It-projektledelse – nyt hold starter i september

It-projektledelse udvikler projektleders evne til at organisere, lede og gennemføre it-udviklings- og implementeringsprojekter.

Aarhus BSS udbyder med start i september 2014 fagpakken It-projektledelse.

Fagpakken er målrettet dig, der har erfaring med projektledelse og grundlæggende projektstyringsteknikker, og som gerne vil styrke dine evner til at gennemskue, hvad der foregår i og omkring dine projekter.

Fagpakken bidrager til nytænkning af projektledelse – Rethinking Project Management Agenda. Bag dette nye begreb ligger et ønske om at se på arbejdet med projektledelse ud fra flere perspektiver end blot den klassisk rationelle og den mere agile tilgang.

Sagt om fagpakken:
”Kombinationen af teori og praksis skaber en ramme, hvor det er muligt at reflektere over egen praksis samtidig med, at man lærer nyt. Både igennem plenumdiskussionerne på seminarerne, men i høj grad også igennem fagpakkens opgaver, som tager udgangspunkt i egen empiri koblet med teorien. Fagpakken har givet mig en række værktøjer og nye perspektiver, når det gælder relationer og normdannelse i grupper.”
Toke Dam, Teamleder, Dotmer A/S

Vigtige datoer
Studiestart 1. september 2014
Ansøgningsfrist 1. juni 2014

Yderligere information
Læs mere om fagpakken It-projektledelse

Du er også velkommen til at kontakte fuldmægtig Helle Gabriel Jensen på tlf. 87 16 61 03 eller mit.bss@au.dk, hvis du har spørgsmål.