En international forskers hustru eller mand bliver ofte ladt alene, når forskeren får job på et universitet langt fra de hjemlige himmelstrøg. Det er en reel hæmsko for at lokke forskere til Aarhus BSS eller at fastholde dem på Aarhus BSS.

Og vi vil rigtigt gerne have disse forskere til at komme til Aarhus og forske hos os, og vi vil også gerne have mulighed for at kunne holde på dem.

Aarhus Universitet er i dag blandt de 100 bedste universiteter i verden, og det vil vi gerne fortsætte med at være. Også gerne med en endnu højere placering end i dag.

Men det kræver altså, at vi både kan tiltrække og fastholde de absolut bedste forskere, hvor i verden de end befinder sig i dag.

Det er jo illusorisk at tro, at de absolut bedste forskere i verden i forvejen bor i Midtjylland eller i Danmark for den sags skyld. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi også søger uden for landets grænser.

I min tid som institutleder på Institut for Statskundskab har jeg selv oplevet at skulle sige farvel til en dygtig, udenlandsk forsker, fordi hans hustru ikke trivedes i byen. Hun havde ikke noget job og dermed heller ikke noget netværk, og hun ville bare gerne hjem igen. Det er fuldt ud forståeligt, ligesom det er fuldt ud forståeligt, at hendes mand valgte at stoppe på instituttet og følge hende.

Forskerjob og familieliv

Som ethvert andet job skal også forskerjobbet harmonere med familielivet. Det er helt afgørende for både arbejdslivet og familielivet.

Jeg har også tidligere forsøgt at hjælpe internationale forskeres ægtefæller ved at ringe rundt til mit eget netværk i et forsøg på at skabe nogle gode kontakter. Men det har bare heller ikke været optimalt.

Derfor har Aarhus Universitet nu lavet en aftale med en række kommuner, som er gået sammen i netværket Business Region Aarhus. Netværket består af 12 østjyske kommuner med Aarhus som det naturlige lokomotiv.

Aftalen går ud på, at Aarhus Universitet på den ene side indgår i forskningsprojekter, der skaber ny viden om regional vækst og udvikling, mens de 12 kommuner forpligter sig til at finde og pege på relevante jobtilbud til en tilrejsende forskers ægtefælle. Jobbene vil typisk være af seks til 12 måneders varighed og aftalen indbefatter i alt cirka 30 stillinger årligt.

Det giver selvsagt nogle helt nye muligheder for Aarhus BSS og resten af Aarhus Universitet som internationalt universitet, at vi nu kan tilbyde noget helt konkret til de udenlandske forskeres ægtefæller i forhold til at få et job.

Nøglen til netværk

I Danmark er arbejdsmarkedet nemlig i høj grad nøglen til at skabe sig et selvstændigt netværk. Måske også mere end det er tilfældet i andre lande.

For vi må jo nok erkende som danskere, at vi ikke er verdens mest åbne folkefærd, når det kommer til for eksempel nye naboer.

Da jeg for 10 år siden var i USA med min familie for at arbejde, havde vi udlånt vores bolig til en tysk kollega og hans familie, mens han arbejde på Aarhus Universitet.

Vi blev fra første dag taget imod af vores nye naboer og genboer, og i løbet af den første måned blev vi blandt meget andet inviteret med til Thanksgiving, som familiemæssigt svarer til vores juleaften, og vores drenge blev inviteret med til football.

Da jeg kontaktede mine naboer hjemme i Danmark efter noget tid, måtte de erkende, at de nok ikke lige havde haft lejlighed til at snakke med den tyske familie i vores bolig endnu.

Men sådan er vi danskere jo nok lidt mere lukkede eller reserverede end i mange andre lande, og derfor er denne aftale med Business Region Aarhus også bare rigtig god for alle parter. Både i forhold til at rekruttere de dygtige, udenlandske forskere og til eventuelt at holde fast i dem i længere tid.

Det er nemlig vores håb, at de udenlandske forskere, som vi henter til Aarhus, også får den oplevelse, at deres ægtefæller trives her. Ikke mindst gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil betyde rigtig meget.

For vi gør det jo ikke kun for forskernes eller deres ægtefællers skyld. Vi gør det, fordi det giver mening, og fordi vi har brug for de bedste forskere, hvis vi skal være et af de bedste universiteter. Og det skal vi være. Det vil vi være.