSS - Aarhus Universitet
Tel. 87 16 56 91
E-mail: slothuus@ps.au.dk
Web: www.ps.au.dk/en/slothuus