Empati kan forebygge COVID-19-spredning

Jo mere empatiske vi er, jo mere sandsynligt er det, at vi holder afstand og bruger mundbind for at hindre coronasmitte. Den viden kan være med til at redde liv, vurderer forskerne bag et nyt studie. De viser nemlig samtidig, at det er muligt at skrue op for vores empati og villighed til at følge råd om netop afstand og mundbind.

13.10.2020 | MIA ULVGRAVEN

FOTO: Anshu A/Unsplash

Hold afstand. Bær mundbind. Vis hensyn.

Vi møder opfordringerne alle vegne, men nogle er mere tilbøjelige til at følge dem end andre. Et studie fra Aarhus BSS, som netop er udgivet i tidsskriftet ’Psychological Science’, viser, at empati spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng. Empati for sårbare personer i risikogrupperne motiverer os til netop at bruge mundbind og holde afstand.

Nok så vigtigt viser studiet ved hjælp af eksperimenter, hvordan det konkret er muligt at vække empati hos flere – og derved også at gøre flere villige til at følge de to specifikke anbefalinger, som forebygger spredning af COVID-19.

”Hvis man vil have flere med på vognen, er det helt afgørende at vide, hvilke mekanismer der får folk til at holde afstand og tage mundbind på. Vi viser, at empati for de mest sårbare er en vigtig faktor, og at den kan bruges aktivt til at bekæmpe pandemien. Jeg mener, at myndighederne kan bruge vores nye viden direkte i deres bestræbelser på at få flere til at følge retningslinjerne – og i sidste ende redde liv,” siger Stefan Pfattheicher, der er lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

På tværs af tre lande

Han står i spidsen for studiet, hvor forskerne i første omgang har testet, hvilken sammenhæng, der er mellem deltagernes empati og deres forhold til social distancering. Det har de testet med to spørgeskemaundersøgelser på tværs af tre lande. Deltagerne er for eksempel blevet spurgt til – på en skala fra 1 til 5 – hvor bekymrede de er for dem, som er mest sårbare over for coronavirus. Efterfølgende er de blevet spurgt til blandt andet, i hvilket omfang de selv undgår social kontakt på grund af coronavirus. Sammenhængen er klar. Jo højere grad af empati, jo større fokus på at reducere social kontakt.

”Med den viden ville jeg gerne gå skridtet videre og teste, om man aktivt kan bruge empati til at fremme brugen af mundbind og fysisk distancering,” siger Stephan Pfattheicher.

Og det kan man.

FOTO: Lars Kruse/AU FOTO

"Når vi bliver konfronteret med en konkret person, som er sårbar over for COVID-19, er det tydeligt, at empatien styrkes, og at vi bliver mere tilbøjelige til at følge retningslinjerne"

Stefan Pfattheicher, lektor, Psykologisk Institut, Aarhus BSS

Konkrete personer vækker empati

I to eksperimenter har forskerne testet, hvilken forskel det gør for deltagernes villighed, om de blot bliver informeret om effekten af de to tiltag, eller om de også bliver præsenteret for en sårbar person. I det ene eksperiment ser en gruppe deltagere et minuts video med en 91-årig mand, der på grund af COVID-19 er stoppet med at besøge sin kronisk syge hustru. I det andet eksperiment læser en gruppe deltagere en historie om en kvinde med en sjælden immunsygdom, som har været indlagt på en intensivafdeling på grund af corona. I begge eksperimenter er der også kontrolgrupper, som alene får information om effekten af enten mundbind eller social distancering, uden at få den personlige fortælling. Og konklusionen er igen klar. De deltagere, der får den menneskelige historie, rapporterer en højere grad af empati. Og også en større villighed til henholdsvis fysisk distancering og brug af mundbind.

”Vores resultater tyder på, at vi skal have et ansigt på. Det er ikke nok at fortælle os, at vi skal holde afstand og bære mundbind af hensyn til udsatte medborgere generelt. Men når vi bliver konfronteret med en konkret person, som er sårbar over for COVID-19, er det tydeligt, at empatien styrkes, og at vi bliver mere tilbøjelige til at følge retningslinjerne,” siger Stefan Pfattheicher.

Lyt også til podcast: Adfærd i en coronatid

Klar anbefaling til myndighederne

”Vores resultater er robuste, men det er også væsentligt at nævne, at andre forskere i år har lavet studier, hvor de ikke finder nogen effekt af at opfordre til at beskytte corona-sårbare personer. Forskellen ligger formentlig i, at vi benytter relativt stærke følelsesmæssige virkemidler i vores eksperimenter. Den nuance kan være afgørende for motivationen,” vurderer Stefan Pfattheicher, der har arbejdet sammen med fire andre forskere fra Tyskland og Danmark – deriblandt Aarhus BSS-kollegaen Michael Bang Petersen, som har rådgivet den danske regering om håndtering af coronapandemien.

”Det er vores klare anbefaling, at myndighederne tænker denne viden om følelsesmæssig påvirkning ind i deres kommunikationsindsats,” siger Michael Bang Petersen, som er professor ved Institut for Statskundskab.

Han fremhæver som et godt eksempel, at den danske regering i disse dage har lanceret et afstandsbadge, som kan hentes på landets apoteker og bæres af særligt sårbare borgere.

”Det kan formentlig vække empati og påvirke andre borgeres adfærd. Det er i hvert fald én metode til at sætte ansigt på de særligt sårbare,” siger han.

 

Om studiet:

Undersøgelserne er foretaget i Tyskland, Storbritannien og USA. Sammenhængen mellem empati og villighed til at holde afstand og bære mundbind gør sig gældende på tværs af landene, og forskerne vurderer, at resultaterne kan overføres til Danmark og den vestlige verden i øvrigt.

Hele studiet kan findes her: "The Emotional Path to Action: Empathy Promotes Physical Distancing and Wearing of Face Masks During the COVID-19 Pandemic."

Stefan Pfattheicher og Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS har samarbejdet med Laila Nockur og Claudia Sassenrath fra Ulm Universitet samt Robert Böhm fra Københavns Universitet.