Hvorfor sorte tal og slow business gør kvindelige iværksættere succesfulde

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 30. august 2023,  kl. 08:30 - 09:30

Sted

Fysisk på Aarhus BSS eller online via Zoom

Kvinder bliver ofte beskyldt for ikke at vækste deres virksomheder i samme takt som mandlige iværksættere. Men slow business handler ikke om, at forretningen ikke går ret godt. Det handler om en strategi, der går ud på ikke at vokse for hurtigt, så hele mennesket kan følge med. En strategi, som især kvindelige iværksættere anvender, når de grundlægger forretning. Her er fokus på sorte tal på bundlinjen og langsigtet planlægning frem for hurtig gevinst og raketvækst.

Med andre ord er der forskellige kompetencer, strategier og værdier i spil, når virksomheder bygges op, hvilket er væsentligt, når mere innovation og kreativitet ønskes internt i virksomheder af deres medarbejdere – så er det forskelligt hvad der motiverer denne adfærdsændring.

Den 30. august 2023 kl. 8.30-9.30 kan du høre Helle Neergaard, professor i entreprenørskab på Aarhus BSS, Aarhus Universitet, fortælle om sin forskning på området.

Du får ligeledes en kort præsentation af MBA-uddannelsen på Aarhus BSS. Hør om myter og muligheder inden for lederuddannelse og udvikling gennem en MBA fra Aarhus BSS.

Sted: Du kan deltage enten online via Zoom eller med fysisk deltagelse på Aarhus BSS, Fuglesangs Allé 4, bygning 2610 (S), lokale 520 og 521, 8210 Aarhus V.

Tilmeld dig her.