Lær videre for at nå videre

Hold dig opdateret

Få info om efter- og videreuddannelser, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

Få tid til en HD-uddannelse



Vores HD er et deltidsstudie, du læser ved siden af dit arbejde, og undervisningen er planlagt lang tid frem, så både du, din arbejdsgiver og din familie kender din studieplan og kan planlægge efter den. 

Undervisningen på campus er placeret hverdagsaftener, men på enkelte fag ligger undervisningen på lørdage. Du kan på HD Business læse nogle fag online, på campus eller som blended learning. Blended learning er en kombination af undervisning online, på campus og interaktive lektioner via Zoom.  






Koordinering

Koordiner i god tid ved at bruge studiekalenderen til at planlægge din HD-undervisning langt frem i tid, og sørg for at identificere eventuelle kritiske perioder både på dit arbejde og hjemme i din planlægning.


Klare rammer

Kommunikation er vigtigt; indgå aftaler med din partner og familie om, hvordan I kan støtte hinanden under studietiden, og skab samtidigt klare rammer for, hvordan familielivet skal fungere under uddannelsesforløbet.


Studievejledning

Brug studievejledningen, der kan hjælpe med at få udarbejdet en realistisk og tilpasset studieplan, der passer til din faglige profil, arbejdssituation og familieliv. 








Tidsforbrug

 

Du skal forvente at bruge omkring 5 til 7 timer per fag du læser. Det er inklusive læsning, undervisning og en eksamen. Hvis du vil gennemføre uddannelsen på to år, skal du forvente at bruge 12-20 timer per uge. 

Alle dine fag afsluttes med en eksamen. En eksamen kan være skriftlig, mundtlig eller som hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Du kan se eksamensformen for hvert fag i vores kursuskatalog.  






Business suit

Fleksibilitet, der matcher dit behov


Du kan læse en HD-uddannelse fra 2 til op til 6 år. På den måde får du plads til arbejde og privatliv, og du kan holde en pause undervejs, hvis det bliver nødvendigt.