Du er her: Aarhus BSS Insights Unges syn på uddannelse er ubevidst påvirket af kammerater

Unges syn på uddannelse er ubevidst påvirket af kammerater



Unges syn på uddannelse er ubevidst påvirket af kammerater

Kammeraterne påvirker unges syn på forskellige uddannelser, og det kan være en årsag til, at det trods mange tiltag er svært at få unge til at vælge erhvervsskolerne. Nye forskningsresultater fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS viser, at det er svært at mindske kammeratskabseffekten, fordi de unge ikke er bevidste om kammeraternes indflydelse, og fordi blot det at nævne kammeraterne gør, at de unge lader sig påvirke af de holdninger, som de tror, kammeraterne har.

14.08.2019 | LONE AMDI BOISEN

FOTO: Colourbox

Enhver, som har en teenager i huset, ved, at kammeraterne har stor betydning for, hvad teenageren synes er sejt eller nederen. Og det undrer næppe teenageforældre, at kammeraterne også påvirker unges holdninger til, hvilke typer af ungdomsuddannelse de bedst kan lide. Men de færreste forældre er nok klar over, at kammeraternes indflydelse ikke er lige stærk hele tiden. Det afhænger nemlig af, om de unge har kammeraterne i baghovedet i det øjeblik, hvor de forholder sig til, hvad de synes om forskellige ungdomsuddannelser, eller om teenagehjernen i dette øjeblik er optaget af helt andre ting. Denne mekanisme betyder imidlertid også, at blot det at nævne kammeraterne får kammeraternes formodede præferencer til at poppe op i teenagehjernen – og det kan få teenagere til helt irrationelt at ændre deres egne præferencer for forskellige ungdomsuddannelser, så de minder mere om de præferencer, som de tror, kammeraterne har.  

Det er en af hovedkonklusionerne i en forskningsartikel, som Morten Hjortskov, adjunkt ved Institut for Statskundskab og fellow ved TrygFondens Børneforskningscenter, og Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter netop har fået offentliggjort i tidsskriftet Behavioral Public Policy.

Priming-undersøgelse

Konklusionen er baseret på en såkaldt priming-undersøgelse, som forskerne har foretaget blandt 645 aarhusianske elever i 8. og 9. klasse. Priming handler om at påvirke de faktorer, som personer har i frisk erindring og derfor inddrager i deres vurderinger, når de træffer en beslutning. I undersøgelsen blev de unge ved lodtrækning delt i to grupper, hvor den ene gruppe blev primet med kammeraternes præferencer for erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser. Det skete ved, at eleverne først blev bedt om at vurdere, hvor godt deres kammerater synes om de to typer ungdomsuddannelser, før de blev spurgt til deres egne præferencer. De unge i kontrolgruppen fik derimod spørgsmålene i omvendt rækkefølge, så de blev spurgt til deres egne præferencer, før de blev bedt om at vurdere, hvad deres kammerater mener. Da eleverne er fordelt ved lodtrækning, er de to grupper i gennemsnit ens i forhold til deres præferencer for forskellige ungdomsuddannelser. Derfor er den eneste systematiske forskel på de to grupper, om de er primet for kammeraternes præferencer eller ej. Resultaterne viser, at unge, som bliver primet med kammeraternes præferencer, synes 35 pct. bedre eller dårligere om erhvervsuddannelserne end eleverne i kontrolgruppen, afhængig af hvad de tror, kammeraterne synes.

Kammeratskabseffekten er veldokumenteret

Det er nyt, at forskerne nu har påvist, at kammeraternes indflydelse afhænger af, om de unge har kammeraternes formodede præferencer i baghovedet, når de forholder sig til, hvor godt de selv synes om forskellige ungdomsuddannelser. Ligeledes er det nyt, at forskerne nu har påvist, at blot det at få eleverne til at tænke på, hvad kammeraterne synes om forskellige ungdomsuddannelser, er nok til at få deres formodede præferencer til at smitte af på elevernes egne.

Den afsmittende effekt kom dog ikke som en overraskelse for de to forskere. Undersøgelsen indgår nemlig i TrygFondens Børneforskningscenters ”Trivselsprojekt”, der blandt andet har til formål at forklare unges tilvalg/fravalg af erhvervsskolerne. Her er er forventningen, at kammeraternes indflydelse i høj grad kan bidrage til at forklare, at de senere års bestræbelser på at få flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse kun har begrænset effekt, fortæller Morten Hjortskov:

”Både dansk og international forskning viser, at kammeraterne har stor betydning for unges uddannelsesvalg. Vores resultat trækker i samme retning, selvom vi selvfølgelig ikke kan vide, om den afsmittende effekt på elevernes præferencer er nok til at få dem til at ændre deres uddannelsesvalg, eller om effekten holder helt frem til, at de skal træffe deres endelige beslutning om, hvilken ungdomsuddannelse de vil fortsætte på.”

"Typisk ville man nok bruge undervisning eller oplysningskampagner til at gøre eleverne bevidste om, at der findes en kammeratskabseffekt [...] Men disse redskaber kommer til kort her, fordi de unge jo ikke selv mener, at kammeraterne har nogen indflydelse"

Morten Hjortskov - adjunkt, Institut for Statskundskab, fellow TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS

Unge tillægger ikke selv kammeraterne betydning

Med dette resultat in mente kom det til gengæld bag på forskerne, at de samme unge i to andre undersøgelser ikke selv tillægger deres kammerater nogen særlig stor betydning for deres uddannelsesvalg. 

Således ligger kammeraterne i bunden, når de unge direkte bliver bedt om at vurdere, hvor vigtige forskellige faktorer og personer er for deres uddannelsesvalg. Og de ligger også i bund, når forskerne bruger en mere indirekte metode, hvor de på baggrund af unges valg mellem en række fiktive uddannelser kan beregne, hvor meget kammeraterne betyder for unges uddannelsesvalg i forhold til andre faktorer som for eksempel livstidsindkomst og lykke.

Det fik forskerne til at reflektere over, om de unge bevidst svarer usandt, eller om der er andre mekanismer på spil, fortæller Morten Hjortskov.

”I første omgang overvejede vi, om resultatet skyldtes, at de unge ikke vil indrømme, at de baserer deres valg af ungdomsuddannelse på, hvad kammeraterne gør, fordi det ikke er sejt at være påvirket af andre. Derfor gennemførte vi et forsøg blandt unge, som er begyndt på en erhvervsuddannelse, der var designet til at afsløre, om de unge taler sandt.”

Forsøget gik i al sin enkelthed ud på, at de unge fik en liste med en række handlinger, hvorefter de skulle svare på, hvor mange af disse handlinger, de havde udført i den senere tid. Handlingerne var valgt, så de var ukontroversielle og almindeligt forekommende blandt unge mennesker, som for eksempel at deltage i en kedelig fest eller se en romantisk film. Fidusen var så, at halvdelen af de unge ved lodtrækning var udvalgt til at få en ekstra handling på listen, som hed ”Valgte uddannelse efter, hvad mine venner valgte” – og antagelsen var, at de unge ville svare sandt, fordi de ikke behøvede at afsløre, hvilke handlinger de havde foretaget, men blot angive det samlede antal. Resultaterne viser imidlertid, at der ikke er forskel på, hvor mange handlinger, de unge i de to grupper i gennemsnit angiver, at de har foretaget i den senere tid. De unge lyver altså ikke om kammeraternes betydning men tillægger dem ganske enkelt ingen betydning for deres uddannelsesvalg.

Kammeraternes indflydelse er ubevidst

På den baggrund vurderer forskerne nu, at de unge simpelthen er ubevidste om kammeraternes indflydelse på deres uddannelsesvalg, hvilket der ifølge Morten Hjortskov er to gode forklaringer på.

Den ene er neural og handler om, at der er en ubalance i teenagehjernen, fordi det socio-emotionelle system i hjernen udvikler sig hurtigere end det kognitive system. Det betyder, at teenagere er mere følsomme, risikovillige og belønningssøgende end både børn og voksne, og derfor er det også plausibelt, at de er meget påvirkelige over for deres kammeraters holdninger uden nødvendigvis at erkende denne påvirkning.

Den anden forklaring handler om, at vi rent kognitivt ikke er i stand til at give alt i vores omgivelser lige stor opmærksomhed. Derfor er der kun en del af vores tænkning, der foregår i det såkaldte system 2, hvor vi tænker refleksivt over tingene og på rationel vis vejer fordele over for ulemper, når vi træffer beslutninger om for eksempel uddannelsesvalg. Langt det meste foregår imidlertid i det ubevidste system 1, hvor vi hurtigt og effektivt omsætter input fra omgivelserne til handlinger og beslutninger på baggrund af intuition og associationer.

”Modellen om dual tænkning er veldokumenteret og passer til vores resultater, hvis vi antager, at påvirkningen fra kammeraterne opererer gennem det ubevidste system 1. Det forklarer, hvorfor de unge er påvirkelige overfor priming med kammeraternes præferencer, samtidig med at de fastholder, at kammeraterne stort set ikke har betydning, når de refleksivt og rationelt begrunder deres uddannelsesvalg,” forklarer Morten Hjortskov. 

Svært at dæmme op for kammeratskabseffekten

Han vurderer, at denne mekanisme gør det svært at finde på tiltag, der kan mindske kammeratskabseffekten, så unge i slutningen af folkeskolen vælger ungdomsuddannelse på basis af deres egne ønsker og holdninger og ikke ud fra, hvilke ungdomsuddannelser, de tror, kammeraterne synes om:    

 ”Typisk ville man nok bruge undervisning eller oplysningskampagner til at gøre eleverne bevidste om, at der findes en kammeratskabseffekt, og at de ikke skal ligge under for gruppepres eller deres egne forestillinger om, hvad kammeraterne synes er smart. Men disse redskaber kommer til kort her, fordi de unge jo ikke selv mener, at kammeraterne har nogen indflydelse. Faktisk kan de risikere at få den modsatte effekt, så de skubber de unge i retning af kammeraternes formodede præferencer, da priming-forsøget jo viste, at bare det at få de unge til at tænke på, hvad de tror kammeraterne mener, har den effekt.”

En anden mulighed er at bruge social pejling til mindske kammeratskabseffekten, fortæller Morten Hjortskov. Social pejling handler om at forsøge at korrigere de unges fejlagtige forestillinger om, hvad deres klassekammerater mener om forskellige ungdomsuddannelser, så de ikke undlader at vælge en bestemt uddannelse, fordi de frygter at blive set ned på af kammeraterne. Social pejling er dog kun effektivt, hvis de unge rent faktisk har en fejlagtig opfattelse af, hvad deres kammerater mener, og da langt de fleste unge fortsat vælger en gymnasial uddannelse, er det jo ikke givet, forklarer Morten Hjortskov.  

Selvom kammeratskabseffekten altså er svær at mindske, betyder det dog ikke, at kampagner, uddannelsesvejledning og aktuelle tiltag med at fremme kendskabet til erhvervsskolerne og de praktiske fag i folkeskolen ikke kan få effekt, understreger Morten Hjortskov:

”Der er i øjeblikket mange indsatser i gang for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og de kan sagtens have den ønskede positive effekt. Det kommer helt an på, hvor vigtige kammeraterne er for de unge i forhold til de faktorer, som kampagner og indsatser har fokus på, og det er meget svært at måle. Derudover kommer det an på, om de mange forskellige tiltag betyder, at de unge ændrer deres forestillinger om, hvad deres kammerater synes om de erhvervsfaglige uddannelser,” siger han.

Bag om undersøgelsen

  • Resultaterne i artiklen er baseret på fire studier af faktorer, som påvirker unges studievalg.
  • Studie 1-3 er foretaget blandt 645 aarhusianske elever i 8. og 9. klasse, og studie 3 er gentaget blandt 154 elever i 8. og 9. - klasse fra Vejen Kommune. Studie 4 er foretaget blandt 343 elever fra Aarhus Tech og SOSU Østjylland.
  • Studie 1 er baseret på en priming-undersøgelse. Ved lodtrækning er eleverne fordelt i to grupper, hvor den ene gruppe primes for kammeraternes præferencer i forhold til erhvervsfaglige og gymnasiale ungdomsuddannelser. Primingen sker ved at ændre rækkefølgen af spørgsmålene, så de unge bliver bedt om at vurdere, hvor godt kammeraterne synes om de to typer ungdomsuddannelser, før de bliver spurgt om, hvor godt de selv synes om dem.
  • Studie 2 er en spørgeundersøgelse, hvor eleverne på en skala fra 1 til 100 skal angive, hvor vigtige forskellige personer og faktorer er for de unges studievalg.
  • Studie 3 er en conjoint undersøgelse. Her bliver de unge præsenteret for en række parvise beskrivelser af fiktive uddannelser og skal så vælge, hvilken uddannelse de foretrækker. Uddannelserne er beskrevet via seks variable, som varierer tilfældigt i størrelse, f.eks. livstidsindkomst i mio. kr. og andelen af kammerater, der har valgt uddannelsen. Ud fra de unges valg kan faktorernes relative betydning beregnes.
  • Studie 4 er baseret på et listeeksperiment, hvor de unge får en liste med handlinger og skal angive, hvor mange af disse de har foretaget i den senere tid. Dette design giver dem mulighed for at svare sandt uden at frygte social fordømmelse, fordi de kun skal angive antal handlinger og ikke hvilke handlinger, de har udført. Ved lodtrækning er en gruppe udvalgt til at få et ekstra spørgsmål, der hedder ”Valgte uddannelse efter, hvad mine venner valgte”. Hvis unge i indsatsgruppen gennemsnitligt angiver et højere antal handlinger, er det tegn på, at andre unge skjuler sandheden, fordi den er socialt uacceptabel.
  • Undersøgelserne er finansieret af TrygFonden og Undervisningsministeriet.
  • Læs hele forskningsartiklen (betalingsmur kan forekomme).