07.08.2019 | TINE BAGGER CHRISTIANSEN
Ekstern lektor Christina Lundsgaard Ottsen fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS har forsket i, hvad unge mennesker tror, der skal til for at blive leder. I sit seneste studie har hun kigget på, hvad forskellen er, når man bor i Danmark, og når man bor i det mellemøstlige land Qatar. Særligt en ting er bemærkelsesværdig: Kvinder i Danmark og kvinder i Qatar tror lige lidt på, at held og tilfældigheder vil bringe dem i stilling til en ledelsespost.
Alle deltagerne i undersøgelsen tror ikke overraskende mest på, at kompetencer er det vigtigste, når man skal have et lederjob. Og det gælder både mænd og kvinder - og i både Danmark og Qatar. Danske mænd og danske kvinder samt mænd fra Qatar tror også på betydningen af netværk. Det gør sig derimod ikke gældende for kvinder i Qatar. De har formelt set sværere ved at bevæge sig frit og positionere sig, og derfor er det sværere for dem at have lige så mange kontakter.
Men på spørgsmålet om, hvorvidt held har betydning for karrierevejen, svarer de danske kvinder og kvinderne i Qatar meget ens. De tror lige lidt på, at heldet har betydning for dem i forbindelse med at få en lederstilling. Sådan er det derimod ikke for mændene i hverken Danmark eller Qatar. Studier af målorienteret motivation har tidligere vist sammenhæng mellem troen på held og motivation, fordi det øger troen på, at man vil få succes. Hvis mænd stoler mere på deres eget karriereheld end kvinder, så føler de sig mere sikre på at lykkes, hvilket øger deres ambition i forhold til at forfølge en drøm om at blive leder. Kvinders manglende tro på, at held og tilfældigheder kan bane vejen til en ledelsesstilling, kan derimod påvirke deres karriereambitioner negativt selv i samfund med ligestilling.
”Det er umiddelbart overraskende, at kvinder i Danmark ikke stoler på deres eget karriereheld, når vi formelt har ligestilling, og det tyder på, at kvinderne her i landet ikke oplever reel ligestilling. Troen på held øger nemlig tilliden til, at omgivelserne støtter dine valg og medvirker til at bane din karrierevej. Mit studie peger på, at unge mænd oplever større selvtillid, når de ønsker at gå ledelsesvejen, og skulle de fejle, vil de i højere grad kunne skyde skylden på omstændighederne. Det gør det lettere at rejse sig, børste støvet af og prøve igen i en ny stilling, ” siger Christina Lundsgaard Ottsen og fortsætter:
”Den manglende opbakning til danske kvinders karrierevalg understøttes af en EU-undersøgelse af kvinder på beslutningstunge poster fra 2012. Her viser danskerne sig at være den nation i EU, der tror mindst på, at kvinder ønsker ansvar på arbejdsmarkedet. Der er ganske vist mere kønsmæssig ligestilling i Danmark, end der er i Qatar, men den negative holdning til kvinders karriereambitioner er sandsynligvis medvirkende til, at danske kvinde ikke oplever, de kan basere deres karriere på held på samme måde, som mænd.”
"Teoretisk set kan den manglende tro på eget held have en effekt i forhold til kvinders motivation og dermed også være med til at forklare manglen på danske kvinder i topledelse"
Christina Lundsgaard Ottsen - ekstern lektor, ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus BSS
Christina Lundsgaard Ottsen beskriver forskellen på mænd og kvinder i karrieresammenhænge således:
Der er ikke så mange kvinder i ledelse i Danmark, som der er i de sydeuropæiske og de andre skandinaviske lande. Faktisk ligger Danmark under OECD-gennemsnittet på 31% i kønsbalance på ledende poster i samfundet.
”Når vi kigger på kvalitative studier af mænd og kvinders forskellige vej mod ledelse, så er det ikke så underligt, at kvinder tror mindre på karriereheld end mænd, men det vil sandsynligvis øge kvinders ambitioner om ledelse, hvis forskellen udlignede sig. Teoretisk set kan den manglende tro på eget held have en effekt i forhold til kvinders motivation og dermed også være med til at forklare manglen på danske kvinder i topledelse, men det vil selvfølgelig kræve yderligere studier,” slutter Christina Lundsgaard Ottsen.
FaktaQatar og Danmark har et ens sammenligningsgrundlag, når man for eksempel ser på, at uddannelse prioriteres højt rent politisk, og at skolegang betales over skatten samt, at der er flere kvinder end mænd på universiteterne.
Alle skulle vurderes ud fra en skala fra -3 = Uenig, 3 = Enig. |