Krav giver ledige stress
Det er lykkedes danske forskere fra Aarhus BSS på Aarhus Universitet og Roskilde Universitet at påvise, at de krav, som ledige stilles over for i det omfattende og ofte uigennemskuelige beskæftigelsessystem, i sig selv bidrager til et højt stressniveau blandt ledige.
16.09.2021 | MICHAEL SCHRØDER
FOTO: Adobe Stock
Det er ikke alene økonomisk og social usikkerhed, manglende selvværd eller andre kendte stressfaktorer, der påvirker de lediges psykiske velbefindende. Beskæftigelsessystemets krav om for eksempel dokumentation for aktiv jobsøgning, obligatoriske fremmøder på Jobcentrene, og samtaler med jobkonsulenter bidrager i sig selv til, at ledige og mennesker uden for arbejdsmarkedet i flere undersøgelser boner ud med et langt højere stressniveau end blandt beskæftigede.
I den seneste nationale sundhedsprofil fra 2017 kunne Sundhedsstyrelsen således konstatere, at: ”Mens knap hver femte i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det omkring halvdelen blandt arbejdsløse, førtidspensionister eller mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet.”*
Men hvordan kan man blive stresset af ikke at lave noget, har det retoriske spørgsmål ofte lydt, mens skeptikere og fortalere for et incitamentstyret beskæftigelsessystem med pisk og gulerod har debatteret for og imod.
Indtil videre har det imidlertid været en diskussion, der i høj grad har været båret af holdninger frem for fakta, da det videnskabeligt er meget vanskeligt at adskille årsagerne til det høje stressniveau blandt ledige og dermed måle på det.
"Man kan i hvert fald spørge, om det er hensigtsmæssigt at have så hårde og strenge krav til ledige, som tilfældet er i dag.
Martin Bækgaard, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet,
Det er der ændret på nu. Forskerne professor Martin Bækgaard og postdoc Julian Christensen fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS (Aarhus Universitet) har sammen med lektor Kim Sass Mikkelsen og ph.d.-studerende Jonas Krogh Madsen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, skrevet en forskningsartikel i tidsskriftet Journal of Public Administration Research and Theory, hvor de konstaterer, at fjernelse af krav og restriktioner i beskæftigelsessystemet rent faktisk forbedrer lediges psykiske velbefindende.
Med andre ord: Krav og restriktioner bidrager i sig selv til, at ledige føler sig pressede i form af for eksempel stress og en oplevelse af manglende selvbestemmelse over eget liv.
Corona-nedlukningen
Muligheden for at nå frem til den konklusion opstod, da det danske samfund nærmest fra den ene dag til den anden blev lukket ned den 11. marts 2020 i forbindelse med bekæmpelsen af Covid-19-pandemien.
I den forbindelse blev beskæftigelsessystemets krav til modtagere af ledighedsydelser i Danmark nemlig suspenderet.
“Vi var på det tidspunkt i gang med en undersøgelse af, hvordan lediges psykologiske velbefindende er påvirket af oplevelsen af økonomisk knaphed, men med suspenderingen af beskæftigelsessystemets krav til ledige, fik vi serveret en oplagt mulighed for at undersøge ét af de helt fundamentale spørgsmål omkring beskæftigelsesindsatsen, nemlig hvordan kravene påvirker lediges oplevelse af psykologiske byrder i form af stress, følelsen af manglende autonomi og stigmatisering,” fortæller professor Martin Bækgaard, som siden 2018 netop har forsket i, hvordan bureaukrati og såkaldte administrative byrder påvirker borgerne. Et forskningsprojekt, som Martin Bækgaard på det tidspunkt fik 11,2 millioner kroner af Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge.
På tværs af tre studier finder forskerne således, at lettelsen af krav reducerer oplevelsen af psykologiske byrder hos ledige medlemmer af 3F’s a-kasse, 3FA, samt blandt kontanthjælpsmodtagere. I alle tre studier viser det sig, at lettelsen af krav medfører en øget følelse af selvbestemmelse over eget liv, og i mindst to af studierne er der desuden tale om, at de ledige oplever mindre stress. Desuden finder forskerne, at når man gør specifikt opmærksom på lettelsen af regler i dagpengesystemet, så ændrer oplevelsen af byrder sig blandt dagpengemodtagerne.
“Resultatet er bemærkelsesværdigt af flere grunde. Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at den nationale krisestemning, som umiddelbart fulgte i kølvandet på nedlukningen som følge af en omfattende sundhedskrise og med en risiko for en økonomisk krise oveni, kan spille ind på resultatet. Men den situation trækker faktisk i den modsatte retning af vores resultater, da forskning omkring nedlukningen peger på negative, psykologiske effekter i befolkningen generelt. For de ledige har der imidlertid været en positiv, psykologisk effekt,” påpeger Martin Bækgaard.
Tre studier
Konklusionen bygger på resultaterne fra i alt tre separate studier: Et surveyeksperiment med randomisering, et kvasi-eksperiment (før- og efterundersøgelse uden randomisering) samt et naturligt eksperiment med randomisering.
I alle tre studier peger resultaterne på, at suspenderingen af krav har medført mindre stress og højere selvbestemmelse.
Hvad de tre studier ikke fortæller noget om, er, hvilke af de suspenderede krav, der påvirker de ledige mest og dermed kan være medvirkende årsager til stress og manglende autonomi. Er det kravet om et bestemt antal jobansøgninger hver uge, er det de obligatoriske samtaler på Jobcentrene, krav om aktivering eller noget andet?
Det vil forskerne dog gerne dykke mere ned i.
“Vi ved, at stressniveauet blandt ledige stiger jo tættere på, man kommer datoen for et indkaldt møde på Jobcentret, og derfor er vi i gang med et opfølgende studie, der kigger nærmere på mødet med sagsbehandleren,” fortæller Martin Bækgaard, som desuden mener, at studiet bør give anledning til, at man ser krav og restriktioner i hele beskæftigelsessystemet efter i sømmene.
Reformer
“Man kommer nok ikke uden om, at der skal være nogle krav, men man kunne måske se på, hvordan man kan indrette systemet mere fleksibelt for eksempel i forhold til tvunget fremmøde på Jobcentret. Er det eksempelvis afgørende, at man møder fysisk op? Eller kan man måske i stedet mødes telefonisk eller digitalt?”
Flere kommissioner har i de senere år kommet med forslag til ændringer af såvel dagpengesystemet som hele ydelsessystemet, men forskerne håber, at den nu nedsatte Reformkommission kan finde inspiration i studiet til at komme med nye forslag til at reformere beskæftigelsessystemet.
“Man kan i hvert fald spørge, om det er hensigtsmæssigt at have så hårde og strenge krav til ledige, som tilfældet er i dag. Og her måske især i forhold til de svagere grupper af ledige,” siger Martin Bækgaard.
Noter:
* https://www.sst.dk/da/viden/forebyggelse/mental-sundhed/fremme-af-mental-sundhed/tal-og-fakta
Fakta om studiet:Forskningsresultatet bygger på tre studier: Et surveyeksperiment med randomisering, et kvasieksperiment (før- og efterundersøgelse uden randomisering) samt et naturligt eksperiment med randomisering. Forfattere: Professor Martin Bækgaard, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS (Aarhus Universitet); postdoc Julian Christensen, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS (Aarhus Universitet); lektor Kim Sass Mikkelsen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet; og ph.d.-studerende Jonas Krogh Madsen, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet. Offentliggjort i Journal of Public Administration Research and Theory. Læs hele forskningsartiklen. Finansiering: ERC Starting Grant (POAB – 802244). Sådan gjorde forskerne: Studie 1 var et surveyeksperiment, der havde til formål at måle, i hvor høj grad information og kendskab til de ændrede regler påvirker lediges oplevelse af autonomi, stress og stigmatisering. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 5.000 tilfældigt udvalgte dagpengemodtagere i 3FA’s database, som blev fordelt i to grupper, der fik informationen om de ændrede regler henholdsvis før og efter besvarelsen af en række konkrete spørgsmål samt en række spørgsmål om deltagernes psykiske velbefindende. Studiet blev foretaget i perioden 7.-17. april, altså cirka tre uger efter, at suspenderingen af krav var iværksat. Cirka 1.000 besvarelser kom ind, og resultatet var tydeligt: Information og kendskab til ændringerne havde en mærkbar effekt på de lediges oplevelse af især stress og autonomi og i nogen grad også på stigmatisering. Før og efter I studie 2 blev 10.000 dagpengemodtagere i 3FA stillet de samme spørgsmål om deltagernes psykiske velbefindende som i studie 1, men denne gang blev de spurgt henholdsvis før og efter nedlukningen og suspenderingen af beskæftigelsessystemets krav trådte i kraft om morgenen den 12. marts 2020. 1.041 besvarelser fra den 9. marts til den 12. marts blev holdt op imod 1.573 svar, som kom ind efter den 12. marts og frem til den 30. marts. Her kunne forskerne konstatere, at flere ledige oplevede mindre stress og en højere grad af selvbestemmelse over eget liv efter suspenderingen af krav. Resultatet er dog en anelse mindre sikkert. I modsætning til studie 1 kunne man ikke måle en ændring i forhold til oplevelsen af stigmatisering. Kontanthjælpsmodtagere Da både studie 1 og 2 blev udført blandt forsikrede dagpengemodtagere i 3FA, var det svært at generalisere resultaterne til alle modtagere af ledighedsydelser. Derfor udnyttede forskerne et næsten tilsvarende eksperiment blandt ledige kontanthjælpsmodtagere i kategorien “jobparat”. Forskellen på dette studie og det foregående var blot, at kontanthjælpsmodtagerne enten var randomiseret til at deltage i undersøgelsen enten før eller efter nedlukningen og suspenderingen af reglerne. Ligesom i studie 2 blev der spurgt henholdsvis før og efter nedlukningen, og resultatet var stort set det samme som i studie 2: De ledige, som har svaret efter suspenderingen af reglerne har oplevet mindre stress og en højere grad af autonomi, end de der svarede før nedlukningen. Og igen var der ingen mærkbar ændring i oplevelsen af stigmatisering. Derimod er resultatet sikkert. |