Ny tradition for MBA alumner

Den 30/10 2015 lancerede vi en ny tradition på Aarhus BSS: Nemlig et årsmøde eksklusivt for MBA alumner. Dagens tema var ”Innovation og entrepreneurship – ledelse og vækst” og temaet blev belyst fra mange forskellige vinkler med oplæg, case studies, workshops og netværk.

På programmet var blandt andet oplæg som ”Entrepreneurship in big companies” og ”Fra tantebestyrelse til professionel bestyrelse.”

 

 

 

 

"Det var en meget inspirerende og fin dag. Det var hyggeligt at være tilbage på BSS og mærke stemningen omkring lærdom og dygtiggørelse. Specielt de faglige indlæg var udbytterige. Jeg vil foreslå at BSS gør årsmødet til en fast årlig tradition. Det giver mulighed for, at vi holdvis kan kombinere vores årlige træf med årsmødet.”

Lars Schrøder, Adm. Direktør, Aarhus Vand A/S. EMBA Alumne

 

”Jeg fik talt med en række af de medstuderende, jeg havde gennem MBA forløbet. Det var en blandet dag med både faglige input, case gennemgang og generelt information om andre muligheder for videreuddannelse. Personligt kommer jeg til en sådan dag for at få faglig inspiration, høre om nye fokusområder i virksomheder, nye teorier og tanker fra førende universiteter m.v. Jeg fandt specielt case virksomheden, og de tanker der er omkring samarbejde virksomheder og lande imellem som meget spændende og klart det bedste indlæg på dagen.”

Jeanette Brogaard, Erhvervsrådgiver, Vestjysk Bank MBA Alumne

Læs hele programmet her

 

Vil du have indflydelse på MBA Årsmødet i 2016? 

Fredag den 28. oktober 2016 afholder Aarhus BSS igen MBA årsmøde. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. Vi har nedsat et advisory board, som har til opgave at komme med input til dagen, for at den bliver bedst mulig. Vi har stadig ledige pladser til interesserede. Har du lyst til at være med, så skriv til Thomas Korsgaard tkors@au.dk