Du er her: Aarhus BSS Insights Europæisk vind kan forsyne hele verden med el

Europæisk vind kan forsyne hele verden med el



Europæisk vind kan forsyne hele verden med el

Der er rigeligt med plads i Europa til at opstille langt flere vindmøller på land, end man faktisk gør. Også uden at genere mennesker, dyr og natur. Et nyt internationalt forskningsprojekt funderet på Aarhus BSS i Herning viser, at potentialet er gigantisk. Nu jagter forskerne de mest optimale placeringer.

25.09.2019 | MICHAEL SCHRØDER

FOTO: Dominik Kempf/Unsplash

Hvis man, som mange danskere har gjort, kører langs den nordtyske motorvej fra Hamborg til Berlin, passerer man den ene vindmøllepark efter den anden. Der står de majestætisk på rad og række med deres enorme vinger og rager godt op i et ellers forholdsvist fladt landskab. Om det er kønt, er en smagssag. Men at det er effektivt, er til gengæld hævet over enhver tvivl.

Disse landbaserede vindmølleparker kan være en væsentlig bidragsyder til at løse de kolossale udfordringer, som Europa og resten af verden står over for med hensyn til at afvikle den CO2-belastende, kul-baserede energiproduktion, der i dag står for over 70 procent af de drivhusgasser, der udledes i Europa. Løsningen kunne være en kraftig udvidelse af den grønne energiproduktion.

Og potentialet er faktisk enormt og langt større, end man hidtil har troet. Det viser et nyt studie, som en række internationale forskere med Aarhus BSS-adjunkt Peter Enevoldsen i spidsen netop har lavet, og som er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Energy Policy. Studiet er et samlet kort over Europa, hvor der potentielt er mulighed for at placere vindmøller.

12 mio. nye vindmøller

Og hold nu fast. På det europæiske kontinent alene er der i teorien plads til 11,7 millioner nye vindmøller, der tilsammen kunne producere op mod 138.000 TWh eller 497 exajoule. Til sammenligning er det godt fem gange mere end USA’s årlige energiforbrug, og det er mere end det forventede, samlede energiforbrug i hele verden i 2050, som anslås til 430 exajoule.

Det er vel at mærke, når forskerne fraregner 54 procent af det samlede europæiske areal, som umiddelbart ikke er tilgængeligt på grund af såkaldte socio-tekniske begrænsninger som infrastruktur, bebyggelse og beskyttede naturområder.

Så hvad venter vi egentlig på? Lad os da komme i gang, kunne man jo så passende udbryde. Kloden gisper tilsyneladende efter vejret, hvis man skal tro de mange rapporter, der udgives i disse år om massive klimaudfordringer som følge af udledningen af drivhusgasser.    

Det største potentiale i Europa for energi leveret af landvindmøller finder man i den europæiske del af Rusland og i Tyrkiet. De røde lande på kortet er der, hvor potentialet pr. kvadratkilometer er størst. ILLUSTRATION: Forskningsartiklen i Energy Policy.

Overrasket over potentiale

Men tøv nu alligevel en kende, lyder det fra Peter Enevoldsen, der gennem flere år har arbejdet som konsulent for vindindustrien, og som er adjunkt på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS i Herning.

”Det betyder jo langt fra, at vi skal til at opføre næsten 12 millioner nye vindmøller i Europa. Det skal vi ikke. Kortet viser udelukkende det maksimale potentiale, og der vil være andre faktorer og elementer, der skal regnes ind for at give et mere realistisk billede af potentialet. For eksempel økonomisk rentabilitet og modstand i befolkningerne. Men langt mindre end det gigantiske potentiale kan jo også gøre det. Hvis det blot er en hundrededel, der reelt er egnet, er potentialet jo stadig enormt,” siger Peter Enevoldsen, der selv blev noget overrasket, da det samlede potentiale viste sig for forskerne.

”Jeg måtte da lige regne efter tre gange for at blive helt overbevist om, at det var rigtigt. Vi har i mange år hørt det samme argument, når vi har debatteret vindmøller på land; at der ikke er plads. Men der er masser af plads. Og det er hovedbudskabet med dette studie. Nu skal vi bare finde de bedste placeringer, så politikerne, investorerne og vindindustrien kan planlægge efter det.”

Lag på lag

Og netop de bedste placeringer er det, som forskergruppen nu vil kaste sig over. For den model, som man har udviklet i studiet, er fleksibel med mulighed for at indregne en lang række andre variabler og faktorer.

Modellen består enkelt fortalt af et kort over Europa, hvor der er lagt en række lag bestående af open-source-data ned over. Til at starte med har man tilføjet data om, hvordan vinden blæser i 100 meters højde over jorden forskellige steder på kontinentet. Landvindmøller er i dag typisk et sted mellem 80 og 125 meter høje. Områder, hvor de geografiske forhold gør det både økonomisk og driftsmæssigt uholdbart at placere vindmøller som for eksempel de meget bjergrige egne i Alperne, Pyrenæerne, Tyrol, de svenske og norske bjerge samt bjergene i Storbritannien er udeladt. Oven på det første lag har man lagt et lag af restriktioner som følge af infrastruktur, bebyggelse og beskyttede naturområder. Endelig har man lagt et lag, hvor for eksempel forskellige nationale restriktioner og krav om afstande er indregnet.

"Min drøm er, at vi kan lave et kort, der er så specifikt, at når vi kan udpege et område, hvor der kan stå en vindmøllepark, så er der sådan set ikke mere i det. Så kan man umiddelbart gå i gang med at projektere"

Peter Enevoldsen - adjunkt, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS

Dynamisk model

Tilbage står så et område på 4,9 millioner kvadratkilometer, hvor det potentielt er muligt at placere vindmøller. Europas socio-tekniske vind-atlas. Ved at lægge nye lag ned over dette socio-tekniske vind-atlas er det meningen, at kortet skal blive langt mere detaljeret i forhold til mulige og realistiske placeringer af landvindmøller i Europa.

”Modellen er dynamisk, og fordi vi bruger open-source data, kan vi opdatere modellen på kort tid, hvis noget ændrer sig, og det gør det jo hele tiden. For eksempel de demografiske forhold,” forklarer Peter Enevoldsen, der sammen med den øvrige forskergruppe nu dels skal lave et tilsvarende vind-atlas for USA, dels skal forfine det europæiske kort med nye lag.

”De første lag, vi skal lægge ned over kortet, bliver økonomiske perspektiver for eksempel i forhold til, hvor det overhovedet er rentabelt at opstille landvindmøller. Desuden skal vi lave et lag, hvor vi analyserer den såkaldte NIMBY-effekt (”Not In My Back Yard”, red.). Det ved vi faktisk allerede en hel del om,” fortæller Peter Enevoldsen og fortsætter:

”Jeg har selv prøvet at arbejde 1-2 år på et projekt, som til sidst blev skrinlagt på grund af fuldstændig rimelige lokale protester og argumenter. Det er dyrt, og det vil industrien gerne undgå. Så effekten skal regnes ind, og vi ved for eksempel, at hvor der i forvejen står vindmøller, er modstanden langt mindre.”    

FOTO: Vivica Silva/Unsplash

Optimale muligheder

Meningen med det hele er at skabe så detaljeret et kort over muligheder som overhovedet muligt. Hvor industrien har sikkerhed for en sund økonomi i projektet, og hvor planlæggere og politikere med forholdsvis sindsro kan udpege placeringer til egnede projekter uden at frygte en shitstorm af protester.

At der kan være mange følelser i spil, når det handler om landvindmøller har Peter Enevoldsen selv fået bekræftet, efter at studiet er blevet offentliggjort i Energy Policy, og efter at det er blevet offentligt omtalt.

”Jeg har fået rigtig mange mails fra mange forskellige steder, der er dybt uenige uanset, at de ikke har læst hverken den videnskabelige artikel eller den omtale, der er fulgt efter. Nogle har endda ment, at jeg burde bosætte mig på solen. Men den slags følger med,” siger Peter Enevoldsen, som har et klart mål med projektet.

”Min drøm er, at vi kan lave et kort, der er så specifikt, at når vi kan udpege et område, hvor der kan stå en vindmøllepark, så er der sådan set ikke mere i det. Så kan man umiddelbart gå i gang med at projektere.”    

Fremsynede tyskere

Og der er hårdt brug for det, mener forskerholdet, som er en blanding af universitetsforskere og eksperter fra forskellige selskaber i vindindustrien.

”Vi er i Europa langt fra målsætningerne om produktion af grøn energi, og landvind burde være det bærende. I Danmark er vi heller ikke særlig ambitiøse, mens man i Tyskland er langt mere fremsynede, hvor man ofte placerer landvindmøller langs motorvejene. Det imødekommer to udfordringer: Placeringen er optimal i forhold til protester, da motorvejene er der i forvejen, og så forbereder man sig på, at transportsektoren med tiden bliver mere og mere afhængige af strøm frem for benzin og diesel,” siger Peter Enevoldsen.    

Om projektet

Forskerholdet består af:

  • Adjunkt Peter Enevoldsen, Institut for Teknologi og Forretningsudvikling, Aarhus BSS (Danmark)
  • Finn-Hendrik Permien, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, (Danmark)
  • Ines Bakhtaoui, Imperial College Business School (UK) og Ecole Nationale Superieure des Mines de Saint-Etienne (Frankrig)
  • Anna-Katharina von Krauland, Stanford University (USA)
  • Professor Mark Z. Jacobson, Stanford University (USA)
  • Lektor George Xydis, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS (Danmark)
  • Professor Benjamin K. Sovacool, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus BSS (Danmark) og University of Sussex (UK)
  • Professor Scott V. Valentine, RMIT University (Australien)
  • Daniel Luecht, Envision Energy (Tyskland)
  • Gregory Oxley, Envision Energy (USA)

Forskningsprojektet er uafhængigt af økonomiske interesser. Projektet er alene finansieret af den løn, som deltagerne modtager fra deres respektive arbejdspladser.

Kilde: How much wind power potential does europe have? Examining european wind power potential with an enhanced socio-technical atlas (Energy Policy)