Universiteterne står aktuelt overfor en pædagogisk udfordring. De studerende repræsenterer en stadig mere heterogen gruppe - dels grundet forskelligartede sociale baggrunde, og den brede vifte af adgangskriterier indebærer øget diversitet i de studerendes faglige forudsætninger. Udviklingen medfører nye krav til institutionerne, undervisere og de universitetspædagogiske udviklingsenheder i form af bidrag med undersøgelser, der bidrager til at mindske frafald og forhold, der stimulerer og motiverer de studerende til at praktisere en hensigtsmæssig læringsadfærd.

Forskning viser, at resultatet af de studerendes læring hænger sammen med hvordan de lærer, og måden de lærer på, er reaktioner på det undervisningsmiljø, de studerende lærer i. Selvom al undervisning indebærer tilegnelse af en mængde faktuel viden og nye begreber, der skal huskes, må udenadslære generelt betragtes som et utilfredsstillende resultat af forskningsbaseret undervisning på universitetsniveau. Undersøgelser viser da også, at denne form for indlæring generelt er forbundet med forringet akademisk præstation.

For at kunne støtte undervisere i at udvikle og gennemføre undervisningsformer, der tilskynder og stimulerer de ønskede læringsaktiviteter, er det nødvendigt at opnå viden om de faktorer, der påvirker de studerendes læringsstrategier.

De efterfølgende analyser viste, at de vigtigste uafhængige prædiktorer for højere grad af dybdelæring var følgende: at den studerende var ældre, var kvinde, havde højere studentereksamenskarakter, havde indre-styret motivation for valg af studium, studerede på det humanistiske eller det samfundsvidenskabelige fakultet og at undervisningsformen foregik i mindre grupper.

Blandt de uafhængige prædiktorer for højere grad af overfladelæring var: yngre alder, lavere studentereksamenskarakter, at studere på den sundhedsvidenskabelige eller naturvidenskabelige fakultet, lavere karaktergennemsnitskarakter på studiet, og forelæsning som undervisningsmetode.

Resultaterne viste endvidere, at motivationelle faktorer (fx self-efficacy, eksamens-angst, og oplevelse og betydning af undervisningsmiljøet) var stærke uafhængige prædiktorer af de studerendes læringsstrategi.