Lykke smitter immigranter

Uanset om immigranter kommer fra Frankrig, Bangladesh eller Litauen, vænner de sig til lykkeniveauet i deres nye land. Men hvor meget lykke, de absorberer, afhænger af, hvor de kommer fra, og hvor de søger til. Og det er vigtig viden, når de nye medborgere skal integreres, påpeger lykkeforsker fra Aarhus BSS.

14.05.2020 | SANNE OPSTRUP WEDEL

FOTO: Jason Leunge/Unsplash

Når en kvinde kan lade sin håndtaske stå ved sin stol på en dansk café, og den stadig er der, når hun kommer tilbage fra toilettet, men ikke kan gøre det samme i Frankrig, så er det ikke kun en fortælling om tillid, der har betydning for danskere og franskmænd, men også for immigranters lykke i henholdsvis Danmark og Frankrig.

Ny forskning fra Aarhus BSS viser nemlig, at det smitter af på immigranter, når de bor sammen med andre, der har høj tillid til hinanden og til landets institutioner. Studiet, der sætter fokus på lykke blandt immigranter, undersøger, hvor meget immigranter kommer til at ligne folk i de lande, de flytter til, og hvor meget lykke de tager med hjemmefra.

”Det er vigtigt at vide, hvor meget vores nye borgere kommer til at ligne os på flere forskellige områder, for det har betydning for, hvordan man integrerer sig, og i hvor høj grad dette er et aspekt af, hvordan man opfatter sit eget liv. At kigge på deres lykke er én af de måder, man kan se, i hvor høj grad de integrerer sig på en måde, som kan ses i deres eget liv, og dermed kan resultaterne bidrage til den store debat om integration, og hvordan den foregår,” siger Christian Bjørnskov, professor i økonomi ved Aarhus BSS og lykkeforsker.

"Når man flytter fra Algeriet til Danmark, er noget af det, der gør, at man bliver væsentligt lykkeligere i Danmark, at man kan have en høj grad af tillid til det danske politi og retsvæsen. Det er virkelig noget, der driver deres lykke op."

 

Christian Bjørnskov, professor, Institut for Økonomi, Aarhus BSS

Nyt sammenligningsgrundlag

Han står sammen med kollegaerne Niclas Berggren, Andreas Bergh og Shiori Tanaka bag studiet ”Migrants and Life Satisfaction: The Role of the Country of Origin and the Country of Residence”, som er publiceret i tidsskriftet Kyklos, og hvor datagrundlag er hentet i European Social Survey (ESS), som er en spørgeskemaundersøgelse, der hvert andet år måler befolkningens holdninger, opfattelser og adfærd i en lang række europæiske lande.

Som noget helt nyt sammenligner dette studie statistisk immigranternes subjektive udsagn om livstilfredshed med to forskellige ting på samme tid, nemlig: 1) hvordan det gennemsnitlige lykkeniveau er i det land, de flytter til, og 2) hvordan det er i det land, de flyttede fra.

”Det tillader os at se, hvor meget de tager med hjemmefra, og hvor meget de vænner sig til det nye land,” forklarer Christian Bjørnskov.

Styrken ved denne såkaldte epidemiologiske tilgang er, at der ikke er noget af det, immigranterne har oplevet i Danmark, som kan påvirke det, forskerne sammenligner med. En svaghed er, at ingen ved præcist, hvor lykkelig det enkelte individ var i sit hjemland, fordi man kun kender gennemsnitsforholdene for lykke i det pågældende land. Til gengæld kan man undersøge dette i fremtidig forskning via dybdeinterviews, hvor Christian Bjørnskov især gerne ville dykke ned i én af de tre grupper, som det nuværende studie kigger på.

”Vi undersøger første- og andengenerationsimmigranter fra henholdsvis vestlige lande, fra ulande og fra tidligere kommunistiske lande. Og særligt førstegenerationsimmigranter fra den sidste gruppe skiller sig markant ud,” siger Christian Bjørnskov.

Tre immigrantgrupper – tre resultater

Men først resultaterne.

Når forskergruppen kigger på førstegenerationsimmigranter til f.eks. Danmark, finder de, at immigranterne bliver væsentligt som os – men alligevel ikke helt.

Immigranter fra vestlige lande lukker halvdelen af hullet op til lykkeniveauet blandt borgerne i det land, de kommer til, mens den anden halvdel af lykkeniveauet er noget, som stadig er karakteriseret af immigranternes opvækst, familie etc.

For en kvinde, der immigrerer fra Italien til Danmark, vil det betyde, at hendes lykke over tid stiger halvvejs op til det danske niveau, så hun vil alt andet lige blive lykkeligere, end hun var i Italien, simpelthen fordi danskerne er blandt de lykkeligste borgere i hele verden. Hvis en anden immigrant flytter fra Italien til Frankrig, sker der derimod ikke så meget. I begge tilfælde lukker de halvdelen af hullet op til det gennemsnitlige lykkeniveau i det land, de flytter til.

”Forklaringen er, at hullet er meget større op til danskerne, og derfor vil for eksempel en algier alt andet lige blive lykkeligere i Danmark end i Frankrig, fordi danskere generelt er lykkeligere end franskmænd,” forklarer Christian Bjørnskov.

Når det gælder immigranter fra u-lande som Tanzania eller Fiji, viser det sig, at de vænner sig lidt mere til vores kultur end immigranter fra vestlige lande, simpelthen fordi de tager mindre mantalitet med hjemmefra.

Og kigger man på immigranter fra tidligere kommunistiske lande, er det påfaldende, at de tilsyneladende slet intet tager med hjemmefra.

”Her er ikke noget tilbage fra deres opvækst. Intet. Og det er virkelig interessant,” siger Christian Bjørnskov.

Intet at tage med hjemmefra

I det foreliggende materiale er det ikke muligt at se, hvorfor det forholder sig sådan, men når forskerne taler med de østeuropæiske immigranter, giver de udtryk for, at der ikke er noget, der er værd at tage med.

”Der var en stor national stolthed før kommunismen, som de stadig bærer med sig, og skulle de tage noget med, skulle det være denne oprindelige stolthed, men ikke noget fra Sovjettiden. Det passer meget godt med, at vi i undersøgelsen kan se, at kommunismen i Østeuropa ødelagde folks sociale tillid: Boede du f.eks. i Rumænien i 1980’erne, voksede du op med, at 700.000 mennesker arbejdede for det hemmelige politi Securitate,” forklarer Christian Bjørnskov.

Når forskergruppen undersøger andengenerationsimmigranter, gælder det for alle tre grupper, at de ikke tager noget med fra deres forældres land længere. Men selv om der gennemsnitligt ikke er noget at finde, er forskerne ret sikre på, at de data dækker over, at nogle tager noget med og andre ikke gør.

”Skulle man virkelig dykke ned i, at andengenerationsimmigranter generelt ser ud til at vænne sig totalt til lykkeniveauet i det land, de vokser op i, eller hvad der kan forklare, at førstegenerationsimmigranter fra tidligere kommunistiske lande intet tager med hjemmefra, vil det i begge tilfælde kræve en videnskabelig artikel mere,” siger Christian Bjørnskov.

Med andengenerationsimmigranterne ville han lede efter, om de kommer fra en bestemt religiøs baggrund, eller hvorvidt det gør en forskel, om deres forældre er veluddannede eller ikke veluddannede.

”Andre undersøgelser peger på, at nogle af de her grupper følger meget med i deres hjemlands kultur, f.eks. ved at se tyrkisk tv. Denne håndfaste tilknytning til deres hjemland kan være noget af det, der bærer kulturen videre, men fordi der er en stor forskelligartethed i denne gruppe, er spørgsmålet, om det er fælles for andengenerationsimmigranterne af veluddannede eller ikke veluddannede forældre, om de tager noget med fra hjemlandet eller ej,” forklarer Christian Bjørnskov.

Med immigranterne fra de postkommunistiske lande bliver man nødt til at lave en lang række interviews for at klarlægge, hvad årsagen kan være, eftersom der som nævnt ikke er noget i ESS-spørgeskemaerne, som kan pege i retning af forklaringer.

”Det vil i højere grad være en antropologisk undersøgelse at finde frem til, hvorfor man vælger at lægge alt bag sig,” siger han.

Selvom der altså stadig er ubesvarede spørgsmål omkring forklaringer på resultaterne, så kan forskerne se i hvert fald to ting i deres undersøgelse i forhold til, hvad der driver integrationen: Tilliden til det nye lands institutioner samt tilliden mellem borgerne i det land, immigranten kommer til.

”Når man flytter fra Algeriet til Danmark, er noget af det, der gør, at man bliver væsentligt lykkeligere i Danmark, at man kan have en høj grad af tillid til det danske politi og retsvæsen. Det er virkelig noget, der driver deres lykke op. Derudover er der sandsynligvis også noget med tilliden til andre mennesker. Vi er ikke sikre på, hvor meget tillid immigranterne får til andre mennesker ved at flytte, men vi er sikre på, at høj tillid i et land smitter af – at bo mellem folk, der deler en helt særlig tillidskultur som i Norge og Danmark, påvirker altså dem, der kommer hertil. Det sker ikke, hvis man flytter til Frankrig,” siger Christian Bjørnskov.

Forskelle er vigtige

For at forstå hvordan folk kan forenes, er det ifølge Christian Bjørnskov vigtigt at komme nærmere en forståelse af, hvordan folk er forskellige.

”Som jeg ser det, er alt, hvad man kan finde ud af om immigranters status værdifuld viden, fordi der er nogle grupper, som er i store problemer og andre, der ikke er. Studier som vores kan give en indikation af, hvad der er lykkedes for nogle immigranter og ikke for andre. F.eks. er der en verden til forskel på en bosnisk og en palæstinensisk immigrant. Bosnieren er fra et tidligere kommunistisk land, som han har forladt for evigt, og han bliver som os, ved vi nu. Palæstinenseren sidder måske og ser tv fra sit hjemland og ligner os derfor måske meget mindre – det kunne man kigge efter i kommende studier,” siger han.

Ifølge Christian Bjørnskov er studiets vigtigste bidrag, at vi nu har en indsigt i, i hvor høj grad immigranterne vænner sig til de nye steder, fordi den indsigt kan bruges til at undgå, at omgivelserne sætter hele befolkningsgrupper i bås:

”Vi har en fortælling – også i dansk politik – om, at de her mennesker er fuldstændig anderledes end os, men vores undersøgelse peger på, at de ikke bliver ved med at være anderledes. Det åbner en mulighed for at kigge på dem på en anden måde både som almindelig borger og som politiker, hvilket er godt, fordi det at blive sat i bås er en stor hindring for udvikling og integration. Desuden ved vi nu også, at migrationen for langt de fleste er en god ting ­– der bliver noget bedre for dem.”

Polakker er måske nemmere at integrere på arbejdspladsen, end vi tror

Studiet vedr. lykke blandt immigranter kan også sige noget om, hvordan immigranterne bliver som medarbejdere – ikke mindst for de arbejdsgivere, der kan være relativt nervøse for at ansætte folk fra f.eks. Polen og Litauen.
”Vores undersøgelse peger på, at de på den her front har sluppet den kultur og mange af de problemer, som de er vokset op med. Så man kan sagtens spekulere på, at deres opvækst ikke har præget dem på den her front, så de også på andre fronter meget hurtigere kan blive som os – der er en indikation på, at de er nemmere at integrere,” siger Christian Bjørnskov.

Læs hele forskningsartiklen