Danskerne har fået nye naboer

Ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i løbet af de seneste 31 år er begyndt at bo mere blandet med resten af befolkningen. Til gengæld lever de rigeste og fattigste danskere i dag mere adskilt.

23.10.2019 | LONE AMDI BOISEN

Hvor etnisk og socialt opdelt bor vi danskere egentlig? Søger vi sammen med dem, der ligner os selv, eller kan vores børn stadig møde børn med helt andre baggrunde i det lokale boligområde? En ny analyse fra TrygFondens Børneforskningscenter viser, at svaret ikke er entydigt. Overordnet set bor førtidspensionister, beskæftigede og ufaglærte stadig på kryds og tværs ved siden af hinanden, men de seneste 31 år er de rigeste familier i højere grad flyttet sammen i velhaverområder, mens de fattigste familier i højere grad er henvist til andre kvarterer. Til gengæld bor ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre isoleret end tidligere, hvilket blandt andet skyldes, at kommunerne er lykkedes med at ændre sammensætningen af boligområder, så de almene boliger ligger mere spredt.

”Det er en myte, når man i den offentlige debat får indtryk af, at danskerne og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere lever mere og mere opdelt,” forklarer en af forskerne bag analysen, professor Anna Piil Damm, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Sammen med postdoc Ahmad Hassani, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS, og seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, har de minutiøst kortlagt de beboede områder i Danmark. Analysen er en opfølgning på og forbedring af en tidligere, lignende analyse fra 2006.

Boligområder i Danmark er blevet opdelt i dels 8359 mikro-boligområder og dels 1961 makroområder, der afspejler et geografisk område, inden for hvilken den enkelte beboer har mest kontakt til de øvrige beboere. Det kan være alt fra et lejlighedskompleks i en større by til et villakvarter i en forstad.

Ved at koble dem sammen med befolkningsregistre kan forskerne kortlægge ændringer i befolkningssammensætningen i danske boligområder over tid, og den nye analyse dækker således perioden fra 1986 til 2016.

"Det er en myte, når man i den offentlige debat får indtryk af, at danskerne og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere lever mere og mere opdelt"

Anna Piil Damm - professor, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS

D-indeks måler boligmæssig opdeling

Ud fra disse data kan forskerne beregne et såkaldt D-indeks, der på en skala fra 0 til 100 måler, hvor opdelt et område er for forskellige sociale grupper som for eksempel beskæftigede, ikke-beskæftigede og kortuddannede. Helt præcis måler indekset, hvor stor en andel af en bestemt social gruppe, der skal flytte, for at denne gruppe udgør samme andel af beboerne i boligområdet som i kommunen eller landet som helhed.

Hvis D-indekset er under 30, er befolkningsgruppen velintegreret i området. Hvis D-indekset er mellem 30 og 60 er opdelingen moderat, og hvis D-indekset er over 60, er området meget opdelt og præget af én befolkningsgruppe.

”Generelt er D-indeksene lave og relativt stabile, hvilket viser, at de forskellige sociale grupper bor blandet på kryds og tværs,” fortæller Anna Piil Damm.

Når det gælder ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, er der imidlertid sket en markant forandring.

”I hele perioden har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere boet ret adskilt fra resten af befolkningen. Men selvom andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget fra 1,4 pct. til 7,9 pct. i perioden, er D-indekset for denne gruppe faldet fra høj til moderat. På landsplan er D-indekset for denne gruppe faldet 20 pct., og der er i dag ingen kommuner med en høj etnisk adskillelse,” siger Anna Piil Damm.

Kortene viser, hvor adskilt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere boede fra andre befolkningsgrupper i de danske kommuner i 1986 og 2015
Kortene viser, hvor adskilt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere boede fra andre befolkningsgrupper i de danske kommuner i 1986 og 2015






























Kortene viser, hvor adskilt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere boede fra andre befolkningsgrupper i de danske kommuner i 1986 og 2015. I 1986 var den etniske adskillelse i mange kommuner høj, mens den i 2015 i alle kommuner er moderat eller lav. Skub pilen til højre for 1986 og til venstre for 2015. GRAFIK: Simon Andersen Nørredam

Ressourcestærke indvandrere skaber bedre etnisk mix

Denne tendens begyndte allerede midt i 1990erne, og faldt især stejlt fra 2002. Det skyldes blandt andet lovgivningen om, at nyankomne flygtninge skal fordeles mellem landets kommuner, samt formentlig også de stramme indvandringslove, der siden 2002 har ændret sammensætningen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, påpeger forskerne.

”Efter 2002 er der blevet færre familiesammenføringer men flere indvandrere, som kommer for at arbejde eller studere. Det har gjort det muligt at fokusere kræfterne på at integrere de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som allerede er her, og en beregning baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik viser faktisk, at mens andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder er steget med 4,5 procentpoint siden 2001, er 6 procentpoint flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse i dag end i 2001. Det betyder, at flere har råd til at købe hus eller lejlighed i områder, hvor befolkningen bor mere blandet etnisk og socialt,” siger Anna Piil Damm.

Spredning af almene boliger

En anden årsag til, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i dag bor mindre isoleret fra resten af befolkningen, er, at politikerne langt hen ad vejen er lykkedes med at sprede placeringen af de almene boliger. Her er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere nemlig stærkt overrepræsenterede. Således boede hele 49 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og 60 pct. af de ikke-vestlige efterkommere i 2015 i almene boliger, mens kun 14 pct. af danskerne bor i denne boligform. 

Analysen viser imidlertid, at koncentrationen af almene boliger i de danske boligområder aftog fra 80 pct. i 1986 til 70 pct. i 2016. Dette kan alene forklare 14 pct. af faldet i den boligmæssige adskillelse mellem ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og resten af befolkningen, fortæller Ahmad Hassani og uddyber:

”De almene boliger i Danmark ligger meget koncentreret. Det er især udpræget i de store byer, hvor man i 1960’erne og begyndelsen af 1970´erne byggede store almene boligkomplekser som for eksempel Gellerupparken i Aarhus, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i dag er meget høj. Når de almene boliger bliver spredt gennem nedrivning af blokke, omdannelse af almene boliger til andelsboliger og opførelse af almene boliger i mere blandede kvarterer, bliver ikke-vestlige indvandrere og efterkommere del af et boligområde, hvor de i dagligdagen møder danskerne i daginstitutionen, skolen og den lokale fodboldklub.”

Kortene viser, hvor adskilt husholdningerne med de laveste indkomster boede fra andre befolkningsgrupper i de danske kommuner i 1988 og i 2015.
Kortene viser, hvor adskilt husholdningerne med de laveste indkomster boede fra andre befolkningsgrupper i de danske kommuner i 1988 og i 2015.






























Kortene viser, hvor adskilt husholdningerne med de laveste indkomster boede fra andre befolkningsgrupper i de danske kommuner i 1988 og i 2015.  I perioden er flere kommuner gået fra lav til moderat boligmæssig adskillelse af husholdninger med lave indkomster. Skub pilen til højre for 1988 og til venstre for 2015. GRAFIK: Simon Andersen Nørredam

Rige og fattige er flyttet fra hinanden

De rigeste og de fattigste danskere er de seneste 31 år begyndt at bo mere og mere opdelt, viser analysen fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

D-indekset, som måler, hvor opdelt et område er for forskellige sociale grupper, viser, at opdelingen er gået fra lav til moderat siden 1986.

For de rigeste husholdninger er D-indekset på landsplan gået fra 32 til 35, og D-indekset for de fattigste husholdninger er gået fra 30 til 36 i perioden. Og det er en ny tendens, påpeger professor Anna Piil Damm, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

”Da vi lavede den første undersøgelse af boligområder i 2005, kunne vi ikke finde tegn på, at de rigeste og fattigste danskere bor mere adskilt, men det finder vi altså nu 15 år senere. Det er formentligt en konsekvens af, at indkomstuligheden i Danmark i samme periode er øget,” siger hun.

Flere kommuner med højt D-indeks

Særligt bekymrende er det, at der de sidste 15 år er blevet flere kommuner, som har mange boligområder, hvor de fattigste danskere lever for sig selv, mener postdoc Ahmad Hassani, Institut for Økonomi og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

”I perioden 1988-2005 var der enkelte kommuner, hvor D-indekset for husholdninger med de laveste indkomster var mellem 30 og 40, men der var ikke de store ændringer i perioden. I 2015 ser vi imidlertid, at der er betydelig flere kommuner med D-indeks mellem 30 og 40, og for første gang er D-indekset for husholdninger med de laveste indkomster i tre kommuner over 40.”

Denne udvikling falder tidsmæssigt sammen med, at skiftende regeringer har gennemført en række reformer, der har sænket overførselsindkomsterne for indvandrere og arbejdsløse som for eksempel starthjælp, kontanthjælpsloft og forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år.

Om det er årsagen til den øgede koncentration af boligområder med fattige danskere, ved forskerne ikke -  og der er i det hele taget begrænset viden om, hvad politiske beslutninger betyder for, hvor opdelt sociale og etniske grupper bor. Det vil forskerne derfor dykke mere ned i, når de som det næste går i gang med et bogprojekt, der udvider analysen af de danske boligområder til 2019 og sammenligner udviklingen i Danmark med udviklingen i de øvrige skandinaviske lande.    

Fakta om analysen

  • Resultaterne i artiklen er baseret på en undersøgelse af boligmæssig adskillelse i Danmark i perioden 1986-2016, som professor Anna Piil Damm, Aarhus BSS, postdoc Ahmad Hassani, Aarhus BSS, og seniorforsker og projektchef Marie Louise Schultz-Nielsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed står bag.
  • Ved hjælp af mikrodata om beboede områder i Danmark konstruerer forskerne 1961 makro-boligområder og 8359 mikro-boligområder, der afspejler et geografisk område, inden for hvilken den enkelte beboer har mest kontakt til de øvrige beboere.
  • Disse områder er i modsætning til andre administrative enheder som for eksempel sogne og skoledistrikter uændrede over tid og ensartede med hensyn til befolkningsstørrelse.
  • Ud fra disse data kan forskere beregne D-indeks, der på en skala fra 0 til 100 måler, hvor ulige en befolkningssammensætning, der er for forskellige socio-økonomiske grupper og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i landet som helhed og i hver af de 98 danske kommuner i perioden 1986-2016.
  • Hvis D-indekset er under 30, er der en lav opdeling i området. Hvis D-indekset er mellem 30 og 60 er opdelingen moderat, og hvis D-indekset er over 60, er området meget opdelt.
  • Undersøgelsen er udført for TrygFondens Børneforskningscenter og Rockwool Fonden, og data er finansieret af TrygFonden, Aarhus Universitet og VIVE.
  • De danske boligområder blev kortlagt første gang i 2006 af Anna Piil Damm, Aarhus BSS, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed (nu forskningsdirektør i VIVE).
  • I den nye analyse er data forbedret, så sammensætningen af boligområder nu respekterer fysiske grænser som hovedveje og jernbaner og er baseret på beboet bebyggelse frem for bygninger.
  • Analysen indgår som en del af Ahmad Hassanis ph.d.-afhandling fra juni 2019: Residential Segregation and Public Housing.