Forskere kortlægger sammenhænge mellem psykiske sygdomme

Halvdelen af dem, der udvikler en svær psykisk lidelse som depression før de fylder 20, vil også udvikle en angstlidelse i løbet af de næste 15 år. Det er blot ét af de mange resultater, som en ny landsdækkende befolkningsundersøgelse fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet viser om sammenhængene mellem forskellige psykiske sygdomme.

17.01.2019 | THOMAS KJÆRULFF TORP

Den nye forskning fra Center for Registerforskning på Aarhus BSS giver for første gang en omfattende beskrivelse af risici for dobbeltdiagnoser inden for de ti hovedgrupper af psykiske sygdomme – også kaldet komorbiditet. Baseret på registerdata fra 5,9 millioner mennesker bosiddende i Danmark fra 2000 til 2016 er undersøgelsen det mest detaljerede studie af komorbiditet inden for mental sundhed nogensinde.

Resultaterne er netop offentliggjort i JAMA Psychiatry, der er et af de mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter inden for psykiatrisk forskning i verden. Forskerne har samtidig udviklet en interaktiv hjemmeside, der giver fagfolk og lægfolk adgang til at studere risici for dobbeltdiagnoser efter alder, køn og type af psykisk lidelse.

”Dette er den første undersøgelse, der ved hjælp af tilgængelige nationale registre fra en hel befolkning giver en omfattende beskrivelse af alle de mulige forbindelser mellem par af psykiske sygdomme. Vi vidste fra tidligere studier, at nogle typer af psykiske ledelser har  tendens til at forekomme sammen. Men nu kan vi bekræfte, at komorbiditet er reglen og ikke undtagelsen. Dem som bliver diagnosticeret med en specifik psykisk sygdom, er også mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med alle andre typer af psykiske sygdomme,” siger postdoc og hovedforfatteren bag undersøgelsen, Oleguer Plana-Ripoll, Center for Registerforskning på Aarhus BSS. 

Undersøgelsen har blandt andet afsløret, hvordan forskellige typer af psykiske sygdomme akkumulerer over et livsforløb, og på grund af studiets størrelse var forskerne blandt andet i stand til at måle de absolutte risici for at udvikle mere end én psykisk sygdom senere i livet. Undersøgelsen viste således, at de personer, som diagnosticeres med en psykisk sygdom, ikke blot er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med andre psykiske sygdomme, men også at risikoen er der selv 15 år efter den første diagnose.      

"Vi har tilført feltet mere finkornede deltaljer - for eksempel at risikoen for at udvikle mere end én psykisk lidelse ikke er konstant over tid"

Oleguer Plana-Ripoll - postdoc, Center for Registerforskning, Arhus BSS

Demokratiserer data med interaktiv webside

Undersøgelsen udspringer dels af det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH, dels af et Niels Bohr Professorship ved Aarhus Universitet, der er ledet af professor John McGrath, som undersøger nye innovative metoder relateret til psykiatrisk epidemiologi.​

"Det er en stor og omfattende undersøgelse, der giver nye detaljer om forholdet mellem de forskellige psykiske lidelser, som vi ikke tidligere har set. Vi har tilført feltet mere finkornede deltaljer - for eksempel at risikoen for at udvikle mere end én psykisk lidelse ikke er konstant over tid,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Ud over den videnskabelige publikation er undersøgelsens resultater offentligt tilgængelige på en interaktiv webside, der både kan bruges af læger og offentligheden. 

"Vi ønsker at demokratisere resultaterne, så de bliver tilgængelige for klinikere og personer med psykiske lidelser samt deres omsorgspersoner. Vores håb er, at denne nye information kan hjælpe klinikere med at overvåge udviklingen af ​psykiske lidelser. Det kan særligt få betydning for personer, som udvikler en psykisk lidelse, når de er unge,” siger John McGrath.