Frivillige nationale test kan ramme svage elever

Folkeskoleelever fra ressourcesvage hjem har stort fagligt udbytte af de nationale test. Men samtidig er det netop de skoler med flest ressourcesvage elever, der er mest tilbøjelige til at vælge testene fra.

^{03.09.2019 |MIA ULVGRAVEN}

Konklusionen i en ny forskningsartikel fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS er klar: De nationale test i læsning og matematik løfter elevernes faglige niveau, og effekten kan ses både tre og fire år efter. Især de elever, som kommer fra hjem med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, bliver bedre af at blive testet.

Samtidig viser undersøgelsen, at de skoler, der har en stor andel elever fra ressourcesvage hjem, er de skoler, som er mest tilbøjelige til at vælge testene fra, selvom de i dag er obligatoriske.

”Det er en modsætning, som politikerne bør have med i deres overvejelser, når de beslutter, hvordan test-ordningen skal være i fremtiden,” mener Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Ifølge regeringens forståelsespapir skal de nationale test afskaffes i de mindste klasser og muligvis sættes i bero på alle klassetrin. Samtidig er en evaluering af de nationale test, som den forrige regering satte i gang, på vej. I mellemtiden har flere udtrykt ønske om, at de nationale test skal være frivillige for den enkelte skole.

”Vores forskning tyder på, at en frivillig ordning kan få en uheldig effekt. Der er stor risiko for, at de elever, som får det største faglige udbytte af at blive testet, er de elever, som fremover ikke vil blive det, hvis politikerne vælger at gøre de nationale test frivillige,” siger Simon Calmar Andersen, som har lavet undersøgelsen sammen med professor Helena Skyt Nielsen også fra TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS.

"Testene kan muligvis forbedres, men det er vigtigt, at beslutningstagerne overvejer fordele og ulemper ved at gøre testene frivillige."

Simon Calmar Andersen - professor, Institut for Statskundskab, centerleder TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS

Skoler fravælger test

Selvom de nationale test er obligatoriske, var det ikke alle skoler, der rent faktisk gennemførte dem i 2010. Skolerne skulle selv booke testene, og det var der skoler, som ikke gjorde. Undersøgelsen viser, at det var skoler med en stor andel elever fra ressourcesvage hjem, meget lave gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve og med mere end 15 procent indvandrere, som var mest tilbøjelige til ikke at booke test.

”Der er ikke overraskende, at skoler med relativt svage elever fravælger testene. Et nyt studie af nogle af vores kolleger viser, at lærere er mere kritiske over for testresultater, og mindre tilbøjelige til at tage del i ansvaret for dem, hvis det viser sig, at de har dårlige resultater – hvilket lærere på skoler med ressourcesvage elever måske forventer.”

Læs også: Pressede lærere vælger Anders frem for Ahmed

Anden forskning kan forklare, hvorfor svage elever lærer mest

Når især de svageste elever forbedrer sig efter at være blevet testet, kan det meget vel hænge sammen med, at lærerne på forhånd ikke har et ligeså klart billede af de svage elevers evner, som de har af de stærkeste elevers.

”Vi har i et andet studie set, at lærere har upræcise billeder af svage elevers faglige formåen. Lærerne vil ofte have et ret godt billede af de stærke elevers evner, så den viden, som en test kan give om de stærke elever, er ikke så banebrydende. Men den viden, som en test giver om en svag elev, vil ofte være en større øjenåbner. Og det giver mulighed for at sætte ind på de rigtige områder og skabe fremskridt,” siger Helena Skyt Nielsen.

Faktisk får de allerstærkeste elever med topkarakterer intet fagligt udbytte ud af at blive testet i læsning, viser undersøgelsen. Men kigger man på det samlede resultat for alle elever, er effekten betydelig, vurderer forskerne.

De har sammenlignet deres resultater med andre studier, hvor man har set på effekten af at reducere klasser med 3-4 elever og effekten af at sætte en ekstra lærer ind i en klasse det meste af skoleåret.

”Eleverne får nogenlunde lige meget ud af det. Og det er jo betydeligt billigere at teste eleverne end at sænke klassekvotienten eller hyre en ekstra lærer ind,” siger Helena Skyt Nielsen.

Læs også: Unges syn på uddannelse er påvirket af kammerater

It-nedbrud har hjulpet forskerne

Undersøgelsen bygger på CPR-oplysninger om alle folkeskoleelever fra 2. til 6. klasse i skoleåret 2009/2010. Netop det år betød et it-nedbrud, at omkring fem procent af de elever, som var tilmeldt, ikke blev testet. I 2012 og 2013 klarede denne gruppe sig dårligere i henholdsvis læsning og matematik end den gruppe, som gennemførte testene i 2010. Fordi de var tilmeldt, antager forskerne, at de var forberedt i samme udstrækning som øvrige elever. Nedbruddet ramte tilfældige elever, og derfor kan forskerne konstatere, at det er 2010-testen, der er årsagen til forskellen på de to gruppers faglige niveau.

”Testene kan muligvis forbedres, men det er vigtigt, at beslutningstagerne overvejer fordele og ulemper ved at gøre testene frivillige,” siger Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Om undersøgelsen

Den nye forskningsartikel, ”Learning from Performance Information”, bygger ovenpå resultater, som Simon Calmar Andersen og Helena Skyt Nielsen leverede som input til Rambølls evaluering af de nationale test i 2013.

Den nye forskningsartikel indeholder supplerende data, som blandt andet viser, at der stadig kan ses en effekt fire år efter den første test. Desuden tilføjer den nye artikel viden om, hvilke skoler, der er tilbøjelige til at fravælge test.

Forskningsartiklen er blevet betinget accepteret til publikation i Journal of Public Administration Research and Theory – et af verdens førende tidsskrifter inden for offentlig forvaltning.