Sænkning af kriminel lavalder uden afskrækkende effekt

Andelen af 14-årige, der begik en straffelovsovertrædelse, blev ikke mindre, da man i 2010 til 2012 sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det viser en ny undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter gennemført af forskere fra Aarhus BSS og VIVE.

¹⁹^{.10.2017 | MICHAEL SCHRØDER}

^{Foto: Bjarne Lütchke/Scanpix}

Stik imod politikernes intentioner havde det ikke nogen generel afskrækkende effekt at sænke den kriminelle lavalder. Derimod steg tilbagefaldet til kriminalitet indenfor 18 måneder med 10 procent blandt de straffelovsovertrædere, som fik deres sag behandlet i retssystemet allerede som 14-årig.

Det viser en ny undersøgelse gennemført af professor Anna Piil Damm, professor Helena Skyt Nielsen og professor Marianne Simonsen ved Institut for Økonomi, Aarhus BSS, og forsker Britt Østergaard Larsen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

I 2010 vedtog et flertal i Folketinget at sænke den kriminelle lavalder til 14 år ud fra et ønske om at mindske ungdomskriminaliteten. Dels gennem en generel afskrækkende effekt, hvor lovændringen skulle få børn og unge til at tænke sig bedre om og afholde sig fra at begå kriminalitet. Dels gennem en individuel afskrækkende effekt, hvor en hårdere konsekvens gennem mødet med retssystemet allerede som 14-årig skulle få unge lovovertrædere til at afholde sig fra at begå ny kriminalitet.

Analyse af reform

Forskerne har nu analyseret effekterne af den reform, der sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, og som virkede fra 1. juli 2010 til februar 2012, hvorefter et nyt flertal i Folketinget hævede den kriminelle lavalder til atter at være 15 år.

Undersøgelsen er baseret på register-oplysninger for otte årgange født i 1993-1999 (i alt 512.369 personer) og analyserer politiets registreringer af mistanker og sigtelser for overtrædelser af straffeloven begået af børn over og under den kriminelle lavalder.

”Når vi tager højde for det generelle fald i ungdomskriminaliteten, ser vi ingen nedgang i andelen af straffelovsovertrædelser begået af 14-årige, selv om de kunne straffes i retssystemet under reformen.” siger Anna Piil Damm, professor på Aarhus BSS.

Undersøgelsen har også analyseret de 13-åriges kriminalitet før og under reformen, da der tidligere havde været diskussioner om, hvorvidt kriminaliteten skubbes ned til børn under den kriminelle lavalder, som ikke kan retsforfølges. Her viser resultaterne, at andelen af 13-årige, der begik straffelovsovertrædelser, ikke steg i reformperioden, hvor sigtelser af 14-årige kunne medføre dom og sanktioner i retssystemet.

Påvirkede skolegang

Endelig har forskerne undersøgt, hvordan det efterfølgende er gået de 14-årige, der begik overtrædelser af straffeloven og blev sigtet af politiet under reformen, og sammenlignet dem med 14-årige lige før reformen for at belyse, hvorvidt den strengere sanktion påvirkede tilbagefald til kriminalitet og efterfølgende skolegang.

”Vores undersøgelse viser tydeligt, at sænkningen af den kriminelle lavalder heller ikke havde den ønskede, afskrækkende virkning på de 14-årige, der under reformen overtrådte lovgivningen, og som blev mødt af det strafferetlige system frem for af de sociale myndigheder,” siger Anna Piil Damm.

”Derimod viser undersøgelsen, at de 14-årige, der overtrådte straffeloven i reformperioden, i højere grad end tidligere begik ny kriminalitet og havde lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og de fik lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9. klasse.”

Ingen afskrækkende effekt

Samlet set viser undersøgelsen, at de ændringer, som reformen i 2010-2012 medførte, hverken havde en afskrækkende effekt på 14-årige generelt i forhold til at begå kriminalitet, eller individuelt i forhold til at begå ny kriminalitet. Undersøgelsen viser også, at de 14-årige, som blev mødt af retssystemet, klarede sig dårligere i skolen end de 14-årige, som begik kriminalitet før reformen.

"Der kan være mange forskellige forklaringer på de disse resultater, men hvis man ønsker at mindske kriminaliteten blandt børn og unge og sikre dem den bedste skolegang, ser det ud til, at et system med mindre indblanding fra retsmyndighedernes side er at foretrække,”

Britt Østergaard Larsen - forsker, VIVE

Baggrundsviden om de 14-årige lovovertrædere under reformen

I denne undersøgelse afgrænses analyserne af recidiv og uddannelse til de 14-årige, som begik en overtrædelse af straffeloven og havde hele deres 14. år i reformperioden (i alt 676 personer).
Blandt denne gruppe af 14-årige var der 12 procent, som tidligere havde mindst et registeret tilfælde af kriminalitet hos politiet, mens det for 88 procent af de 14-årige var deres første registrerede lovovertrædelse.
Langt hovedparten af de 14-årige straffelovsovertrædere i denne gruppe begik ejendomsforbrydelser som butikstyveri, andre tyverier, hærværk og kun en mindre gruppe begik alvorlig kriminalitet (herunder 18 procent som begik voldskriminalitet).
I 2011 var der ifølge tal fra Danmarks Statistik 1091 fældende afgørelser (vedrørende 982 personer), hvor personen på gerningstidspunktet var 14 år. Blandt disse afgørelser gav 71 procent en bødestraf, 18 procent en betinget dom og 2 procent en ubetinget dom (inkl. Ungdomssanktion).

Undersøgelsen anvender unikt datamateriale

Administrative registerdata fra Politiet om børn under den kriminelle lavalder og administrative registerdata fra Danmarks Statistik om sigtelser og afgørelser for personer over den kriminelle lavalder gør det muligt at sammenligne 14-åriges kriminalitet før og efter sænkelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.

Sådan er analyserne gennemført

Analyse 1: Afskrækkede sænkelsen af den kriminelle lavalder generelt 14-årige fra at begå kriminalitet?

I denne analyse undersøges, om der er forskel på andelen af 14-årige, som bliver sigtet for en straffelovsovertrædelse i en bestemt måned, før og efter reformen, når man tager højde for den generelle nedadgående trend i kriminalitet blandt 14-årige i observationsperioden, sæsonvariation, samt den unges egne demografiske karakteristika, socioøkonomiske baggrund, eventuelle sociale problemer i familien og politikreds. Observationsperioden er fra 20 måneder før reformen indtil 20 måneder efter reformen. Populationen er alle, som er 14 år på et tidspunkt i denne observationsperiode.

Analyse 2: Afskrækkede mødet med retssystemet 14-årige sigtet for kriminalitet fra at begå ny kriminalitet?

I denne analyse følges de 14-årige, som blev sigtet for en straffelovsovertrædelse i reformperioden, hvor den kriminelle lavalder var sænket til 14 år, og pga. reformen fik deres sag behandlet i det strafferetlige system. Til sammenligning følges de 14-årige, som blev registreret for en straffelovsovertrædelse inden for 20 måneder før reformen, og som fik deres sag behandlet af de sociale myndigheder. Analysen undersøger for det første, om der er forskel på andelen i de to grupper af 14-årige, som sigtes for en ny straffelovsovertrædelse begået inden for 18 måneder efter den første sigtelse. Dernæst undersøger desuden, om der er forskel på, hvordan de to grupper af unge klarer sig i skolen efterfølgende. Der er i analyserne taget højde for blandt andet demografiske karakteristika, socioøkonomisk baggrund, eventuelle sociale problemer i familien og politikreds.

Konklusioner

Sænkelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år i 2010-2012 havde ikke en generel afskrækkende virkning på kriminalitet blandt 14-årige.
Mødet med det strafferetlige system afskrækkede ikke 14-årige fra at begå ny kriminalitet, de har derimod et højere tilbagefald til kriminalitet og klarer sig dårligere i skolen efterfølgende.

For yderligere oplysninger:

Professor Anna Piil Damm, Institut for Økonomi, Aarhus BSS:

M: 29 64 97 20

E: apd@econ.au.dk

Forsker, Ph.d., cand.scient.soc. Britt Østergaard Larsen, VIVE:

M: 61 66 03 86

E: brla@kora.dk