Om IT-ledelse: Hvor svært kan det være?

Hør tre IT-ledere fortælle, hvordan IT påvirker og spiller sammen med forretningen hos LEGO, Danske Bank og home samt en forsker, der sætter IT-udviklingen i perspektiv. Du får det hele på én formiddag på Aarhus BSS.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 3. marts 2016,  kl. 08:00 - 11:35

Sted

Fuglesangs Allé 4, 8000 Aarhus C. S-bygning, Nedre Multisal

Arrangør

Aarhus BSS

Big Data, Cloud Computing, ERP, brugerrejser og andre digitale instrumenter er i stigende grad fundamentet for forretningsmæssig succes. Med data og digitalisering kan virksomheder hurtigt og agilt agere på trends hos forbrugerne og holde forretningens fokus på rette spor. 

Men det er langt fra så let, som det lyder, og hos mange virksomheder er det en konstant kamp at udvikle det digitale område og forene det med resten af organisationen. Netop derfor har vi inviteret IT-cheferne fra tre store danske virksomheder indenfor til at fortælle, hvordan de bedriver IT-ledelse, hvilke udfordringer de har i deres hverdag, og hvordan fremtiden ser ud fra deres perspektiv.

Arrangementet er relevant for:

  • Alumner (og gæster), der ønsker at lære af de bedste indenfor deres felt og få inspiration til praksis.
  • Studerende, der vil opleve, hvordan teorier omsættes til praksis.
  • Medarbejdere, der ønsker inspiration til forskning og undervisning.

Efter arrangementet får du:
#1 en skarp forståelse for, hvorfor IT er den afgørende succesfaktor.
#2 ideer til nye karriereveje for dig.
#3 inspiration fra oplægsholdernes hverdag.

Tilmelding er lukket

 

Executive lunch

Kom til Executive Lunch efter Om IT Ledelse. Du kan høre Robert D. Austins oplæg om virksomheders stigende fokus på den såkaldte neurodiversitet. Læs mere og tilmeld dig for neden.

Tilmeld dig Executive Lunch 

 

PRAKTISK INFO

Dato: 3. marts 2016

Tid: 08.00-11.35

Sted: Fuglesangs Allé 4, 8000 Aarhus C. S-bygning, Nedre Multisal. Se parkeringsmuligheder her.

Tilmeldingsfrist: 28. februar 2016

Sprog: Dansk

Pris: Gratis (men tilmelding er nødvendig)

Kontaktperson: Corey Morris, corey@au.dk, mobil: 29650282

 

Pay it forward
Kender du en, som vil få gavn af dette arrangement? Som medlem har du mulighed for at invitere én gæst.

PROGRAM

08.00-08.30Morgenbrød, kaffe og netværk
08.30-08.45Velkomst fra Aarhus BSS
08.45-09.15IT-chef Hanne Brandt, home A/S
09.15-09.45Development Director Peter Dalsgaard, Danske Bank
09.45-10.15Lektor Andrea Carugati, Aarhus BSS
10.15-10.30Pause
10.30-11.00CIO Henrik Amsinck, LEGO Group
11.00-11.30Paneldebat med alle indlægsholderne og deltagerne
11.30-11.35Afrunding på Om IT Ledelse
11.35-13.15Executive Lunch - læs mere og tilmeld dig her

 

OM INDLÆGSHOLDERNE

Hanne Brandt 
IT-chef, home A/S

Hanne Brandt har siden været i home a/s siden 1996, fra 1999 som IT-chef. Før dette arbejdede hun i flere virksomheder især med ansvar for bruger-uddannelse og samarbejdet mellem IT-funktioner og slutbrugere.      

Peter Dalsgaard 
Development Director, Danske Bank
Siden 2014 har Peter været Development Director i Card Systems i Group IT- Danske Bank. Han har i perioden 1994-2000 og siden 2004 været ansat i Danske Bank, og har arbejdet med udvikling af IT-løsninger til Danske Bank.

Andrea Carugati 
Lektor, Aarhus BSS
Andrea Carugati er lektor i informationssystemer ved Aarhus BSS og studieleder for Master i IT. Hans forskningsfelt rummer alt fra hvordan teknologi påvirker strategi og organisationsforandring til implementering af informationsteknologi i organisationer. 

Henrik Amsinck 
CIO, LEGO Group
Siden 2007 har Henrik været CIO for LEGO Group. Fra 2005 frem til 2007 var han ansat hos TDC og fra 1990-2005 var han ansat som Finance & IT director hos AAK (Aarhus United A/S).