Antidepressiv medicin under graviditeten kan påvirke barnets psyke

Forskningsundersøgelse fra Aarhus BSS med næsten en million danske børn viser, at brug af antidepressiv medicin under graviditeten øger risikoen for, at barnet får en psykisk diagnose senere i livet. Arv spiller dog også ind, siger forskerne bag undersøgelsen.  

06.09.2017 | INGRID MARIE FOSSUM

Foto: Lise Balsby

Brugen af antidepressiv medicin har været stigende de seneste mange år. Mellem 2 og 8 procent af de gravide kvinder bruger denne behandling. Nu viser forskere fra Center for Registerforskning ved Aarhus BSS, at der er en forøget risiko forbundet med brugen af antidepressiv medicin under graviditeten.

Forskerne med Xiaoqin Liu i spidsen har ved hjælp af registerforskning undersøgt 905.383 børn født i Danmark i perioden fra 1998 til 2012 for at undersøge potentielle skadevirkninger ved moderens indtag af antidepressiv medicin under graviditeten.  

Ud af alle 905.383 børnefødsler fandt de frem til, at 32.400 af børnene fik en psykisk lidelse senere i livet. Herunder var nogle børn født af mødre, der tog antidepressiv medicin under graviditeten, mens andre børn ikke havde været udsat for medicin.

”Når vi kigger på disse to grupper af børn, finder vi, at der er en øget risiko for at få en psykisk lidelse, hvis ens mor har taget antidepressiv medicin, mens hun var gravid,”  

Xiaoqin Liu - førsteforfatter på artiklen, der netop er udkommet i det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal.  

Mere specifikt placerede forskerne børnene i fire forskellige grupper afhængig af morens brug af antidepressiv medicin før og under graviditeten. Børnene i gruppe 1 blev ikke udsat for medicin, mens de lå i moderens mave. I gruppe 2 havde mødrene brugt medicin frem til graviditeten, men ikke under. I gruppe 3 havde mødrene brugt medicin både før og under graviditeten. Mens gruppe 4 bestod af børn, hvis mødre var nye brugere af antidepressiv medicin og havde påbegyndt behandlingen under svangerskabet. 

Resultatet af undersøgelsen viste, at der var en stigning i antal børn med psykiske sygdomme i den gruppe, hvis mødre havde brugt antidepressiv medicin under graviditeten. Omtrent dobbelt så mange børn ramtes af psykisk sygdom i gruppe 4 (14,5 %) end i gruppe 1 (8 %). I gruppe 2 og 3 blev henholdsvis 11,5 % og 13.6 % ramt af en psykisk lidelse.

Psykiske lidelser går i arv

Forskerne har i deres analyser yderligere kalkuleret med, at arv også kan spille en rolle i forhold til, hvem som rammes af psykiske lidelser – ikke bare påvirkning fra medicin i fosterstadiet.

”Vi valgte at lave studiet ud fra betragtninger om, at psykisk sygdom er meget arveligt. Derfor ville vi vise, at det var for snævert kun at kigge efter autisme, som flere tidligere undersøgelser har gjort. Hvis det var arv, der spillede ind, ville også andre psykiske sygdomme som depression, angst, ADHD-lignende symptomer være tilstede i dataene,” siger seniorforsker Trine Munk-Olsen, som også står bag undersøgelsen.

Undersøgelsen viser da også, at stigningen ikke kun omfatter autisme, men også andre psykiske lidelser som depression, angst og ADHD. Altså står det klart, at morens underliggende psykiske sygdom har en betydning i forhold til barnets psykiske helbred senere i livet, samtidig med at det ikke kan udelukkes at brugen af antidepressiv medicin giver en yderligere forøget risiko for psykiske lidelser hos barnet. 

”Vores forskning viser, at medicin ser ud til at give en forøget risiko, men at arv også spiller ind,” siger Trine Munk-Olsen, som også peger på, at det kan være de sværest ramte mødre, der bliver nødt til at tage medicin også under graviditeten.

Billedet er ikke sort/hvidt

Forskerne ønsker med undersøgelsen at øge opmærksomheden på, at der er nuancer i forskningsresultaterne, så læger bedre kan rådgive kvinder om brugen af antidepressiv medicin både før og under graviditeten. Nogle kan måske klare graviditeten uden medicin. Forskerne anerkender dog også, at nogle har brug for medicin og fremhæver, at konsekvensen af en ubehandlet depression kan være voldsom og medføre alvorlige konsekvenser som selvmord. 

Det vigtigste er at sikre de gravides mentale velbefindende, og det vil for nogle kvinder betyde, at behandling med antidepressiv medicin vil være tilrådeligt. 

”Her skal kvinderne ikke have dårlig samvittighed over at tage antidepressiv medicin. Selvom der er en øget risiko for, at barnet udvikler en psykisk lidelse senere i livet, viser vores forskning, at skylden ikke kan placeres på medicin alene. Arv spiller også ind,” siger Trine Munk-Olsen.

Fakta:

  • Artiklen “Antidepressant use during pregnancy and psychiatric disorders in the offspring: A Danish nationwide register-based cohort study” er udgivet i det medicinske tidsskrift BMJ (tidligere British Medical Journal).
  • Forskningen er lavet af registerforskere ved Center for Registerforskning ved Aarhus BSS i samarbejde med en amerikansk og en hollandsk psykiater.
  • Forskningen er støttet af The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research - iPSYCH, samt National Institute of Mental Health (NIMH) (R01MH104468)
  • Undersøgelsen inkluderer alle børnefødsler i Danmark over en periode fra 1998 til 2012. Børnene blev fulgt frem til 2014, hvor nogle af dem var op til 16,5 år gamle.

Yderligere info:

Trine Munk-Olsen
Seniorforsker
Center for Registerforskning
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
tmo@econ.au.dk
87165749 / 51505161

Xiaoqin Liu
Postdoc
Center for Registerforskning
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
lxq@econ.au.dk
87165358