1. del af HD-uddannelsen er bygget op af fagmoduler, der hvert strækker sig over et halvt år, det vil sige et semester. I alt varer HD 1. del-studiet to år, hvis det anbefalede studieforløb følges. Der er dog mulighed for alternative studiemodeller, se længere nede på siden.
Nedenfor ser du studiets opbygning og indhold. Du kan se kursusbeskrivelsen for et kursus, ved at klikke på det.
Er du interesseret i HD 1. del som online forløb, skal du se på kursusbeskrivelserne for HD 1. del i Aarhus.
HD 1. del er bygget op af moduler, hvilket betyder, at du ikke er bundet til det anbefalede studieforløb. Du kan i et vist omfang tage fagmodulerne i den rækkefølge, du selv ønsker, og du kan selv justere arbejdsbelastningen per semester og tage længere tid om studiet end de normerede to år, hvis du har behov for det. Nedenfor finder du to modeller for alternative uddannelsesforløb. Klik på billedet af modellerne for at se dem i fuld størrelse.